View allAll Photos Tagged maask
Afdeling 8, rk. 30, nr. 1
Gravmælet udført af Ejnar Breinholt, 1890-1973. (www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=8655)
Egentlig Richard Longhi Monnefeldt Christensen (eller Monefeldt). 1880-1922. Dansk professionel bokser. Debuterede som professionel bokser i København den 21. maj 1905 mod veteranen George Dixon, der som tidligere succesfuld verdensmester i fjervægt havde erfaring fra 133 kampe. Efter 10 omgange blev kampen erklæret uafgjort. Dick Nelson vandt næste kamp i København over debutanten Holger Hansen, og flyttede herefter til New York i USA, hvor de fleste af hans kampe blev bokset.
Dick Nelson opnåede en imponerende rekordliste, men opnåede aldrig en titelkamp. Han mødte blandt andet Young Corbett II (tidligere verdensmester i fjervægt, kampen registreret som en ”No Contest”), og Dixie Kid (tidligere verdensmester i weltervægt, Dick Nelson mødte Dixie Kid fire gange. Den første kamp mod Dixie Kid i 1910 blev vundet efter New York Times' opfattelse,[ men blev tabt ifølge andre aviser. Tre senere opgør i London blev alle tabt af Nelson. Dick Nelson mødte Mike Glover (tidligere verdensmester i weltervægt, kampen endt uafgjort) og Harry Lewis (tidligere verdensmester i weltervægt, tabt KO 2). Dick Nelson boksede igen i Danmark, da han i 1911 vandt over Bobby Dobbs i København. Efter yderligere et par kampe i USA vendte Dick Nelson tilbage til Europa.
Dick Nelson boksede 4 kampe mod Waldemar Holberg, herunder en kamp om det skandinaviske mesterskab i weltervægt, som blev vundet af Dick Nelson på knockout i 15. omgang. Dick Nelson boksede sin sidste kamp i Århus den 6. november 1921 mod Emil Christiansen og vandt på knockout i 11 omgang. Dick Nelson døde året efter i en alder af kun 41 år.
Han boksede 209 kampe med 115 sejre (54 før tid), 34 nederlag og 37 uafgjorte. En række af kampene har ikke officiel vinder, da en del kampe i datiden ikke fik officiel vinder, hvis kampene gik tiden ud. Vinderen blev ofte udpeget af aviserne, der i referaterne kårede en vinder. Antallet af kampe er usikkert.
da.wikipedia.org/wiki/Dick_Nelson
De 209 professionelle kampe er det højeste antal opnået af nogen dansk bokser. Dansk-amerikaneren Kid Williams opnåede dog ligeledes 209 kampe.
Ved hans begravelse 9. juli 1922 hvor følget skal have været omkring 2.000 personer, udtalte pastor Richard Thomsen at "Legemet har vi fået for at træne det, og for Dick Nelson var Sporten det der fyldte ham mest ned Glæde, thi han drev Sport for Sportens Skyld. Han var en fair Mand i Sporten, og hans Navn som Sportsmand var kendt over hele Verden. Dick Nelson var desuden en god Kammerat - en Kammerat, som alle holdt af og som ikke kendte til Svig. Da jeg sidst talte med ham, mærkede jeg at han var nedstemt, og han udtalte da ogsaa, at der var noget tomt inde i ham. Han følte maaske, at han ikke længere kunde bevare sin store Popularitet som Sportsmand, og dette har maaske pint ham. Dick Nelson var desuden et Hjertemenneske, hvad jeg fik et levende Bevis paa da hans lille Pige døde. Dette tog den stærke Mand sig meget nær."
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Sakshaug gamle kirke, Inderøy, Nord-Trøndelag
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Sakshaug gamle kirke
Wikipedia: Trikvetra
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22616]
No. 19 - a.
Paa Saxhougs Kirkegaard, nogle Alen nordenfor Indgangen til Choret, findes en Ligsten af hvidt Marmor, 3 Alen lang, 1 1/2 i den brede og 3/4 Alen i den smale Ende. Ovenpaa denne Steen er udskaaret en geistlig Mand i sin Ordensdragt med sammenfoldede Hænder. Af Munke-Inscriptionen i Kanterne sees, at han er død 1286.
See Professor R. Nyerups Anmærkning, som ved Slutningen skal blive anført.
[Anmærkninger ved Hr. Capitaine Klüwers antiqvariske Reiser af Professor Rasmus Nyerup: No. 19. - a. Inscriptionen er: Hic reqviescit Petrus Presbiter hujus ecclesiæ persona rector. Obiit autem anno 1286. Orate pro anima ejus.]
Peder Bondes Ligsteen, som Jonas Ramus nævner i Norges Beskrivelse, Sid. 217, findes ikke mere, og formoder jeg, den er benyttet i de paa Kirkens søndre for omtrent 80 Aar siden, anbragte Stræve-Mure, da deri sees adskillige Stykker af gamle Ligstene.
No. 19 - b.
Ved Kirkens søndre Muur fandtes, 3/4 Alen ned i Jorden, en Ligsteen af samme Slags og af samme Størrelse, som den nys beskrevne. Paa Overfladen af samme findes ogsaa den selvsamme Idee anbragt, og følgende Inscription:
Her hvilir At(i) sle [eller Assle (ikr)] Þ'r (maaske Prester) Bidir firir salo hans.
Om den Latinske see Professor R. Nyerups Forklaring ved Slutningen.
[Anmærkninger ved Hr. Capitaine Klüwers antiqvariske Reiser af Professor Rasmus Nyerup: No. 19. - b. Den latinske Inscription er: Hic reqviescit Atlas, presbiter, hujus ecclesiæ persona. Obiit hic anno domini ........]
Tæt ved denne fandtes en mindre Steen med et indskaaret Kors ovenpaa, og nogle Munkebogstaver i Kanterne, hvoraf intet kunde samles, da den hele Steen var forknust og mange Stykker af den borte.
I Saxhoug Kirke findes paa en Trætavle følgende:
Herunder huiler: s: Jacob Söffrensön, som udi Herren hensoff paa Sundnes d: 30te May 1617. imellem 5 oc 6 Klokkeslet om Aftenen, blef hederligen begrafven Söndagen dernest efter hans Alders Aar var 45
var föd udi Holstein Land ved Haderslöff udi en Landsby navnlig Erlöff udaf erlige oc fromme Foreldre, som 2 Aars Tid for hannem oc udi Herren er hensoffuet. -
Gud gifve hannem oc dennem oc alle thro Christene en ehrefuld Opstandelse paa den yderste Daug oc os som igjen leffuer udi sin Tid efter Gutz Villie en salige hedenfardt aff denne sorrigfulde werden oc siden en gledelig oc ehrefuld Opstandelse i hua dett ynsker oc begjærer.
Paa en anden Tavle:
Hæderlig oc salig Helge Anders Datters Christelige leffnet oc fredsommelig ende ligtis efter Safn, som i en god Alderdom oc mæt aff dette Leffnet fik en ynskelig oc sagtmodig Henfærd aff Werden Anno 1616 - 22 Februari.
Paa en tredie Tavle findes det niceniske Symbolum malet, Anno 1598.
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Nidarosdomen, Trondheim
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22594]
No. 1 b.
Ud fra Alterets nordre Hjørne ligger ogsaa en Ligsteen af hvidt Marmor, 2 1/2 Alen lang, 1 Alen i den brede og 15 Tommer i den smale Ende, som ligeledes nævnes i Anhanget til hans Domkirkes Beskrivelse. Allerede i hans Tid var den saa forslidt, at ingen Sammenhæng kunde findes, hverken i Inscriptionen eller de ovenpaa Stenen anbragte Figurer - nu er den ovenikjøbet slaaet istykker og forknust, følgelig saa meget vanskeligere at komme tilrette med. Ikke desto mindre læser Professor Finn Magnusen den saaledes:
*) OS ORBIS TUM HIC (obit Ragn) ILDA FAMOSA **)
MATRONA, SALUS GENEROSÆ SIT!
PIO ORATU†VOTA. SI†DET BENEDICTA SANCTIS
***) VIGET ETERNA PACE. CRUCIS TUÆ.
Þ VISA GEV HELOG Þ (renning!).
Det sidste Tillæg er gammel Norsk af det Indhold: Giv det (eller den evige Fred) o hellige T(refoldighed†). Denne synes at være antydet her paa Stenen, nemlig I) ved Christus, over Korset, med opløftet velsignende Arm, 2) Gud Faders Haand, fra Skyen, og 3) en Fugl (Due) med Menneskeansigt (for den Helligaand). En hellig Trefoldigheds Kirke havde ogsaa forhen staaet paa eller nær ved det Sted, hvor Kristkirken siden blev anlagt.
Antaget at det halvudslettede Navn læses Ragnilda, saa maa man her tænke paa Hertug Skules Gemalinde og Enke, Kong Hakon Hakonsøn (den Gamles) Svigermoder Ragnilda, som efter 1244 sandsynligviis er bleven begraven i denne Kirke, ligesom hendes Ægtemand. Erling Skackes Datter Ragnhilde (gift med tvende Norske Stormænd i det 12te og 13de Aarhundrede, kan man neppe gjætte er begravet her.
I det nu brugelige Sprog kunde man saaledes gjengive denne gamle Indskrift:
Skjønt Jordens Svælg her gjennemgaae
Høihædret Fru Ragnilde maae,
Gid Salighed den Ædle naae.
Vil den Velsignede kun bede
Til Hellige med Andagt, saa
Dit Kors skal hende evig frede,
Giv det o hellige Trefoldighed!
Eller:
Skjønt Verdens Blomst i Grav forgaa
Med skjønne Fru Ragnhild maa o. s. v.
*) Man kunde gjætte, at her foran havde staaet FL altsaa FLOS - eller og PI - (PIOS) som maatte give to forskjellige Meninger.
**) Eller FORMOSA
***) Maaske: VINCET (ved Abbreviation), som dog neppe er den rigtigere Læsemaade.
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Stod, Steinkjer
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Steinsetting
Wikipedia: Stod
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22624]
No. 27. - a.
Ligstenen over Ildmater Presterfader, som J. Ramus i hans Norriges Beskrivelse omtaler, fandt jeg ikke mere ved Forr, eller Stod Hovedkirke. Derimod fandt jeg tvende andre Stene, som laae ved Siden af hinanden, tæt ved Præstegaardens Hauge.
Den Største er 6 Alen lang og har havt en Obelisk-Dannelse, men er istykker-slaaet paa den ene Side. I Toppen er indhugget et enkelt og nedenunder dette et dobbelt Kors.
Den anden Steen er 4 1/2 Alen høi, 4 1/2 Alen bred ved Foden, og spids til Toppen, hvor der ogsaa findes et Kors anbragt.
Begge have formodentlig staaet opreiste, og kunne de da maaske antages for de ældste Gravmonumenter efter Christendommens Indførelse. Professor Finn Magnusen anmærker herved: at Korsene paa disse Stene ligne ligesaa meget Thors Hammer, som Korsets christelige Tegn. Maaske har man, ligesom Sigurd Jarl fra Hlade, saaledes søgt at forene begge Dele i den halv hedenske og christne Tid.
No. 27. - b.
Nogle Alen østenfor Stods Præstegaard, paa en Klippe, findes en gammel Dommerplads, bestaaende af 6 Stene, som ligge i en Cirkel, omtrent lige langt fra hverandre, og den Syvende i Midten.
Disse Stene ere runde, omtrent 1 Alen høie og 1 1/2 Alen i Diameter, ovenpaa flade, saa man derpaa magelig kan sidde. Den Midterste er den høieste og bredeste af dem alle.
Tolv Alen vestenfor dette Sted ligger en Kæmpehoug, som har været meget høi og spids til Toppen, men er nu næsten aldeles udgravet.
No. 27. - c.
Hos Generalmajor Hjort saae jeg paa denne Reise en Forestilling af Korsfæstelsen, støbt af Malm, 3 Tommer høi og bred. Denne Levning, maaske fra Christendommens Indførelse i de nordlige Lande, er funden i Jorden paa Gaarden Braanaas i Skedsmo Præstegjeld ved Christiania.
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Stiklestad, Verdal, Nord-Trøndelag
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Stiklestad kirke
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22615]
No. 18.
I Stiklestad Kirke var en Patel af Sølv, som blev bortstjaalen 1816, hvilken maaske var en af de ældste i de nordlige Lande. I Bunden var et Christhoved anbragt, som Tegningen udviser.
I Aaret 1810 tog jeg denne Tegning deraf, som af Hr. Pastor Dreyer blev sendt til den norske Antiqvar, Studiosus S. K. Jentoft i Kjøbenhavn, der hos den lærde Professor B. Thorlacius fik det, med Munkebogstaver i Kanten anbragte, latinske hexameter forklaret saaledes:
"† hostia sacra Jesus animæ fit hic optimus esus." *)
[* hvilket stemmer med Schønings Forklaring herover, (see Topographisk Journal for Norge, 12te Hefte, 1795, Sid. 66.]
Alle Bogstaver og Abbreviaturer, anmærker Professoren, ere de i Munkestiil paa saadanne Ting sædvanlige.
Denne Patel maae enten være tagen fra foromtalte St. Margaretas Kirke paa Houg, eller ogsaa har den fulgt Stiklestad Kirke, som efter gamle Sagn skal have været et Kloster, men hvorom ingen historiske Efterretninger, saavidt jeg veed, haves.
Udi Choret i Stiklestad Kirke hænger en Fane over Capitaine J. F. von Grabow, deelt i fire Qvarterer, i det første er et Dødningehoved med et Timeglas over i sort Felt, idet tredie et Sværd i rødt Felt; de tvende andre Qvarterer ere sorte. Paa Hjelmen tvende hvide, og i Midten en rød Strudsfjær.
Format: Fotopositiv
Dato / Date: Ukjent
Kunstner / Artist: Ukjent
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Trondheim?
Wikipedia: Dannebrogordenen
Dansk biografisk Lexikon: Georg Christian Schultz (1632-1715)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B42.F3114
Merknad: Bilde kun merket "Schultz". På brystet har personen Dannebrogordenen med kong Christian Vs (1646-1699) monogram. Det er mulig dette kan være Georg Christian von Schultz (1632-1715). Identifisering usikker - hjelp oss gjerne!
Schultz, Georg Christian, 1632-1715, Officer, var født i det brunsvigske 26. Avg. 1632. Under Carl Gustavs første Krig med Danmark var S. Kapitajn ved Oberst Thomstorffs Regiment, men hans Kompagni gik tabt, da de svenske erobrede Fyn 1658. Senere var han som frivillig med ved Kjøbenhavns Forsvar og udmærkede sig særlig ved det «store Udfald» fra Vesterport (23. Avg. 1658). Til Belønning gjorde Kongen ham til Ritmester, først ved et Rytterregiment, som Hans Schack oprettede, og, da dette 1661
blev opløst, ved Rytteriet i Norge. Resten af sin Levetid var S. knyttet til dette Rige. 1665 bortførte og ægtede han Anna Sophie v. Hoven (f. 20. April 1646 d. 6. Nov. 1707); hendes Fader, Oberst Reinhold v. H. (VIII, 129), var meget forbitret over denne Forbindelse, men forsonede sig siden med S., der 1671 blev optagen i Adelstanden. 1673 blev S. Oberstlieutenant, 1677 efter sin Svigerfader Oberst for «throndhjemske Regiment nordenfjælds»; en anden Del af Regimentet hørte nemlig under hele Krigen til Hæren søndenfjælds. Omtrent ved samme Tid blev S. Krigsraad, en Titel, som dog ikke havde anden Betydning, end at den gav ham Rang over andre Oberster.
I Avg. 1677, da v. Hoven foretog sit bekjendte Tog ind i Jæmteland, førte S. den sydlige af de 2 Kolonner, hvori man rykkede frem. Han bemægtigede sig Hjerpe Skanse og stødte ved Oviken sammen med en svensk Major Rutenkrantz; en Del af dennes Styrke bestod af Jæmter, som, da Nordmændene nærmede sig, gik over til deres fordums Landsmænd; Resten blev efter tapper Modstand tagen til Fange. S. forenede sig dernæst med v. Hoven, slog sammen med denne endnu en svensk Afdeling og førte, da han vendte tilbage til Throndhjem, mange Trofæer: Kanoner, Faner og et Par Hærpavker, med sig hjem. Det følgende Aar marcherede S. med største Delen af sit Regiment over Fjældet syd paa og tog Del i Baahuses Belejring, 1679 stod han derimod atter i det nordenfjældske. I en Stilling ved Aalen tog han 28. Juli, støttet af en Skare bevæbnede Bønder, imod et overlegent Angreb af den svenske Generalmajor Plan ting, hvem han efter en haard Kamp kastede og tvang til at gaa tilbage til Sverige. S.s
Optræden vandt dog ved denne Lejlighed ikke samme Anerkjendelse hos den throndhjemske Befolkning som i 1677; til Dels nar man vistnok fundet, at Fjenden havde faaet Lov til at hærge for stor en Del af Landet, inden der blev ydet Modstand, og en Kommissarius Mikkel Pedersen, som allerede paa Stedet havde givet denne Misfornøjelse Luft, blev endog «formedelst samme Træfnings Diskurs» dræbt i Tvekamp af en Major; thi Officererne holdt paa, at S. havde handlet ret. Der blev ogsaa klaget over, at det Vagthold, som Bønderne havde maattet gjøre paa Grænserne, i Krigens sidste Periode havde givet Anledning til Udpresninger og andre Misligheder.
1680 førte S. Griffenfeld fra Kjøbenhavns Kastel til Munkholm, Han blev s. A. Kommandant i Throndhjem (til 1689) og desuden, ved det throndhjemske Fodfolks Gjenforening til ét Regiment, Chef for dette (til 1708). 1701 blev han Brigader, 1708 Generalmajor og Aaret efter, da den nordiske Krig brød ud paa ny, højstbefalende over Tropperne nordenfjælds. Norges Vicestatholder Johan Vibe siger, at S. endnu, trods sine 77 Aar, legemlig og aandelig var saa frisk som nogen Sinde og vilde være den bedste til at lede et eventuelt Tog ind i Jæmteland; men denne Ros skyldes dog maaske snarest Mindet om hans tidligere Bedrifter der, thi S. havde ondt ved at hævde sin Myndighed over for de ham undergivne Oberster, og 1711 tog han sin Afsked. Han døde 9. April 1715, paa sin Gaard Vernæs i Størdalen. – Foruden Gods i Norge havde hans Frue efter sin Mormoders Slægt, Urupperne, arvet Ejendomme i Halland og Bleking. Disse bleve under den Skaanske Krig beslaglagte af den svenske Regering, og til Trods for aarelange Forhandlinger og gjentagne Løfter fik S. dem aldrig tilbage.
Schnitler, Blade af Norges Krigshist. (1895) S.150 ff. 169 ff.
Klüwer, Norske Mindesmærker S. 55 ff.
H. W. Harbou.