DANSKE VINDUER
View allAll Photos Tagged privatliv
Unregulated Region.
Douces illusions Les ballades sauvages ont volé les tons l’agréable nuages la nature occupée la fugitive couvre les anges la sympathie,
tilfredsstillende hukommelse højere dage pillowed drømme greener glæde springe klipper blødeste hjerte ladet torrents floder elendige sticks,
hören laub naturraum hellfeld rauchen transgressionen freude mal sprechen staunen,
utsökta impulser visionärt guld privatliv ensamhet privilegierade blommor skörda fest glittrande tankar,
foglie lontane serie frutteti onde terreno tortuoso scoperta poesia rinfrescante ombra perplessi attrazioni,
عاشق محبت شکوه و عظمت نسیم فاحش صحنه روح القدس تابستان روح آسمان خراش ستاره چشمک زدن پنهان,
奇妙な隔離された場所踊り歌う猛禽の性質自然の不思議な曲.
Steve.D.Hammond.
Gardiner i stue eller soverom sikrer privatlivets fred og holder lyset ute. De reduserer også støy utenfra og bidrar til å holde kulden ute (eller varmen). Den vanligste måten å henge opp gardiner på er å bruke en metall- eller aluminiumsskinne som er festet til veggen eller taket med beslag.
Westman Hertz, Karen, offer for en samler, Torpedo, 9/1995 (R)
----------
Offer for en samler
Han dissekerer de trykte medier, skamklipper soldater og fastnagler sportsstjerner med hæfteklammer. Et særpræget møde med den excentriske franske fotograf og konceptkunstner Thierry Geoffroy alias Colonel under hans seneste udstilling i København.
På døren til Fotografisk Galleri i Absalonsgade 11 hænger en seddel: La bombe atomique – en stadig voksende udstilling. Guided tour klokken 20. Guided tour? Det lugter af grisefest og charterferie. Men kunstneren Colonel har ikke mange ligheder med de polerede aspiranter fra Tjæreborgs turistakademi. Han er derimod fotografen, man altid ser knokle rundt i bybilledet iført kamera, rygsæk, hornbriller og en hurtig finger på aftrækkeren. Og denne tirsdag after fører Colonel altså mig og en håndfuld andre tilfældigt forbipasserende rundt i sin lille, men mangfoldige udstilling, som viser han sit hjem frem for middagsgæsterne.
Vi står på gaden foran alleriet, hvor rundvisningen begynder. I vinduet hænger lange rækker af avisudklip fra Politiken og Berlingske.
”To tilfældige aviser som alle læser uden at føle hverken det ene eller det andet.” Colonel peger på den øverste række, hvor vejrudsigten for de sidste to ugers tid hænger i dateret rækkefølge. ”Vejrudsigten er det eneste, som folk er umiddelbart skeptiske overfor i avisen. Et enkelt blik, for så straks at sige: Hmm, ja, lad os nu se...”
Under hver vejrudsigt hænger billeder fra samme dags avis, samlet ud fra kriteriet soldater. Blå baretter pryder soldaternes hoveder på de sort/hvide fotografier, og improvisationen klæder både soldaterne fra ex-Jugoslavien og Saddam H. Mere blå, fred?!
”Billederne fra Jugoslavien er interessante, fordi de alle er iscenesatte, der er ingen snapshots. De fotograferede soldater er bevidste om, at der bliver taget billeder.” Flere af soldaterne har endda nået at finde den rette grimasse, smilet, frem eller er blevet placeret sammen med et par børn. Smilende børn. Krigens kornfede lykkelige børn.
”Jeg samler. Det er min opgave. I'm a colæctør”, siger Colonel på et engelsk der minder om tv-serien Allo Allo. ”Samlingen er en måde at give tingene ny mening på. Måske bemærker folk selv disse detaljer i aviserne dag for dag, men når jeg hænger dem op på denne måde og sætter dem ind i en sammenhæng, bliver det helt tydeligt. Samlingen får mening, udsiger noget om denne krig, om medierne.”
Et flakkende blik. Selvom Colonel i høj grad er til stede, har han forbandet travlt. Alt hvad der rører sig på gaden får et var-det-noget-man-kunne-bruge-blik, imens han snakker videre.
KUNST MED MENING
Colonel peger igen på udklippene i vinduet. ”Man anklager ofte kunstnere for ikke at have nogen holdning til aktuelle problemstillinger. Her viser jeg min mening. Det er ikke, nogen stor mening, men det er en mening.”
Kunstneren som nyhedskommentator, værket bliver en kommentar om mediemanipulation, politisk virkelighed og almen afmagtsfølelse. Det er altså ikke løgn, kunstnere har også meninger.
”Selvfølgelig har alle kunstnere stærke meninger, men de har normalt svært ved at udtrykke dem ligeså umiddelbart, som en journalist kan gøre det. Kunstnerne kan have en generel følelse for, hvad der foregår. De kan udtrykke følelser som frygt, men hvis de vil sige nogle skarpe ting om, hvad der foregår præcis i dag, lige netop i dag, har de ikke mange muligheder for at offentliggøre det gennem deres arbejde. Hvad jeg prøver at gøre her er at placere kunstneren som journalist. Min udstillingsteknik er at gøre det gennem avisen.”
Kunst til tiden? Associationerne vælter ned. Jeg forestiller mig, hvordan fremtidens kunstnere E-mail'er installationerne, fax'er malerierne og sender skulpturer ud igennem lyslederkablernes tynde tråde.
”Internet og telefax er nye muligheder, men ud over at det måske ikke lige er mit område, har disse medier også et helt andet publikum. På denne udstilling er det for eksempel primært folk fra Vesterbro, der bare kommer forbi”, Colonel nikker ned ad gaden. ”Det er mennesker der ser showet udefra, fordi de går ned ad gaden, dopedealers, junkies, hvad som helst. Og jeg tror ikke, at de har adgang til Internet.”
PINK PROPAGANDA
Endelig genner Colonel os op ad trappen og ind i det lille galleri. På den ene væg er en lang stribe af avisfotografier sat op på række. Udstillingens titel La bombe atomique er, ud over dens aktualitet, svær at forbinde med selve udstillingen, men følelsen af systematiseret kaos er ikke til at komme udenom. Ihærdigt prøver jeg at gennemskue avisudklippenes sammensætning for at finde dette system. Billeder af flygtninge, et hærget toilet, et forelsket par. Der er sjuskemærker efter saksen og knappenåle i hjørnerne. Sommerfuglevinger.
Med små skridt cirkulerer jeg rundt i galleriets to rum. Flere elementer har reklamen i sig. En sportsmand er gået til grunde i slogans og logoer og er blevet et reklameskilt uden ansigt, øjnene er skjult under hæfteklammer. En række gamle fotografier fra Danmarks besatte periode. Billederne skildrer vinduesudstillinger fra et tysk turistbureau i København med reklamer for Tyskland, tyske varer og film med titler som Gasmanden slår til igen! Colonel forklarer:
”Når vi ser på disse gamle billeder, definerer vi dem som historie. Og selvom avisudklippene i vinduet også gulner i løbet af et par dage, og vi derfor tvinges til at opfatte dem som historiske, er det en helt anden måde vi opfatter dem på...”
En mandshøj reklameplakat for Jyllandsposten hænger på væggen ved siden af. En asiatisk soldat og hans kone forenes/tager afsked, barnet har en pepsi i hånden. Foran plakaten står en lyserød militærhjelm. Colonel griner fjoget og tager hjelmen på hovedet:
”I sidste ende er det jo showbizz det hele, medierne og udstillingen, derfor har jeg malet hjelmen Hollywood-pink!”
OFFENTLIGT PRIVATLIV
Bagved Colonel og den lyserøde hjelm får jeg øje på endnu en reklame. Det er en forside til et turistkatalog for Danmark sat op som plakat. En lyshåret kvinde med et barn, smilende danske sidder de foran Den lille havfrue.
”This is my wife... Jeg arbejder jo som kommerciel fotograf, og så synes jeg ligeså godt, man kan mixe det hele sammen.”
Okay, det forstår jeg, tre ingredienser: det kunstneriske, det kommercielle og privatlivet.
”Mit private liv er en vigtig del af hele showet. På nogle udstillinger sover jeg for eksempel på stedet, men på denne er vejret godt, og så tager jeg på stranden”, siger Colonel og fortsætter:
”Og hvis der sker noget, der gør mig gal, så kan jeg gå i strejke, hvilket vil betyde, at jeg vender alting om, så man ikke kan se, hvad der er på væggen. Du ved, der er noget, men du kan ikke se meningen. Eller jeg kan stoppe showet, fordi jeg bliver paranoid, deprimeret og fuld af angst, sa beder jeg folk om at holde øje med avisreklamerne på busstoppestederne i stedet for at se mit show – måske vil de få mere ud af det. På denne måde udtrykker jeg mig løbende gennem udstillingen, jeg laver en slags åben dagbog, og folk kan tjekke det ud eller ej. Udstillingen forandrer sig således hele tiden, fra dag til dag. Og derfor er det selvfølgelig bedst at komme her hver dag, hvis man vil se hele udstillingen.”
BESKÅRET VIRKELIGHED
Colonels tale fortaber sig et øjeblik i baggrunden. En mølædt lugt af pulterkammer hiver mig i næsen. På gulvet står to gamle kufferter. De er lukkede, men må gerne åbnes, hvis man da er den nysgerrige type. Nede i ligger mapper med udklip og anden dokumentation fra tidligere udstillinger og happenings. Ivrigt trækker Colonel et par eksempler frem, det er en del af hans liv, hans samlede værker, der ligger der i bunkerne.
I et af projekterne har Colonels mål været at få flest mulig af sine egne billeder trykt i medierne, og her er blade som ”Kig og Køb” perfekte. Man kan få trykt billeder af hvad som helst; et pissoir, et campingsæt. Eller rubrikken Hurra! I Politiken, for småøre kan man få hele befolkningsgrupper i tale. Mediet bliver et galleri i sig selv. Projektets anden funktion er at dokumentere, hvordan alle medier beskærer deres billedmateriale, som det passer dem. Colonels kone er skåret væk fra originalbilledet af den tilsalg-satte gryde. Men det er vel ret logisk, selvfølgelig skæres billederne til, det ved alle da?
”Nej, ikke alle... og informationer bliver jo også beskåret!” Jeg aner lidt irritation over min banalisering af kunstnerens arbejde.
”Billederne her er blot eksempler og beviser. Alle ved, at folk snyder i skat, men somme tider kontrollerer man det alligevel. Og det er det, jeg gør med medierne i dette projekt.”
Colonel kritiserer medierne og bruger dem samtidig som arbejdsredskaber.
”Kunstneren findes kun i samspillet med medierne. Derfor udstiller alle kunstnere anmeldelserne af deres egen kunst, normalt ved udstillingens indgang. Jeg havde en udstilling, hvor jeg kopierede alle anmeldelser over på transparent papir og satte dem op i et sejl, fordi de jo fungerer som et spejl på, hvad jeg laver. Man læser anmeldelserne og opfatter derfor kunsten gennem medierne. Udstilling af artiklerne er således en del af konceptet, en del af showet.”
MED EN NÅL I VINGEN
”Collection, ja, det er en sygdom, du ved, at samle...”. Colonel trækker på skuldrene og lukker kufferterne igen.
”Mit næste skridt er at arkivere alle disse samlinger – og arkivering er ret problematisk. På billedbureauerne har de også problemer med arkiveringen. Hvad gør man, hvis et billede er fra Afrika, men måske handler om frihed eller ensomhed. Og hvis jeg tager et ord som turisme, kan jeg samle billeder af mit famlieliv, min kone, mit job som fotograf, foto fra nazisternes turistkontor, ting jeg har lavet i Bangkok etc.!” At samle handler om at arkivere. Colonel fortsætter:
”Men først og fremmest skal denne udstilling ligesom de andre samlinger gemmes og i et album – det er ligesom at samle frimærker. Alt kommer i arkiv. Alting ender i kufferterne, og senere vil jeg lave en udstilling kun med kufferterne. Åbne eller lukkede, det ved jeg ikke endnu.”
Vi er tilbage på gaden, hvor Colonel tager et billede af os, før han kører afsted på sin sponsorerede cykel. Jeg overvejer at komme igen for endnu et kig på en samling, jeg nu som tilskuer selv er blevet en levende del af.
Format: Kolorert tresnitt
Dato / Date: Ukjent
Kunstner / Artist: Ukjent
Wikipedia: Frederik Due (1796-1873)
Geni: Frederik Gottschalk Due (1796-1873)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B04.F23992
Merknad: Medfølgende billedtekst:
Statsminister Due.
At være sat til at beklæde Samfundets højeste Stilling nærmest Thronen i en lang Række af Aar, uden at give Misundelsen eller Bagvaskelsen Lejlighed til Angreb, er den sjeldne Lykke, som faldt i den nylig afdøde Statsminister Dues Lod. I et offentligt Liv, der strakte sig gjennem et halvt Aarhundrede, vandt han alle Ærens Udmerkelser og Magtens Indflydelse, men ingen Fiender. Tildels hang dette vel sammen med hans høje Stillings mere sociale end politiske Natur; men for en større Del skyldtes det utvilsomt hans Personlighed, hans rene Karakter og hans fine Kløgt. Frederik Gottschalck Due var født i Throndhjem den 14de April 1796. Faderen var Kjøbmand og hollandsk Konsul der i byen og gift med Pauline Heltzen, en Datter af Konferentsraad Heltzen.
I Aaret 1809 blev han optaget som Kadet ved Artilleriinstitutet i Kjøbenhavn, hvorfra han i 1813 gik ud som Sekondløjtnant ved Artillerikorpset med Anciennetet fra 15de Juli 1811. I Aaret 1815 blev han udnævnt til Adjutant hos den et Par Aar yngre Arveprins Oskar, i hvilken Egenskab han fremdeles vedblev at fungere, efterat Prins Oskar ved Karl XIII's Død var bleven Kronprins. Han gjorde hurtigt Karriere paa den militære Løbebane; 1ste Januar 1818 fik han Udnævnelse som Premierløjtnant i Artilleribrigaden, 4de Juli 1819 - Kronprins Oskars Fødselsdag - utnævntes han til Kaptein i Armeen og allerede 3 Aar senere til Major, medens han samtidig i disse faa år var bleven dekoreret med Sværd- og Nordstjerneordenens Ridderkors og ansat som Rigsherold.
Efterat det ved kgl. Ref. af 9de Juli 1822 var bleven bestemt, at Chefen for den norske Statsraadsafdelings Kancelli i Stockholm for Eftertiden skulde have Titel som Statssekretær, idet man, vel ikke uden politiske Sidehensyn, ønskede at skaffe den norske Embetsmand i Stockholm jevnbyrdig Rang med de tilsvarende svenske Embedsmænd, blev Due under 3dje Oktober s. A. konstitueret i det nævnte Embede, i hvilket han fik fast Udnævnelse den 13de April 1823, i hvilket Aar han ogsaa blev Medlem af Konvojkommissariet i Stockholm.
De flæste Læsere har vistnok en lidet klar Forestilling om, hvilken inflydelsesrig og betydningsfuld Stilling det var, den 20aarige Hofmand blev udnævnt til, idet han ansattes som Statssekretær i Stockholm. Hans Stilling kan i Korthed betegnes derhen, at han mest af alle havde Kongens øre, uden at have noget konstitutionelt Ansvar. Paa Grund af sin Færdighed i det franske Sprog, var det nemlig Statssekretær Due, som foredrog alle norske Anliggender og Expeditioner for Kongen i Enrum, hvorefter de, som Statsraad Vogt udtrykker sig i sine Optegnelser, " i al Knaphed afgjordes af den fransktalende Kong Karl johan i et Statsraad". Det er maaske den afdøde Statsministers største Ros, at han aldrig vides at have misbrugt denne sin fristende Magstsilling i et Tidsrum af vor konstitutionelle Historie, da Misbrug af denne Art, hvorom her kunde være Tale, paa Grund af Forholdenes Medfør var lettere udførbare, end de nu for Tiden kunde være.
Efterat Due i næsten 20 Aar havde staaet paa denne Post, blev han den 27de Februar 1841 udnævnt til Statholder Løvenskjolds Eftermand som Statsminister. Kaldet til denne høje Stilling af Kongens Tillid, blev han ogsaa fulgt did af Folkets. "Hr Due er," sagde en af Datidens Publicister i Anledning hans Forfremmelse, "den første borgerlige Statsminister; vor hendøende Adelsinstitutions Levninger ere af Regjeringen blevne plejde med Forkjærlighed, og vi se i Statsmininsterens Udnævnelse et Tegn til mere konstitutionelle Sympathier."
Den nye Statsminister skulde snart komme til at føle Forskjellen mellem sin tidligere ansvarsløse og sin nuværende ansvarlige konstitutionelle Stilling. Den første større Sag, som forelaa til Afgjørelse efter Dues Tiltrædelse til Statsministerembedet, var diplomatiske Forhandlinger med den danske Regjering angaaende Værditarifen for Øresundstolden. Efterat en allerede tidligere mellem Storbritanien og Danmark i denne Henseende udstedt Deklaration var bleven tiltraadt (19de Juni 1841) for de forenede Rigers Vedkommende, blev det ved kgl. Ref., falden i et norsk-svensk Statsraad i Stockholm kort efter, men uden at den norske Regjerings Betænkning derover i Forveien var bleven indhentet, bestemt, at der ved Overenskomst med Danmark skulde følges tilvejebragt Rettelser og Forandringer adskillige Punkter udenfor Deklarationen, og to svenske Mænd blev i dette Øyemed sendte som Underhandlere til Helsingør, hvor samtidig en storbritannisk Befuldmægtighet drev Underhandlinger i samme Anliggende med Danmarks Kommissærer. De Anliggender, hvorom der underhandledes, var viktige for Norges Skibsfart og Handel, og den norske Regjerings Medlemmer fandt derfor, skjønt der intet var at utsætte paa de valgte Underhandleres Dygtighed og Indsigt, Anledning til at anke over, at Sagen havde kunnet forberedes og overvejes i Sverige, men ikke i Norge, fordi dettes Regjering næsten var bleven holdt udenfor samme, og der ingen Anledning var givet til at sende en særlig norsk Kommissær til Helsingør som Underhandler.
En Mængde Betænkninger og Indstillinger blev nu vexlet mellem Kristiania og Stockholm, dels angaaende Ratifikationen af den efter en Maaneds Underhandlinger afsluttede Konvention af 23de August 1841 (* En udførlig Fremstilling af hele denne Sags Historie kan læses i I. H. Vogts "Optegnelser", S. 223-233); og Resultatet blev med Hensyn til Norges Stilling til deslige Sager en viktig kgl. Resolution af 28de Maj 1842, hvorved det bestemtes, at Spørgsmaal om Ratifikation af Handelstraktater og Konventioner mellem de forenede Riger og fremmede Magter for Fremtiden skulde foredrages i sammensat norsk og svensk Statsraad.
Hermed var dog ikke Sagen ganske op- og afgjort for den i Stockholm værende norske Statsraadsafdelings Vedkommende. Efter Regjeringens Afgjørelse kommer Storthingets, og Protokolkomiteen i 1842 fandt, at Norges Interesser ved Forberedelsen af Øresundstraktatens Revision var blevne saa slet varetagne, at Komiteen indstillede til Storthinget at beslutte Tiltake for Rigsretten mod Statsminister Due og hans Kollega Statsraad Schouboe. Denne Instilling blev imidlertid paa Grund af forhaandenværende Omstændigheder ikke bifaldt af Odelsthinget, som dog i sin Udtalelse formente, "at der var Føje til at andtage, at de to nævnte kongelige Raadgivere havde undladt at iagttage Loven og Rigets Værdighed." Med en Indberetning til Kongen om denne Odelsthingets Beslutning, der for en Del hvilede paa mangelfuld Oplysning om de to Statsraaders virkelige Stilling, var Sagens Historie afsluttet, og Statsminister Due og hans Kollega blev siddende paa sine Taburetter.
Naar undtages denne ene Gang, tro vi ikke, at Dues Embedsgjerning senere nogensinde gav Anledning til en anden Opfatning end den, som var den raadende, da han den 16de Decbr. 1858 erholdt Afsked fra sin høje Stilling, nemlig at han altid efter bedste Evne hadde søgt at fyldestgjøre de Forventninger, der fulgte han til Statsmininstertaburetten. Med Fædrelandets Vel for Øje i enhver Sag, hvor hans Raad blev krævet, viste han sig som en klog og taktfuld Mand, der i lige Grad havde og fortjente Kongens og Folkets Tillid. Hertil kom, at han som Norges Repræsentant i den svenske Hovedstad bestandig havde et aabent Blik for de Krav, der stilledes til han i Kraft af det franske Ord om, at "Adelskab forplikter." Hvad han gjennem sin Person eller sit Hus i Aarenes Løb udrettede i Stockholm for at hævde Norges Ære og Hæder, var maaske ikke den mindst betydningsfulde eller frugtbringende Side af hans Virksomhed der, saavist som det er den, der sidst vil glemmes af de Nordmænd og Svensker, som havde Lejlighed til at aflægge Besøg i hans og hans fintdannede Hustrus Saloner, hvor Livet maaske mindre prægedes af Glans og overdaadig Pragt, end af hjertelig og sand Velvilje, en udsøgt Dannelse og en Aabenhed for alle gode og skjønne Interesser, som alt i Forening gjorde den norske Statsministers Hjem i Stocholm til et Samlingssted for de bedste Krætser, enten deres Adkomst til Selskabet nu hvilede paa solid Rigdom, gamle Vaapenskjold ellerandelig Dygtighed og kunstnerisk Snille.
Da under Kong Oskar den førstes sidste Leveaar Sygdom nødte Kongen til at overlade Regjeringen til sin ældste Søn som Prinsregent, bemærkede han strax en vis livlig, enkelte kaldte det ungdommelig Kraft, i den øverste Styrelse, hvis første og mest iøjnefaldende Tegn sporedes i Personalforandringer i de forenede Rigers højeste diplomatiske og administrative Stillinger. Grev Manderstrøm blev om Sommeren 1858 kaldt hjem fra Gesandtskabsposten i Paris og stillet i Spidsen for Rigernes Udenrigspolitik, og udpaa Høsten og Vinteresn samme Aar fik Norge den sjeldne Oplevelse af en virkelig Ministerkrise. Den gamle, erfarne og indflydelsesrige Statsraad I. H. Vogt følte, fra hvilken Kant Vinden blæste, gog søfte med nogle lakoniske Ord sin Afsked; og nogle Uger efter, da Ministeriets Rekonstuktiopn var sikret, fulgte hans mangeaarige Kollega Statsminister Due hans Exempel, idet han søgte og den 16. Decbr. 1858 erholdt Afsked fra sit hidtilværende Embede med Bevidnelse af Kongens særdeles Tilfredshed med den udmærkede Maade, hvorpaa han i 17 Aar havde udfyldt sin ansvarsfulde Stilling. Statsminister Due maatte, som bekjendt, vige Pladsen for sin Svoger Sibbern, men trak sig dog ikke tilbage fra Statslivet, idet han nemlig overtog Gesandtskabsposten for de forenede Riger ved det østerrigske og bayerske Hof. Oprindelig havde det nok været paatænkt at sende vor Landsmand som Gesandt til Seinen instedenfor til Donau, og det hed endog dengang, at ikke blot Due havde modtaget denne Stilling og forberedt sig til Afreisen, men at selve Udnævnelsen var bleven notificeret Hoffet i Tuillerierne gjennem dets Minister i Stockholm. Den hele Sammenhæng med dette diplomatiske Anliggende var og blev dog en Hemmelighed, hvorimod det endelige Resultat blev, at Due, som nævnt, sendtes til Wien, medens Ministerposten i Paris i Samklang med Svenskernes Ønske blev betroet til en Svenske, om vi ikke mindes feil, til Friherre Knut Bonde.
I Wien levede derpaa Due ligetil Oktober 1871, da han efter en mere end halvhundreaarig Statstjeneste trak sig tilbage til Privatlivet og bosatte sig først i Kjøbenhavn, sendere (sidste Sommer) her i Kristiania, hvor han efter nogen Tids Sygdom afgik vid Døden den 16de Oktober s. A. Om end det norsk-svenske Ministerhotel i Wien ikke saaledes kunde blive et Samlingssted for Aristokratiet paa alle Samfundslivets Omraader, som den norske Statsmininsters Hjem havde været i Stockholm, hørte man dog kun en samstemmig Dom fra reisende Landsmænd om den smukke og redebonne velvilje, som i hine Aar fra 1859 - 71 altid mødte dem, der aflagde Besøg hos de forenede Rigers Repræsentant i Wien. Ogsaa derfra medbragte Frederik Due det Omdømme, som vil blive hans bedste Eftermæle, selv om der maa gives Afkald paa en mere fremragende Plads for han i vor Historie, at han var en vel begavet, dygtig og retsindig Embetsmand, i sit offentlige og private liv i en nobel, vennesæl, gammel Gentleman. Skjænt det er noget, som er selvfølgeligt, da det fulgte med hans høje Stillinger, bør det dog maaske nævnes, fordi det hører med til de biografiske Enkeltheder, at Due fra sin egen Konge og fra fremmede Fyrster i Aarenes Løb modtog en Mængde Tegn paa Anderkjendelse og Højagtelse i Form af Ordensdekorationer eller lignende Udmerkelser. Ved St. Olafsordenens Stiftelse den 21de August 1847 blev han Kansler ved denne Orden, hvis Storkors-Insignier han erholdt, da han tog Afsked fra Statsministerembedet, ligesom han tidligere var bleven Ridder af Serafimerordenen. Af andre Udmerkelser, der faldt i hans Lod, kan nævnes, at han i 1825 blev optaget som Æresmedlem af det svenske Rigsvidenskabsakademi og i 1829 som Medlem af Videnskabernes Selskab i Thronhjem. I 1828 blev han gift med en Datter af daværende Stiftamtmand i Kristiania, senere Statsraad Sibbern, nuværende Overhofsmesterinde hos Dronningen Fru Alette Due. I sit Ægteskab med hende havde Statsminister Due fem Børn, deriblandt den som som norsk-svenske Gesandt nylig fra Berlin til St-Petersburg forflyttede Diplomat Fr. Due.
Kolorert Tresnit - portret m. gml. biogr. tekst.Tresnit med biografisk Tekst.
part of the exhibition 1995 , a large serie of print from the toursim nazi tourism office exhibiti together with media cut from today news paper !
----
Westman Hertz, Karen, offer for en samler, Torpedo, 9/1995 (R)
----------
Offer for en samler
Han dissekerer de trykte medier, skamklipper soldater og fastnagler sportsstjerner med hæfteklammer. Et særpræget møde med den excentriske franske fotograf og konceptkunstner Thierry Geoffroy alias Colonel under hans seneste udstilling i København.
På døren til Fotografisk Galleri i Absalonsgade 11 hænger en seddel: La bombe atomique – en stadig voksende udstilling. Guided tour klokken 20. Guided tour? Det lugter af grisefest og charterferie. Men kunstneren Colonel har ikke mange ligheder med de polerede aspiranter fra Tjæreborgs turistakademi. Han er derimod fotografen, man altid ser knokle rundt i bybilledet iført kamera, rygsæk, hornbriller og en hurtig finger på aftrækkeren. Og denne tirsdag after fører Colonel altså mig og en håndfuld andre tilfældigt forbipasserende rundt i sin lille, men mangfoldige udstilling, som viser han sit hjem frem for middagsgæsterne.
Vi står på gaden foran alleriet, hvor rundvisningen begynder. I vinduet hænger lange rækker af avisudklip fra Politiken og Berlingske.
”To tilfældige aviser som alle læser uden at føle hverken det ene eller det andet.” Colonel peger på den øverste række, hvor vejrudsigten for de sidste to ugers tid hænger i dateret rækkefølge. ”Vejrudsigten er det eneste, som folk er umiddelbart skeptiske overfor i avisen. Et enkelt blik, for så straks at sige: Hmm, ja, lad os nu se...”
Under hver vejrudsigt hænger billeder fra samme dags avis, samlet ud fra kriteriet soldater. Blå baretter pryder soldaternes hoveder på de sort/hvide fotografier, og improvisationen klæder både soldaterne fra ex-Jugoslavien og Saddam H. Mere blå, fred?!
”Billederne fra Jugoslavien er interessante, fordi de alle er iscenesatte, der er ingen snapshots. De fotograferede soldater er bevidste om, at der bliver taget billeder.” Flere af soldaterne har endda nået at finde den rette grimasse, smilet, frem eller er blevet placeret sammen med et par børn. Smilende børn. Krigens kornfede lykkelige børn.
”Jeg samler. Det er min opgave. I'm a colæctør”, siger Colonel på et engelsk der minder om tv-serien Allo Allo. ”Samlingen er en måde at give tingene ny mening på. Måske bemærker folk selv disse detaljer i aviserne dag for dag, men når jeg hænger dem op på denne måde og sætter dem ind i en sammenhæng, bliver det helt tydeligt. Samlingen får mening, udsiger noget om denne krig, om medierne.”
Et flakkende blik. Selvom Colonel i høj grad er til stede, har han forbandet travlt. Alt hvad der rører sig på gaden får et var-det-noget-man-kunne-bruge-blik, imens han snakker videre.
KUNST MED MENING
Colonel peger igen på udklippene i vinduet. ”Man anklager ofte kunstnere for ikke at have nogen holdning til aktuelle problemstillinger. Her viser jeg min mening. Det er ikke, nogen stor mening, men det er en mening.”
Kunstneren som nyhedskommentator, værket bliver en kommentar om mediemanipulation, politisk virkelighed og almen afmagtsfølelse. Det er altså ikke løgn, kunstnere har også meninger.
”Selvfølgelig har alle kunstnere stærke meninger, men de har normalt svært ved at udtrykke dem ligeså umiddelbart, som en journalist kan gøre det. Kunstnerne kan have en generel følelse for, hvad der foregår. De kan udtrykke følelser som frygt, men hvis de vil sige nogle skarpe ting om, hvad der foregår præcis i dag, lige netop i dag, har de ikke mange muligheder for at offentliggøre det gennem deres arbejde. Hvad jeg prøver at gøre her er at placere kunstneren som journalist. Min udstillingsteknik er at gøre det gennem avisen.”
Kunst til tiden? Associationerne vælter ned. Jeg forestiller mig, hvordan fremtidens kunstnere E-mail'er installationerne, fax'er malerierne og sender skulpturer ud igennem lyslederkablernes tynde tråde.
”Internet og telefax er nye muligheder, men ud over at det måske ikke lige er mit område, har disse medier også et helt andet publikum. På denne udstilling er det for eksempel primært folk fra Vesterbro, der bare kommer forbi”, Colonel nikker ned ad gaden. ”Det er mennesker der ser showet udefra, fordi de går ned ad gaden, dopedealers, junkies, hvad som helst. Og jeg tror ikke, at de har adgang til Internet.”
PINK PROPAGANDA
Endelig genner Colonel os op ad trappen og ind i det lille galleri. På den ene væg er en lang stribe af avisfotografier sat op på række. Udstillingens titel La bombe atomique er, ud over dens aktualitet, svær at forbinde med selve udstillingen, men følelsen af systematiseret kaos er ikke til at komme udenom. Ihærdigt prøver jeg at gennemskue avisudklippenes sammensætning for at finde dette system. Billeder af flygtninge, et hærget toilet, et forelsket par. Der er sjuskemærker efter saksen og knappenåle i hjørnerne. Sommerfuglevinger.
Med små skridt cirkulerer jeg rundt i galleriets to rum. Flere elementer har reklamen i sig. En sportsmand er gået til grunde i slogans og logoer og er blevet et reklameskilt uden ansigt, øjnene er skjult under hæfteklammer. En række gamle fotografier fra Danmarks besatte periode. Billederne skildrer vinduesudstillinger fra et tysk turistbureau i København med reklamer for Tyskland, tyske varer og film med titler som Gasmanden slår til igen! Colonel forklarer:
”Når vi ser på disse gamle billeder, definerer vi dem som historie. Og selvom avisudklippene i vinduet også gulner i løbet af et par dage, og vi derfor tvinges til at opfatte dem som historiske, er det en helt anden måde vi opfatter dem på...”
En mandshøj reklameplakat for Jyllandsposten hænger på væggen ved siden af. En asiatisk soldat og hans kone forenes/tager afsked, barnet har en pepsi i hånden. Foran plakaten står en lyserød militærhjelm. Colonel griner fjoget og tager hjelmen på hovedet:
”I sidste ende er det jo showbizz det hele, medierne og udstillingen, derfor har jeg malet hjelmen Hollywood-pink!”
OFFENTLIGT PRIVATLIV
Bagved Colonel og den lyserøde hjelm får jeg øje på endnu en reklame. Det er en forside til et turistkatalog for Danmark sat op som plakat. En lyshåret kvinde med et barn, smilende danske sidder de foran Den lille havfrue.
”This is my wife... Jeg arbejder jo som kommerciel fotograf, og så synes jeg ligeså godt, man kan mixe det hele sammen.”
Okay, det forstår jeg, tre ingredienser: det kunstneriske, det kommercielle og privatlivet.
”Mit private liv er en vigtig del af hele showet. På nogle udstillinger sover jeg for eksempel på stedet, men på denne er vejret godt, og så tager jeg på stranden”, siger Colonel og fortsætter:
”Og hvis der sker noget, der gør mig gal, så kan jeg gå i strejke, hvilket vil betyde, at jeg vender alting om, så man ikke kan se, hvad der er på væggen. Du ved, der er noget, men du kan ikke se meningen. Eller jeg kan stoppe showet, fordi jeg bliver paranoid, deprimeret og fuld af angst, sa beder jeg folk om at holde øje med avisreklamerne på busstoppestederne i stedet for at se mit show – måske vil de få mere ud af det. På denne måde udtrykker jeg mig løbende gennem udstillingen, jeg laver en slags åben dagbog, og folk kan tjekke det ud eller ej. Udstillingen forandrer sig således hele tiden, fra dag til dag. Og derfor er det selvfølgelig bedst at komme her hver dag, hvis man vil se hele udstillingen.”
BESKÅRET VIRKELIGHED
Colonels tale fortaber sig et øjeblik i baggrunden. En mølædt lugt af pulterkammer hiver mig i næsen. På gulvet står to gamle kufferter. De er lukkede, men må gerne åbnes, hvis man da er den nysgerrige type. Nede i ligger mapper med udklip og anden dokumentation fra tidligere udstillinger og happenings. Ivrigt trækker Colonel et par eksempler frem, det er en del af hans liv, hans samlede værker, der ligger der i bunkerne.
I et af projekterne har Colonels mål været at få flest mulig af sine egne billeder trykt i medierne, og her er blade som ”Kig og Køb” perfekte. Man kan få trykt billeder af hvad som helst; et pissoir, et campingsæt. Eller rubrikken Hurra! I Politiken, for småøre kan man få hele befolkningsgrupper i tale. Mediet bliver et galleri i sig selv. Projektets anden funktion er at dokumentere, hvordan alle medier beskærer deres billedmateriale, som det passer dem. Colonels kone er skåret væk fra originalbilledet af den tilsalg-satte gryde. Men det er vel ret logisk, selvfølgelig skæres billederne til, det ved alle da?
”Nej, ikke alle... og informationer bliver jo også beskåret!” Jeg aner lidt irritation over min banalisering af kunstnerens arbejde.
”Billederne her er blot eksempler og beviser. Alle ved, at folk snyder i skat, men somme tider kontrollerer man det alligevel. Og det er det, jeg gør med medierne i dette projekt.”
Colonel kritiserer medierne og bruger dem samtidig som arbejdsredskaber.
”Kunstneren findes kun i samspillet med medierne. Derfor udstiller alle kunstnere anmeldelserne af deres egen kunst, normalt ved udstillingens indgang. Jeg havde en udstilling, hvor jeg kopierede alle anmeldelser over på transparent papir og satte dem op i et sejl, fordi de jo fungerer som et spejl på, hvad jeg laver. Man læser anmeldelserne og opfatter derfor kunsten gennem medierne. Udstilling af artiklerne er således en del af konceptet, en del af showet.”
MED EN NÅL I VINGEN
”Collection, ja, det er en sygdom, du ved, at samle...”. Colonel trækker på skuldrene og lukker kufferterne igen.
”Mit næste skridt er at arkivere alle disse samlinger – og arkivering er ret problematisk. På billedbureauerne har de også problemer med arkiveringen. Hvad gør man, hvis et billede er fra Afrika, men måske handler om frihed eller ensomhed. Og hvis jeg tager et ord som turisme, kan jeg samle billeder af mit famlieliv, min kone, mit job som fotograf, foto fra nazisternes turistkontor, ting jeg har lavet i Bangkok etc.!” At samle handler om at arkivere. Colonel fortsætter:
”Men først og fremmest skal denne udstilling ligesom de andre samlinger gemmes og i et album – det er ligesom at samle frimærker. Alt kommer i arkiv. Alting ender i kufferterne, og senere vil jeg lave en udstilling kun med kufferterne. Åbne eller lukkede, det ved jeg ikke endnu.”
Vi er tilbage på gaden, hvor Colonel tager et billede af os, før han kører afsted på sin sponsorerede cykel. Jeg overvejer at komme igen for endnu et kig på en samling, jeg nu som tilskuer selv er blevet en levende del af.
--------text about the exhibition 1995 ---
Westman Hertz, Karen, offer for en samler, Torpedo, 9/1995 (R)
----------
Offer for en samler
Han dissekerer de trykte medier, skamklipper soldater og fastnagler sportsstjerner med hæfteklammer. Et særpræget møde med den excentriske franske fotograf og konceptkunstner Thierry Geoffroy alias Colonel under hans seneste udstilling i København.
På døren til Fotografisk Galleri i Absalonsgade 11 hænger en seddel: La bombe atomique – en stadig voksende udstilling. Guided tour klokken 20. Guided tour? Det lugter af grisefest og charterferie. Men kunstneren Colonel har ikke mange ligheder med de polerede aspiranter fra Tjæreborgs turistakademi. Han er derimod fotografen, man altid ser knokle rundt i bybilledet iført kamera, rygsæk, hornbriller og en hurtig finger på aftrækkeren. Og denne tirsdag after fører Colonel altså mig og en håndfuld andre tilfældigt forbipasserende rundt i sin lille, men mangfoldige udstilling, som viser han sit hjem frem for middagsgæsterne.
Vi står på gaden foran alleriet, hvor rundvisningen begynder. I vinduet hænger lange rækker af avisudklip fra Politiken og Berlingske.
”To tilfældige aviser som alle læser uden at føle hverken det ene eller det andet.” Colonel peger på den øverste række, hvor vejrudsigten for de sidste to ugers tid hænger i dateret rækkefølge. ”Vejrudsigten er det eneste, som folk er umiddelbart skeptiske overfor i avisen. Et enkelt blik, for så straks at sige: Hmm, ja, lad os nu se...”
Under hver vejrudsigt hænger billeder fra samme dags avis, samlet ud fra kriteriet soldater. Blå baretter pryder soldaternes hoveder på de sort/hvide fotografier, og improvisationen klæder både soldaterne fra ex-Jugoslavien og Saddam H. Mere blå, fred?!
”Billederne fra Jugoslavien er interessante, fordi de alle er iscenesatte, der er ingen snapshots. De fotograferede soldater er bevidste om, at der bliver taget billeder.” Flere af soldaterne har endda nået at finde den rette grimasse, smilet, frem eller er blevet placeret sammen med et par børn. Smilende børn. Krigens kornfede lykkelige børn.
”Jeg samler. Det er min opgave. I'm a colæctør”, siger Colonel på et engelsk der minder om tv-serien Allo Allo. ”Samlingen er en måde at give tingene ny mening på. Måske bemærker folk selv disse detaljer i aviserne dag for dag, men når jeg hænger dem op på denne måde og sætter dem ind i en sammenhæng, bliver det helt tydeligt. Samlingen får mening, udsiger noget om denne krig, om medierne.”
Et flakkende blik. Selvom Colonel i høj grad er til stede, har han forbandet travlt. Alt hvad der rører sig på gaden får et var-det-noget-man-kunne-bruge-blik, imens han snakker videre.
KUNST MED MENING
Colonel peger igen på udklippene i vinduet. ”Man anklager ofte kunstnere for ikke at have nogen holdning til aktuelle problemstillinger. Her viser jeg min mening. Det er ikke, nogen stor mening, men det er en mening.”
Kunstneren som nyhedskommentator, værket bliver en kommentar om mediemanipulation, politisk virkelighed og almen afmagtsfølelse. Det er altså ikke løgn, kunstnere har også meninger.
”Selvfølgelig har alle kunstnere stærke meninger, men de har normalt svært ved at udtrykke dem ligeså umiddelbart, som en journalist kan gøre det. Kunstnerne kan have en generel følelse for, hvad der foregår. De kan udtrykke følelser som frygt, men hvis de vil sige nogle skarpe ting om, hvad der foregår præcis i dag, lige netop i dag, har de ikke mange muligheder for at offentliggøre det gennem deres arbejde. Hvad jeg prøver at gøre her er at placere kunstneren som journalist. Min udstillingsteknik er at gøre det gennem avisen.”
Kunst til tiden? Associationerne vælter ned. Jeg forestiller mig, hvordan fremtidens kunstnere E-mail'er installationerne, fax'er malerierne og sender skulpturer ud igennem lyslederkablernes tynde tråde.
”Internet og telefax er nye muligheder, men ud over at det måske ikke lige er mit område, har disse medier også et helt andet publikum. På denne udstilling er det for eksempel primært folk fra Vesterbro, der bare kommer forbi”, Colonel nikker ned ad gaden. ”Det er mennesker der ser showet udefra, fordi de går ned ad gaden, dopedealers, junkies, hvad som helst. Og jeg tror ikke, at de har adgang til Internet.”
PINK PROPAGANDA
Endelig genner Colonel os op ad trappen og ind i det lille galleri. På den ene væg er en lang stribe af avisfotografier sat op på række. Udstillingens titel La bombe atomique er, ud over dens aktualitet, svær at forbinde med selve udstillingen, men følelsen af systematiseret kaos er ikke til at komme udenom. Ihærdigt prøver jeg at gennemskue avisudklippenes sammensætning for at finde dette system. Billeder af flygtninge, et hærget toilet, et forelsket par. Der er sjuskemærker efter saksen og knappenåle i hjørnerne. Sommerfuglevinger.
Med små skridt cirkulerer jeg rundt i galleriets to rum. Flere elementer har reklamen i sig. En sportsmand er gået til grunde i slogans og logoer og er blevet et reklameskilt uden ansigt, øjnene er skjult under hæfteklammer. En række gamle fotografier fra Danmarks besatte periode. Billederne skildrer vinduesudstillinger fra et tysk turistbureau i København med reklamer for Tyskland, tyske varer og film med titler som Gasmanden slår til igen! Colonel forklarer:
”Når vi ser på disse gamle billeder, definerer vi dem som historie. Og selvom avisudklippene i vinduet også gulner i løbet af et par dage, og vi derfor tvinges til at opfatte dem som historiske, er det en helt anden måde vi opfatter dem på...”
En mandshøj reklameplakat for Jyllandsposten hænger på væggen ved siden af. En asiatisk soldat og hans kone forenes/tager afsked, barnet har en pepsi i hånden. Foran plakaten står en lyserød militærhjelm. Colonel griner fjoget og tager hjelmen på hovedet:
”I sidste ende er det jo showbizz det hele, medierne og udstillingen, derfor har jeg malet hjelmen Hollywood-pink!”
OFFENTLIGT PRIVATLIV
Bagved Colonel og den lyserøde hjelm får jeg øje på endnu en reklame. Det er en forside til et turistkatalog for Danmark sat op som plakat. En lyshåret kvinde med et barn, smilende danske sidder de foran Den lille havfrue.
”This is my wife... Jeg arbejder jo som kommerciel fotograf, og så synes jeg ligeså godt, man kan mixe det hele sammen.”
Okay, det forstår jeg, tre ingredienser: det kunstneriske, det kommercielle og privatlivet.
”Mit private liv er en vigtig del af hele showet. På nogle udstillinger sover jeg for eksempel på stedet, men på denne er vejret godt, og så tager jeg på stranden”, siger Colonel og fortsætter:
”Og hvis der sker noget, der gør mig gal, så kan jeg gå i strejke, hvilket vil betyde, at jeg vender alting om, så man ikke kan se, hvad der er på væggen. Du ved, der er noget, men du kan ikke se meningen. Eller jeg kan stoppe showet, fordi jeg bliver paranoid, deprimeret og fuld af angst, sa beder jeg folk om at holde øje med avisreklamerne på busstoppestederne i stedet for at se mit show – måske vil de få mere ud af det. På denne måde udtrykker jeg mig løbende gennem udstillingen, jeg laver en slags åben dagbog, og folk kan tjekke det ud eller ej. Udstillingen forandrer sig således hele tiden, fra dag til dag. Og derfor er det selvfølgelig bedst at komme her hver dag, hvis man vil se hele udstillingen.”
BESKÅRET VIRKELIGHED
Colonels tale fortaber sig et øjeblik i baggrunden. En mølædt lugt af pulterkammer hiver mig i næsen. På gulvet står to gamle kufferter. De er lukkede, men må gerne åbnes, hvis man da er den nysgerrige type. Nede i ligger mapper med udklip og anden dokumentation fra tidligere udstillinger og happenings. Ivrigt trækker Colonel et par eksempler frem, det er en del af hans liv, hans samlede værker, der ligger der i bunkerne.
I et af projekterne har Colonels mål været at få flest mulig af sine egne billeder trykt i medierne, og her er blade som ”Kig og Køb” perfekte. Man kan få trykt billeder af hvad som helst; et pissoir, et campingsæt. Eller rubrikken Hurra! I Politiken, for småøre kan man få hele befolkningsgrupper i tale. Mediet bliver et galleri i sig selv. Projektets anden funktion er at dokumentere, hvordan alle medier beskærer deres billedmateriale, som det passer dem. Colonels kone er skåret væk fra originalbilledet af den tilsalg-satte gryde. Men det er vel ret logisk, selvfølgelig skæres billederne til, det ved alle da?
”Nej, ikke alle... og informationer bliver jo også beskåret!” Jeg aner lidt irritation over min banalisering af kunstnerens arbejde.
”Billederne her er blot eksempler og beviser. Alle ved, at folk snyder i skat, men somme tider kontrollerer man det alligevel. Og det er det, jeg gør med medierne i dette projekt.”
Colonel kritiserer medierne og bruger dem samtidig som arbejdsredskaber.
”Kunstneren findes kun i samspillet med medierne. Derfor udstiller alle kunstnere anmeldelserne af deres egen kunst, normalt ved udstillingens indgang. Jeg havde en udstilling, hvor jeg kopierede alle anmeldelser over på transparent papir og satte dem op i et sejl, fordi de jo fungerer som et spejl på, hvad jeg laver. Man læser anmeldelserne og opfatter derfor kunsten gennem medierne. Udstilling af artiklerne er således en del af konceptet, en del af showet.”
MED EN NÅL I VINGEN
”Collection, ja, det er en sygdom, du ved, at samle...”. Colonel trækker på skuldrene og lukker kufferterne igen.
”Mit næste skridt er at arkivere alle disse samlinger – og arkivering er ret problematisk. På billedbureauerne har de også problemer med arkiveringen. Hvad gør man, hvis et billede er fra Afrika, men måske handler om frihed eller ensomhed. Og hvis jeg tager et ord som turisme, kan jeg samle billeder af mit famlieliv, min kone, mit job som fotograf, foto fra nazisternes turistkontor, ting jeg har lavet i Bangkok etc.!” At samle handler om at arkivere. Colonel fortsætter:
”Men først og fremmest skal denne udstilling ligesom de andre samlinger gemmes og i et album – det er ligesom at samle frimærker. Alt kommer i arkiv. Alting ender i kufferterne, og senere vil jeg lave en udstilling kun med kufferterne. Åbne eller lukkede, det ved jeg ikke endnu.”
Vi er tilbage på gaden, hvor Colonel tager et billede af os, før han kører afsted på sin sponsorerede cykel. Jeg overvejer at komme igen for endnu et kig på en samling, jeg nu som tilskuer selv er blevet en levende del af.
-----
Offer for en samler
Han dissekerer de trykte medier, skamklipper soldater og fastnagler sportsstjerner med hæfteklammer. Et særpræget møde med den excentriske franske fotograf og konceptkunstner Thierry Geoffroy alias Colonel under hans seneste udstilling i København.
På døren til i Absalonsgade 11 hænger en seddel: La bombe atomique – en stadig voksende udstilling. Guided tour klokken 20. Guided tour? Det lugter af grisefest og charterferie. Men kunstneren Colonel har ikke mange ligheder med de polerede aspiranter fra Tjæreborgs turistakademi. Han er derimod fotografen, man altid ser knokle rundt i bybilledet iført kamera, rygsæk, hornbriller og en hurtig finger på aftrækkeren. Og denne tirsdag after fører Colonel altså mig og en håndfuld andre tilfældigt forbipasserende rundt i sin lille, men mangfoldige udstilling, som viser han sit hjem frem for middagsgæsterne.
Vi står på gaden foran alleriet, hvor rundvisningen begynder. I vinduet hænger lange rækker af avisudklip fra Politiken og Berlingske.
”To tilfældige aviser som alle læser uden at føle hverken det ene eller det andet.” Colonel peger på den øverste række, hvor vejrudsigten for de sidste to ugers tid hænger i dateret rækkefølge. ”Vejrudsigten er det eneste, som folk er umiddelbart skeptiske overfor i avisen. Et enkelt blik, for så straks at sige: Hmm, ja, lad os nu se...”
Under hver vejrudsigt hænger billeder fra samme dags avis, samlet ud fra kriteriet soldater. Blå baretter pryder soldaternes hoveder på de sort/hvide fotografier, og improvisationen klæder både soldaterne fra ex-Jugoslavien og Saddam H. Mere blå, fred?!
”Billederne fra Jugoslavien er interessante, fordi de alle er iscenesatte, der er ingen snapshots. De fotograferede soldater er bevidste om, at der bliver taget billeder.” Flere af soldaterne har endda nået at finde den rette grimasse, smilet, frem eller er blevet placeret sammen med et par børn. Smilende børn. Krigens kornfede lykkelige børn.
”Jeg samler. Det er min opgave. I'm a colæctør”, siger Colonel på et engelsk der minder om tv-serien Allo Allo. ”Samlingen er en måde at give tingene ny mening på. Måske bemærker folk selv disse detaljer i aviserne dag for dag, men når jeg hænger dem op på denne måde og sætter dem ind i en sammenhæng, bliver det helt tydeligt. Samlingen får mening, udsiger noget om denne krig, om medierne.”
Et flakkende blik. Selvom Colonel i høj grad er til stede, har han forbandet travlt. Alt hvad der rører sig på gaden får et var-det-noget-man-kunne-bruge-blik, imens han snakker videre.
KUNST MED MENING
Colonel peger igen på udklippene i vinduet. ”Man anklager ofte kunstnere for ikke at have nogen holdning til aktuelle problemstillinger. Her viser jeg min mening. Det er ikke, nogen stor mening, men det er en mening.”
Kunstneren som nyhedskommentator, værket bliver en kommentar om mediemanipulation, politisk virkelighed og almen afmagtsfølelse. Det er altså ikke løgn, kunstnere har også meninger.
”Selvfølgelig har alle kunstnere stærke meninger, men de har normalt svært ved at udtrykke dem ligeså umiddelbart, som en journalist kan gøre det. Kunstnerne kan have en generel følelse for, hvad der foregår. De kan udtrykke følelser som frygt, men hvis de vil sige nogle skarpe ting om, hvad der foregår præcis i dag, lige netop i dag, har de ikke mange muligheder for at offentliggøre det gennem deres arbejde. Hvad jeg prøver at gøre her er at placere kunstneren som journalist. Min udstillingsteknik er at gøre det gennem avisen.”
Kunst til tiden? Associationerne vælter ned. Jeg forestiller mig, hvordan fremtidens kunstnere E-mail'er installationerne, fax'er malerierne og sender skulpturer ud igennem lyslederkablernes tynde tråde.
”Internet og telefax er nye muligheder, men ud over at det måske ikke lige er mit område, har disse medier også et helt andet publikum. På denne udstilling er det for eksempel primært folk fra Vesterbro, der bare kommer forbi”, Colonel nikker ned ad gaden. ”Det er mennesker der ser showet udefra, fordi de går ned ad gaden, dopedealers, junkies, hvad som helst. Og jeg tror ikke, at de har adgang til Internet.”
PINK PROPAGANDA
Endelig genner Colonel os op ad trappen og ind i det lille galleri. På den ene væg er en lang stribe af avisfotografier sat op på række. Udstillingens titel La bombe atomique er, ud over dens aktualitet, svær at forbinde med selve udstillingen, men følelsen af systematiseret kaos er ikke til at komme udenom. Ihærdigt prøver jeg at gennemskue avisudklippenes sammensætning for at finde dette system. Billeder af flygtninge, et hærget toilet, et forelsket par. Der er sjuskemærker efter saksen og knappenåle i hjørnerne. Sommerfuglevinger.
Med små skridt cirkulerer jeg rundt i galleriets to rum. Flere elementer har reklamen i sig. En sportsmand er gået til grunde i slogans og logoer og er blevet et reklameskilt uden ansigt, øjnene er skjult under hæfteklammer. En række gamle fotografier fra Danmarks besatte periode. Billederne skildrer vinduesudstillinger fra et tysk turistbureau i København med reklamer for Tyskland, tyske varer og film med titler som Gasmanden slår til igen! Colonel forklarer:
”Når vi ser på disse gamle billeder, definerer vi dem som historie. Og selvom avisudklippene i vinduet også gulner i løbet af et par dage, og vi derfor tvinges til at opfatte dem som historiske, er det en helt anden måde vi opfatter dem på...”
En mandshøj reklameplakat for Jyllandsposten hænger på væggen ved siden af. En asiatisk soldat og hans kone forenes/tager afsked, barnet har en pepsi i hånden. Foran plakaten står en lyserød militærhjelm. Colonel griner fjoget og tager hjelmen på hovedet:
”I sidste ende er det jo showbizz det hele, medierne og udstillingen, derfor har jeg malet hjelmen Hollywood-pink!”
OFFENTLIGT PRIVATLIV
Bagved Colonel og den lyserøde hjelm får jeg øje på endnu en reklame. Det er en forside til et turistkatalog for Danmark sat op som plakat. En lyshåret kvinde med et barn, smilende danske sidder de foran Den lille havfrue.
”This is my wife... Jeg arbejder jo som kommerciel fotograf, og så synes jeg ligeså godt, man kan mixe det hele sammen.”
Okay, det forstår jeg, tre ingredienser: det kunstneriske, det kommercielle og privatlivet.
”Mit private liv er en vigtig del af hele showet. På nogle udstillinger sover jeg for eksempel på stedet, men på denne er vejret godt, og så tager jeg på stranden”, siger Colonel og fortsætter:
”Og hvis der sker noget, der gør mig gal, så kan jeg gå i strejke, hvilket vil betyde, at jeg vender alting om, så man ikke kan se, hvad der er på væggen. Du ved, der er noget, men du kan ikke se meningen. Eller jeg kan stoppe showet, fordi jeg bliver paranoid, deprimeret og fuld af angst, sa beder jeg folk om at holde øje med avisreklamerne på busstoppestederne i stedet for at se mit show – måske vil de få mere ud af det. På denne måde udtrykker jeg mig løbende gennem udstillingen, jeg laver en slags åben dagbog, og folk kan tjekke det ud eller ej. Udstillingen forandrer sig således hele tiden, fra dag til dag. Og derfor er det selvfølgelig bedst at komme her hver dag, hvis man vil se hele udstillingen.”
BESKÅRET VIRKELIGHED
Colonels tale fortaber sig et øjeblik i baggrunden. En mølædt lugt af pulterkammer hiver mig i næsen. På gulvet står to gamle kufferter. De er lukkede, men må gerne åbnes, hvis man da er den nysgerrige type. Nede i ligger mapper med udklip og anden dokumentation fra tidligere udstillinger og happenings. Ivrigt trækker Colonel et par eksempler frem, det er en del af hans liv, hans samlede værker, der ligger der i bunkerne.
I et af projekterne har Colonels mål været at få flest mulig af sine egne billeder trykt i medierne, og her er blade som ”Kig og Køb” perfekte. Man kan få trykt billeder af hvad som helst; et pissoir, et campingsæt. Eller rubrikken Hurra! I Politiken, for småøre kan man få hele befolkningsgrupper i tale. Mediet bliver et galleri i sig selv. Projektets anden funktion er at dokumentere, hvordan alle medier beskærer deres billedmateriale, som det passer dem. Colonels kone er skåret væk fra originalbilledet af den tilsalg-satte gryde. Men det er vel ret logisk, selvfølgelig skæres billederne til, det ved alle da?
”Nej, ikke alle... og informationer bliver jo også beskåret!” Jeg aner lidt irritation over min banalisering af kunstnerens arbejde.
”Billederne her er blot eksempler og beviser. Alle ved, at folk snyder i skat, men somme tider kontrollerer man det alligevel. Og det er det, jeg gør med medierne i dette projekt.”
Colonel kritiserer medierne og bruger dem samtidig som arbejdsredskaber.
”Kunstneren findes kun i samspillet med medierne. Derfor udstiller alle kunstnere anmeldelserne af deres egen kunst, normalt ved udstillingens indgang. Jeg havde en udstilling, hvor jeg kopierede alle anmeldelser over på transparent papir og satte dem op i et sejl, fordi de jo fungerer som et spejl på, hvad jeg laver. Man læser anmeldelserne og opfatter derfor kunsten gennem medierne. Udstilling af artiklerne er således en del af konceptet, en del af showet.”
MED EN NÅL I VINGEN
”Collection, ja, det er en sygdom, du ved, at samle...”. Colonel trækker på skuldrene og lukker kufferterne igen.
”Mit næste skridt er at arkivere alle disse samlinger – og arkivering er ret problematisk. På billedbureauerne har de også problemer med arkiveringen. Hvad gør man, hvis et billede er fra Afrika, men måske handler om frihed eller ensomhed. Og hvis jeg tager et ord som turisme, kan jeg samle billeder af mit famlieliv, min kone, mit job som fotograf, foto fra nazisternes turistkontor, ting jeg har lavet i Bangkok etc.!” At samle handler om at arkivere. Colonel fortsætter:
”Men først og fremmest skal denne udstilling ligesom de andre samlinger gemmes og i et album – det er ligesom at samle frimærker. Alt kommer i arkiv. Alting ender i kufferterne, og senere vil jeg lave en udstilling kun med kufferterne. Åbne eller lukkede, det ved jeg ikke endnu.”
Vi er tilbage på gaden, hvor Colonel tager et billede af os, før han kører afsted på sin sponsorerede cykel. Jeg overvejer at komme igen for endnu et kig på en samling, jeg nu som tilskuer selv er blevet en levende del af.
KTH-forskaren Karin Winter vid presskonferensen där hon tillsammans med Øresundsinstituttet presenterade en ny analys där 900 Öresundspendlare berättat om hur de påverkas i sitt privatliv av ID- och gränskontrollerna mellan Danmark och Sverige.
Foto: News Øresund - Jenny Andersson
© News Øresund - Jenny Andersson (CC BY 3.0)
Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges (Foto: News Øresund + fotografnamn).
The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given .
News Øresund är en oberoende dansk-svensk nyhets-byrå som ingår i Øresundsinstituttet.
Protest fashion and bishops driving school sign
COLONEL exctracteur : Et vigtigt element i COLONELs kunst er at skabe udstillingsplatforme. Udstillingen i Asbæk viser for eksempel meninger udtrykt af unge festivaldeltageres såvel som 12 danske biskopper. I formatet Emergency Room beder han professionelle kunstnere om at skabe værker som respons på alvorlige situationer, der opstår nu og her.
”protest fashion” :
I denne serie fra Roskilde Festivalen bliver unge deltagere bedt om at skrive slogans om ”emergencies of today” på undertrøjer. Fred og kærlighed med knyttet næve dur ikke længere, så COLONEL satte sig for at skabe en ny form for protest-attitude. De 5 fotos er et ekstrakt af en større serie.
”køreklar : biskop”
COLONEL møder de 12 danske biskopper og beder dem om at skabe et yderst kommunikerende værk til folket, som alle der færdes i trafikken kan forstå. Biskopperne får et eksemplar af køreskolernes teoribog udleveret. Fra den kan de vælge et hvilket som helst trafikskilt og tilføje en tekst efter eget valg.
”kendo – moving exhibition exhibitioniste type” :
Dette er en historisk del af COLONELS historie som extracteur. I 1991 organiserede han sammen med sin kunstnergruppe ( the sport group), at en gruppe kampsportsfolk gennem 3 dage kæmpede med en udstilling, som de bar på ryggen. De 200 som tog del i udstillingerne i bevægelse viste fotos fra deres privatliv sammen med en autobiografisk tekst.
”moving exhibition de type exhibitioniste centre pompidou” :
Under sit ophold i Paris 1988 organiserede COLONEL ligeledes en række udstillinger i bevægelse. Via radioprogrammer henvendte han sig til lytterne og opfordrede dem til at deltage i COLONELs udstillinger i bevægelse. Denne er fra Centre Pompidou. Deltagerne bærer en kongekrone fra Burger King.
Kunstværket er fra COLONELs t-shirt. I 1990’erne printede COLONEL fotos på t-shirts og brugte dem i sine optrædener på tv eller på gaden.
”self measurement of danishness” :
COLONEL stopper passagerer på Nørreport Station og spørger dem: ”Hvor mange procent føler du dig dansk?”
please contact for clearing rights Dont print or use without aggrement from Thierry Geoffroy / Colonel www.colonel.dk/
Jeg blev vist rundt på mejeriet af Henrik Kæmpe, som er mejerichef.
Han fortalte blandt andet, at mejeriet har et samarbejde med det lokale jobcenter om at tage udsatte ledige i virksomhedspraktik.
Der er et nært forhold til virksomhedspraktikanterne, og de udsatte unge har en kontaktperson, som de fx er venner med på Facebook. Ofte kan der nemlig være ting i de unges privatliv, som driller i arbejdsdagen, og så er det godt, at der er én på arbejdet, der er lidt inde i tingene.
Feedback
Hjælp · Region
Privatliv · Vilkår · Vilkår for Maps
Der er noget galt.
Vi har problemer med at få forbindelse til Google. Vi bliver ved med at prøve...
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
Se profil som:
50 tilhængere|79.689 visninger
Profile
Forsidebillede
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
40 62 29 27
ibsensfabrikker.dk
Reklamebureau
I dag 08.00–16.00
50 tilhængere|79.689 visninger
Stream
Ibsens Fabrikker A/S
Delt offentligt - 11.25
Super mobilt event-kit til promotion af dit brand
AMO Toys på charmeoffensiv med The Little Tikes Company. Luftfabrikkens oppustelige event-kit var den perfekte løsning.
Vidste du at:
- Hele event kittet (telt, søjler, bord, portal) kan transporteres i en VW Lupo smile-humørikon.
- Opstilles på 1/2 time af utrænet personel.
- Kræver ikke konstant tilførsel af strøm – produkterne er lufttætte, og pustes kun op en gang hvorefter de lukkes tæt med ventil.
- Produkterne er lydløse.
- Dørene kan tages af og printes præcist som I ønsker og tilpasses individuelt til et event.
- De kan bruges in-store eller outdoor , materialet er brændhæmmende og godkendt for brug i messehaller.
Måske noget for dig og dit brand til sommerens events?
Læs mere på www.luftfabrikken.dk
Feedback
Hjælp · Region
Privatliv · Vilkår · Vilkår for Maps
Der er noget galt.
Vi har problemer med at få forbindelse til Google. Vi bliver ved med at prøve...
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
Se profil som:
50 tilhængere|79.689 visninger
Profile
Forsidebillede
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
40 62 29 27
ibsensfabrikker.dk
Reklamebureau
I dag 08.00–16.00
50 tilhængere|79.689 visninger
Stream
Ibsens Fabrikker A/S
Delt offentligt - 11.25
Super mobilt event-kit til promotion af dit brand
AMO Toys på charmeoffensiv med The Little Tikes Company. Luftfabrikkens oppustelige event-kit var den perfekte løsning.
Vidste du at:
- Hele event kittet (telt, søjler, bord, portal) kan transporteres i en VW Lupo smile-humørikon.
- Opstilles på 1/2 time af utrænet personel.
- Kræver ikke konstant tilførsel af strøm – produkterne er lufttætte, og pustes kun op en gang hvorefter de lukkes tæt med ventil.
- Produkterne er lydløse.
- Dørene kan tages af og printes præcist som I ønsker og tilpasses individuelt til et event.
- De kan bruges in-store eller outdoor , materialet er brændhæmmende og godkendt for brug i messehaller.
Måske noget for dig og dit brand til sommerens events?
Læs mere på www.luftfabrikken.dk
Feedback
Hjælp · Region
Privatliv · Vilkår · Vilkår for Maps
Der er noget galt.
Vi har problemer med at få forbindelse til Google. Vi bliver ved med at prøve...
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
Se profil som:
50 tilhængere|79.689 visninger
Profile
Forsidebillede
Ibsens Fabrikker A/S
Industrivej 28 9490 Pandrup
40 62 29 27
ibsensfabrikker.dk
Reklamebureau
I dag 08.00–16.00
50 tilhængere|79.689 visninger
Stream
Ibsens Fabrikker A/S
Delt offentligt - 11.25
Super mobilt event-kit til promotion af dit brand
AMO Toys på charmeoffensiv med The Little Tikes Company. Luftfabrikkens oppustelige event-kit var den perfekte løsning.
Vidste du at:
- Hele event kittet (telt, søjler, bord, portal) kan transporteres i en VW Lupo smile-humørikon.
- Opstilles på 1/2 time af utrænet personel.
- Kræver ikke konstant tilførsel af strøm – produkterne er lufttætte, og pustes kun op en gang hvorefter de lukkes tæt med ventil.
- Produkterne er lydløse.
- Dørene kan tages af og printes præcist som I ønsker og tilpasses individuelt til et event.
- De kan bruges in-store eller outdoor , materialet er brændhæmmende og godkendt for brug i messehaller.
Måske noget for dig og dit brand til sommerens events?
Læs mere på www.luftfabrikken.dk
Mandag 30. november var jeg i Aust-Agder på reiserunde. Jeg startet i Arendal der jeg traff miljøfolk i kommuneadministrasjonen som jobbet for å kutte Arendals klimautslipp. Så dro jeg og traff Ordførerne og administrasjonen i Grimstad og Lillesand. I lillesand traff jeg i tillegg lederen for Sana asylmottak som ga meg noen gode ideer og reine ord for pengene. Sana mottakk er desentralisert, noe som betyr at asylsøkerne bor i leiligheter og hus i stedet for i store fellesbygninger. Det gir mer privatliv for familier og bedre integreringsmuligheter i lokalsamfunnet, men kan gi noen utfordringer i fht f eks standard. Ca 40 % av mottakene er desentralisert. Jeg avsluttet dagen med medlemsmøte i Aust-Agder SV. Skikkelig inspirerende. Til helgen skal jeg til Vesterålen.
"Dagligdagen for de indsatte i Horsens Statsfængsel adskilte sig meget i forhold til samfundet udenfor murene. Fængslet var et lukket fængsel, og nøgleordene for livet indenfor murene var derfor overvågning, indespærring, manglende privatliv og en lav grad af selvstændighed. For nogle indsatte kunne de faste rutiner og den strukturede hverdag dog være et afbræk fra en kaotisk og uoverskuelig tilværelse.
Hverdagen for de første indsatte adskilte sig væsentligt fra nutidens forhold. De fik f.eks. tøj fra fængslet og havde stort set ingen fritid. Arbejdstiden var alle hverdage fra kl. 05.15 til 20.00 i sommerhalvåret og fra 06.15 til 20.00 i vinterhalvåret. Lørdag sluttede arbejdet kl. 17.00, men herefter skulle de næste tre timer bruges på rengørning af maskiner og arbejdsredskaber. Resten af tiden blev tilbragt isoleret i den enkeltes celle. Kun om søndagen kunne de indsatte få en smule fritid. Her kunne de få lov til at læse opbyggelige bøger eller få en lidt længere gårdtur end ellers. Indsatte, som havde særlig tilladelse fra inspektøren måtte skrive breve til familien. Et fast søndagsindslag var alle indsattes deltagelse i gudstenesten. Dette var obligatorisk indtil 1924.
Sidenhen har de indsatte hverdag formet sig anderledes. Omkring år 2000 foregik dagtimerne som regel udenfor den enkeltes celle med enten arbejde eller undervisning. Arbejdstiden var blevet nedsat til 37 timer som i samfundet udenfor murene, og både på arbejde og i fritiden måtte de indsatte bruge deres private tøj. I fritiden havde de mulighed for at benytte bibliotek, billardborde, motinsrum, husflidsværksteder eller for at slappe af i tv-stuerne på gangene indtil kl. 21.30, hvor cellerne blev låst.
I slutningen af 1990'erne påbegyndte man en ny struktur, som skulle give de indsatte mere ansvar. På den måde skulle de lære at tage vare på sig selv, forholde sig til samfundets normer og regler, og derved stå bedre rustet til livet udenfor murene ved løsladelsen. De indsatte fik selv ansvaret for at møde på arbejde eller i skole til tiden og skulle f.eks. selv sørge for tøjvask."
[IMG_7687]
Har intet med bordeller at gøre, men er temahoteller hvor Japanske kærestepar (eller scoringer) kan få lidt privatliv og slippe ud af en trang storbylejlighed. Man vælger enten "rest" eller "stay".
Symbolsk. Samme dag som jeg opdager drag & drop-dine-billeder-på-satellitlandkort-funktion serverer min kæreste en symbolsk kylling... Jeg må indse at jeg i privatlivets og blufærdighedens navn må afstå fra at finde ud af om projekt2005-billederne danner en Playboy-bunny hvis man tegner mellem prikkerne (jf).
Som Malmø og København (og en masse andre steder med en uudnyttet havnefront), er Oslo i gang med at forny (og ikke mindst udvide) deres havne front.
Jeg synes de i det store hele er sluppet godt fra det, men områdets tilflyttere skal ikke komme og bede om privatliv og ro efter kl 18 når man vælger at bo i et glashus i byens up and coming restaurant og bar miljø.
Personligt er jeg mere til den gamle stil i hyggelige gamle gader.
Læg mærke til, at der er et vindue ind til toilettet. Heldigvis kan man få lidt privatliv derinde, hvis man ruller det smukke gardin ned.
Bildet er sannsynligvis tatt før hjemmekampen (på Fedrelandet) mot Fredrikstad 27. mai 1951. SIF-FFK 1-1 (0-1), mål Torleif Larsen 4 og Jan Tangen 50. Tilskuere: 5000. Samtlige aviser melder at Strømmen ble snytt for straffe mot slutten av kampen. Uvandt å lese aviser som faktisk skriver om selve fotballkampen og ikke om trenernes fallskjermer, spillernes privatliv, spillerkonenes kjoler og noen ble tatt for ulovlig smugrøyking på tribunen. Til og med Lortskvetten hadde en bra artikkel fra kampen - selv om de ikke klarte å glede seg nevneverdig over det overraskende poenget Strømmen tok.
Mette Sandbye 11 august 2000
weekendavisen
Monsieur Colonel slår til igen
Af METTE SANDBYE
Turisme mm. Colonels "Group Show" i Fotografisk Center tegner profilen af en engageret, grænsesprængende og meget morsom kunstner.
Hvis man er københavner og ved, hvordan den herboende franske kunstner Thierry Geoffroy (f. 1961), ser ud, har man sikkert mødt ham rundt i byen, hvor han tilsyneladende altid færdes iklædt sin "Moving Exhibition" i form af bukser, t-shirt og cottoncoat påtrykt egne fotoværker og med fotoapparat og videokamera ved hånden klar til at skyde, hvis han støder på folk, situationer og steder, der kalder på hans særlige evne til at se det groteske, sære eller ironiske i danskernes forhold til andre kulturer og sig selv, i byrummets brug af reklamer, i modebilledet og meget andet. Altid er han i gang med et nyt projekt. Hvis man blot har set et par af hans værker, virker det måske lidt rodet og usammenhængende - det er ikke en pertentlig, minimalt arbejdende eller stramt struktureret kunstner vi taler om her. Men har man fulgt ham lidt vil det vise sig, at der er en overordentlig konsekvent sammenhæng i hans produktion, der startede, da han i midten af 80'erne kom til Danmark fra Frankrig. Thierry Geoffroy kalder sig Colonel efter sin far, der var oberst i den franske hær i bl.a. Algeriet, hvor Thierry levede en del af sin barndom. Hvorfor han netop har valgt det navn, vender vi tilbage til. Endnu flere vil i det sidste år have stødt på ham i en serie på otte lattervækkende, samfundssatiriske tv-programmer på DR2, hvor han fantastisk præcist, underfundigt og morsomt spidder den danske kultur i rollen som den franske kulturantropologturist Capitain, der på sit klovneengelsk introducerer til Danmark - "et af mine mest eksotiske rejsemål".
Colonel arbejder på tværs af medierne. Udover traditionelt og teknisk fremragende farvefotografi og så video, bruger han tekster, laver installationer og klipper ud fra aviser og blade. 'Konklusionisme' kalder han selv det, han laver, som betyder noget i retning af at klassificere og fortolke mediebilleder og andre kunstneres værker. Hans samlede værk er som et kæmpemæssigt arkivmateriale, som han hele tiden udvider og genbruger i nye kombinationer, og derfor har hans udstillinger også som regel et retrospektivt præg med genkommende elementer. Sådan er det også lige nu i Fotografisk Center, og som den undergravende aktivist han er, vil han efter den første udstillingsuge overlade et af rummene til den franske kunstner Jean de Piepape, der kan gøre med Colonels ting, som han vil, f.eks. pakke dem væk og vise sine egne i stedet. Colonel har hele tiden arbejdet med at undergrave, udfordre og udvide det traditionelle udstillingsrum og også gøre det mere tilgængeligt for de ikke-kanoniserede. Da han selv var mindre kendt (han fik i år Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat) benyttede han - ved siden af sit eget tøj - f.eks. avisernes rubrikannoncer og salgsaviser a la Den Blå Avis som udstillingsrum, hvor han sendte sine værker ud i et uendeligt mediekredsløb. Kigger man nærmere efter på de sider, der hænger i Fotografisk Center, ser man f.eks. værker af et af Colonels idoler, Duchamp, til salg i "Kig & Køb", nemlig hans pissoir og flasketørrer, og der er også kommet en hilsen til konceptkunstneren Kosuth med.
Et gennemgående tema - også i udstillingens videoer - er, hvordan både kunst og mennesker kan blive synlige, få identitet, træde i karakter. En af Colonels DR2-programmer handlede om umuligheden i at få fat i en dansk pige. Herfra har han sakset to klip, der også i titel og indhold bærer på en reference til Duchampværker. Han iklæder sig en lyserød hjelm og en cottoncoat påmalet "Look at me", men jo mere han desparat kæmper for at blive bemærket af danskerne på Strøget, jo mere ligegyldig er han for dem. Det er morsomt, og det gør samtidig ondt at se på. Et andet klip viser, hvordan han finder en løsning på problemet ved at iklæde sig polterabend-tøj, ovenikøbet med brudeslør, og nu vil pigerne pludselig gerne kysse ham. Synlig/usynlig temaet går også igen i videoen, hvor han - igen iklædt t-shirts påtrykt sin egen kunst - optræder som konferencefotograf på Kulturministeriets Æbeltoftkonference om børnekultur. Her kan han træde helt op foran folk, der tilsyneladende slet ikke ænser hverken ham eller den kunst, han udstiller. Samtidig ironiserer han også over danskernes evne til at afholde alenlange kulturkonferencer, hvor vi taler om tingene men ikke nødvendigvis lader ordene udmønte sig i en mere aktiv stillingtagen til kunsten.
Mediernes overfladiske og forvrængende forbrug af billeder og historier, turisme, danskhed, kulturforskelle, nedbrydning af kunstens aura ved blandt andet at optræde som komisk figur og udstille alternative steder, krigsførelse - det er nogle af de temaer, hans værk samler sig om. Det er derfor i en form for ironisk skyldfølelse over farens militærkarriere, han kalder sig Colonel, og også for at pege på, hvordan moderne tids turisme har paralleller til tidligere tiders kolonialisme. På gulvet i udstillingen samt på den hjemmeside, han undervejs tilfører nye fotografier (www.photography.dk), kan man se nogle af hans fantastiske farvefotografier, hvor han - altid på en blå himmelbaggrund - bl.a. spidder turisternes adfærd. Turisme, militær- og medietemaet mødes i videoen, hvor han som turist lader sig sminke med sår og skudhul på et 'underholdningsshow' arrangeret af hæren midt på Rådhuspladsen. Den er ledsaget af en lang række avisudklip, hvor han forsøger at demonstrere, hvordan den vestlige verden iscenesætter militæret som noget vigtigt og venligt, grænsende til det harmløse. Dette medieimage, som især knytter sig til FN-soldaterne, understreger han ved at male huer og hjelme i den blå FN-farve. Om forskellen på denne blå og den blå farve, der tjener som sitrende ironisk grundlag for hans turistfotos, siger han selv i den bog, som han for nogle år siden modtog Kulturministeriets Fotografiske Bogpris for, at den blå i fotografierne er for dem, der ikke kan sove om natten , mens den venlige blå FN-farve er den bedøvende og beroligende blå.
Undervejs optræder han selv som glad turist i bl.a. Indien, og han bruger i det hele taget af sit eget privatliv. Bl.a. viser han t-shirt-tryk med barndommens familiebilleder fra tiden i Algeriet, og som en følge af, at han selv er blevet far, annoncerer han i galleriet for det "Barnevognsløb", som han har arrangeret lørdag d. 19. august kl. 14 ved Søerne i Østerbrogadeenden. Jo, Colonel er en vigtig ener i dansk kunstliv. Han tager stilling til sin tid og beder os om at gøre det samme, og der er meget - både sjov og dyb alvor - at komme efter på hans udstilling, der som det fremgår breder sig som ringe langt ud over udstillingsstedets fysiske afgrænsning.
The Colonel Group Show. Fotografisk Center, Gl. Strand 48. Til 20. august. www.photography.dk
Topp 7 grunner til å handle på onlinemote.no
Et bredt utvalg av kvalitetsprodukter
Nye produkter er lagt til hver dag påonlinemote.no Våre innovative marketing avdeling søker hele tiden etter cutting-edge produkter for å tiltrekke seg og tilfredsstille den brede etterspørselen av vår kundebase. Vi er forpliktet til å forbedre kvaliteten på dine erfaringer med vårt brede utvalg av top notch produkter på rock bottom priser!
Alltid Lave Priser
På grunn av vår store, solide relasjoner med produsenter her og i utlandet, har onlinemote.no tilgang til de mest cutting-edge teknologien. Resultatet er reflektert i prisen og kvaliteten på våre produkter.
Kunnskapsrike Produktstøtte
Vår logistikk og strømpe sentre tester produkter mottatt og sendes daglig. Våre well-trained teknisk personale er klar til å svare på eventuelle spørsmål du måtte ha om kjøpet.
Fast Shipping / Professional Packaging
onlinemote.no kunder er alltid overrasket over hvor fort de mottar sine ordre fra oss, selv når ordrene ble plassert over helgen. Onlinemote.no er i stand til å tilby verdensklasse skipsfart gjennom partnerskap med UPS og andre store operatører. Profesjonell lageret personell vil ta godt vare på din ordre ved å sørge for at de er pakket i henhold til våre høye standarder.
Friendly Kundeservice
Vi verdsetter forholdet til kunder som deg, så vår kundeservice er rett her venter på å hjelpe deg. Vi er konsekvent legge til nye produkter og ønsker å sikre at våre ansatte er godt opplært i de nyeste trendene og tilbud. 24 timer timers live chat tjenesten er tilgjengelig for å ta alle konsultasjoner og forespørsler. Din tilfredshet er vår høyeste prioritet.
respekt for ditt personvern
onlinemote.no respekterer din rett til privatliv. Vårt mål er din tilfredshet og vi er ikke i bransjen for å dele informasjon med andre. Alle personlige data er lagret på vår sikre server med flere lag av brannmur beskyttelse.
7 dager Return / Exchange politikk
Hvis varene du mottar er defekt, kan du returnere det til oss innen 7 dager for refusjon eller 15 dager for en utveksling, fra den dagen fikk du elementet. Vennligst henvis til relaterte politikk i onlinemote.no bidra til sentrum for å vite mer.
»För att ett samhäle ska kunna växa kulturellt och teknologiskt, så måste medborgare ha en garanterad rätt till privatliv.»
Rosen og jeg overvar rettstatens og privatlivets bisettelse. Frihet erstattes av frykt, vi skal alle beskyttes mot oss selv, koste hva det koste vil.