Sponsored images from 
View allAll Photos Tagged KRED
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Nikon F55+Voightlander Ultron 40mm f:2
Film:Fuji Natura 1600
Walk&Shoot trip at Koh Kred with Pup,Ake and Arm.
Saturday 16 July 2016
Fredag 15.august 2008 ble R/S "Bergen Kreds" spurt om en øvelse sammen med 330-Skvadronen fra Sola. Der skulle det sjekkes ut en ny fartøysjef.
Scenarioet var en skadd person om bord etter simulert fallskade, med blødninger fra hode og i bevisstløs tilstand. Assistent Stein Roger Henriksen var den som måtte til pers som pasient. Styrmann Rune Pedersen skulle stå for all kjøring av båt og kommunikasjon med Sea-King og mannskap om bord. Selv skulle skipperen være matros på dekk og linemann til Sea-King.
Det ble firt ned båre fra Sea-King og simulert flytting i båre utført.
Etter all simulering fikk Stein Roger tilbud om en tur opp i Sea-Kingen, noe han takket ja til. Et luftig svev for han.
Alle hadde positive tilbakemeldinger om øvelsen, og Rune Pedersen var storfornøyd som fikk kjøre løpet fra A til Å, fra avgang stasjon til ankomst stasjon.
Bildet: Skipsfører Torgeir Nilsen er linemann.
Guri Solberg besøker frivillig og fiskekakesteiker Astrid Yrke i Yrkjesfjorden i forbindelse med opptak til Sankthans - sommerkveld med redningsskøyta på TV2 tirsdag 23. juni 2015. Foto: Tanja Krangnes
Her: Knut kjører lettbåten
Nikon F55+Voightlander Ultron 40mm f:2
Film:Fuji Natura 1600
Walk&Shoot trip at Koh Kred with Pup,Ake and Arm.
Saturday 16 July 2016
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Filosofien bag Gothenborg
Vi tror på, at det er tid til at gøre tingene på en ny måde – som måske er lidt gammeldags:
Dyr skal opdrættes ude i naturen, hvor de hører til. Mad skal laves fra bunden, så vi selv bestemmer, hvad der kommer i. Det er sund fornuft – og god smag.
Hvis du er enig, så besøg os på Gothenborg ved Them.
Gothenborg er økologisk fjerkræproduktion, økologisk gårdbutik og lokaler til fest og firmaarrangementer.
I 1992 købte vi, Lone og Lars Hedegaard, det nedlagte landbrug Gothenborg på 30 hektar. Lone arbejdede som sygeplejerske og Lars var skovfoged og landbruget var en fritidsbeskæftigelse. I 1995 omlagde vi Gothenborg til 100% økologisk jordbrug, hvilket åbnede nye muligheder.
Første øko-kyllinger i Danmark
I slutningen af 90’erne var økologisk kylling ikke tilgængeligt i Danmark. Sammen med en kreds af andre økologer drømte vi om at give danskerne muligheden for at vælge økologisk kylling til middagsbordet. Derfor opsagde Lone sit job som sygeplejerske og blev økologisk fjerkræavler på fuld tid. Kyllingerne på Gothenborg produceres efter dyrenes naturlige adfærd og årscyklus. De kommer på græs til foråret og går udenfor på markerne medens græsset er i vækst.
Gothenborg-anden
Snart tog fjerkræ produktionen fart og Gothenborg blev i 1998 den første økologiske andeopdrætter i Danmark i dag kendt over hele landet og blandt kokke som ”Gothenborg-anden”. Senere kom der også gæs og kalkuner ud at skrabe i jorden og spise sig mætte i usprøjtet kløvergræs på markerne ved Gothenborg. I dag opdrætter Gothenborg 7500 ænder, 5000 kyllinger, 850 gæs og 700 kalkuner om året. Produktionen er økologisk og drives med stor respekt for dyrenes naturlige adfærd.
Økologisk gårdbutik
I begyndelsen blev fjerkræet udelukkende solgt i Gothenborgs egen gårdbutik, der efterhånden voksede sig til en komplet økologisk købmandsforretning. Butikken lægger vægt på friskhed og har blandt andet en stenmølle, så kunderne kan få helt friskmalet mel.
Festlokaler midt i naturen
Gothenborg har sideløbende bygget til med hyggelige rustikke lokaler der i de rolige og smukke omgivelser danner ramme om sammenkomster af enhver art. Den nyeste tilbygning er et stort flot landkøkken, som udover at lave mad til selskaber, bruges til madkurser og teambuildings arrangementer.
På Gothenborg serveres eget økologisk fjerkræ og så vidt muligt egne grøntsager. Når virksomheder holder møder og temadage på Gothenborg, serverer Lone Performance Food, der er sammensat, så energiniveauet opretholdes hele dagen. Det er sund fornuft – og god smag.
Statsråder og partiledere på skøytebesøk
Rett før og under valgkampen har redningsskøytene hatt besøk av en rekke rikspolitikere. Redningsselskapet har benyttet anledningen til å snakke om kystberedskap og viktigheten av frivillighet.
I starten av august fikk finansminister Siv Jensen (Frp) prøve seg som frivillig mannskap på RS «Eivind Eckbo» i Tønsberg. Noen dager senere fikk partikollega og samferdselsminister Ketil Solvik-Olsen omvisning på Redningsselskapets nye sjøredningssenter RS Noatun i Horten.
På vei med RS «Bergen Kreds» fra Stord til Haugesund deltok Jonas Gahr Støre (Ap) i en mann over bord-øvelse. – Redningsselskapet er en kjemperessurs langs havet. Alle som har vært på sjøen vet at når nøden er der er det ofte Redningsselskapet som kommer raskest til, sa Støre.
Trygve Slagsvold Vedum (Sp) ble like godt Totalmedlem da han besøkte nærmeste redningsskøyte, RS «Mjøsvekteren» på Mjøsa i juli. Vedum, som har gård i Stange kommune, har selv båt på Mjøsa.
Statsminister Erna Solberg (H) møtte de frivillige på RS «Bendt R. Rasmussen» under Risør Trebåtfestival, mens forsvarsminister Ine Eriksen Søreide (H) hilste på både «Elias» og mannskapet på RS «Idar Ulstein» i Ålesund.
Foto: Redningsselskapet
Fredag 15.august 2008 ble R/S "Bergen Kreds" spurt om en øvelse sammen med 330-Skvadronen fra Sola. Der skulle det sjekkes ut en ny fartøysjef.
Scenarioet var en skadd person om bord etter simulert fallskade, med blødninger fra hode og i bevisstløs tilstand. Assistent Stein Roger Henriksen var den som måtte til pers som pasient. Styrmann Rune Pedersen skulle stå for all kjøring av båt og kommunikasjon med Sea-King og mannskap om bord. Selv skulle skipperen være matros på dekk og linemann til Sea-King.
Det ble firt ned båre fra Sea-King og simulert flytting i båre utført.
Etter all simulering fikk Stein Roger tilbud om en tur opp i Sea-Kingen, noe han takket ja til. Et luftig svev for han.
Bildet viser skipsfører Torgeir Nilsen på «Bergen Kreds» i cockpiten på Sea-King fra Sola i forbindelse med øvelsen.
Statsråder og partiledere på skøytebesøk
Rett før og under valgkampen har redningsskøytene hatt besøk av en rekke rikspolitikere. Redningsselskapet har benyttet anledningen til å snakke om kystberedskap og viktigheten av frivillighet.
I starten av august fikk finansminister Siv Jensen (Frp) prøve seg som frivillig mannskap på RS «Eivind Eckbo» i Tønsberg. Noen dager senere fikk partikollega og samferdselsminister Ketil Solvik-Olsen omvisning på Redningsselskapets nye sjøredningssenter RS Noatun i Horten.
På vei med RS «Bergen Kreds» fra Stord til Haugesund deltok Jonas Gahr Støre (Ap) i en mann over bord-øvelse. – Redningsselskapet er en kjemperessurs langs havet. Alle som har vært på sjøen vet at når nøden er der er det ofte Redningsselskapet som kommer raskest til, sa Støre.
Trygve Slagsvold Vedum (Sp) ble like godt Totalmedlem da han besøkte nærmeste redningsskøyte, RS «Mjøsvekteren» på Mjøsa i juli. Vedum, som har gård i Stange kommune, har selv båt på Mjøsa.
Statsminister Erna Solberg (H) møtte de frivillige på RS «Bendt R. Rasmussen» under Risør Trebåtfestival, mens forsvarsminister Ine Eriksen Søreide (H) hilste på både «Elias» og mannskapet på RS «Idar Ulstein» i Ålesund.
Foto: Redningsselskapet
En "Riviera 925" gikk på grunn ved Halsnøy. Personene ombord ble berget av helikopter. RS "Bergen Kreds" og kystvakta kom til og assisterte båten.
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Hello Kitty is everywhere, especially in Asia. Taken at the Taipei airport during an especially tiring layover (4:30 to 10:30 a.m.)
An exceptionally good example of a Tacca flower, the white version. Tacca chantrieri is identical but glossy black, and a bit scary. Taken in the courtyard of "Jim Thompson's House", a tourist attraction in downtown Bangkok, built this century in a mix of old and traditional styles, all of wood. Jim Thompson was an American expat who helped revive the native Thai silk industry, so needless to say you can buy overpriced silk at the gift shop.
Fredag 15.august 2008 ble R/S "Bergen Kreds" spurt om en øvelse sammen med 330-Skvadronen fra Sola. Der skulle det sjekkes ut en ny fartøysjef.
Scenarioet var en skadd person om bord etter simulert fallskade, med blødninger fra hode og i bevisstløs tilstand. Assistent Stein Roger Henriksen var den som måtte til pers som pasient. Styrmann Rune Pedersen skulle stå for all kjøring av båt og kommunikasjon med Sea-King og mannskap om bord. Selv skulle skipperen være matros på dekk og linemann til Sea-King.
Det ble firt ned båre fra Sea-King og simulert flytting i båre utført.
Etter all simulering fikk Stein Roger tilbud om en tur opp i Sea-Kingen, noe han takket ja til. Et luftig svev for han.
Alle hadde positive tilbakemeldinger om øvelsen, og Rune Pedersen var storfornøyd som fikk kjøre løpet fra A til Å, fra avgang stasjon til ankomst stasjon.
Bildet: Maskinassistent Stein Roger Henriksen er pasient.
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Format: Dokument
Dato / Date: 1815 (utgitt 1823) [faksimilieutgave 1960]
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)
Sted / Place: Hegge gård i Stod, Steinkjer
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Steinsetting
Steinkjerleksikonet: Hegge gård
Wikipedia: Stod
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22622]
No. 25 og 26.
Over Thingstederne under Gaarden Hegge har jeg ogsaa optaget Kart, og over det Største deraf, A, et Prospect, hvorved enhver Gjenstand, der vanskelig lader sig beskrive, lettere kan sees:
A. Det største Thingsted er 64 Alen langt og paa Midten 14 Alen bredt. Paa dets vestre Side findes 22 opreiste Stene, hvoraf tvende ere nedfaldne, og paa dets østre Side ere 16 tilbage, saa der i Alt endnu findes 38 Stene, der paalidet nær alle ere lige høie.
Ved den søndre Ende maae enten mangle 4 á 5 Stene, eller ogsaa har Indgangen været derigjennem, hvilket man næsten skulde troe, da de fire rankeste og høieste Stene findes paa begge Sider deraf.
Omtrent i Midten af den vestre Side staae tvende 2 1/2 Alen lange Stene, som fremfor de Andre udmærke sig ved deres Brede, 2 Alen, den ene 1 Alen, og den anden 1 Spand tyk.
Tvende af de nævnte Stene paa søndre Ende ere henved 3, og Resten er omtrent 2 1/2 Alen høie, fra 1/2 inde til 1 Alen brede, med 1 til 1 1/2 og høist 2 1/2 Alens Mellemrum.
Antager man, at ingen Stene ere borte paa den søndre Ende, saa har dette Sted, saavidt jeg kan skjønne af det ledige Rum paa den nordøstlige Ende, været omgivet af 44 eller 45 Stene.
For dets nordre Ende er en stor Kreds, d, belagt med Kampestene, i hvis Midte staae trende opreiste Stene af henved 1 Alens Høide. Formodentlig have disse været Fødder under et Offerbord eller Alter.
B. Omtrent 45 Alen i Vest fra det beskrevne Thingsteds søndre Ende findes et Mindre, 30 Alen langt, bestaaende af 15 Stene, der alle ere omtrent lige høie, 1 1/2 Alen. I Midten findes tvende liggende Stene, bb, som ovenpaa ere dannede til Sæder. Ved c findes trende lige store Stene, som lade til at have udgjort dette Steds søndre Ende. Den i nordre Ende heraf antegnede Cirkel, e, har det samme Udseende som d og de øvrige Kredse, f, g, h, i og k; men har, efter Oberstlieutenant Coldevins Forklaring, været en Kæmpehoug, som FOged Sommer, medens han boede paa Hegge, lod udgrave og bortføre; deri skal ved samme Leilighed være fundet Stykker af en Harnisk, et Sværd og et Spyd.
C. Nordenfor de tvende beskrevne ligger det tredie Thingsted, 56 Alen langt. Paa dets vestre Side staae 11 opreiste Stene og paa den Østre kun fire, som alle ere rykkede fra deres rigtige Plads. I dens søndre Ende ligger en Kæmpehoug, 16 Alen i Diameter.
Skibshougene, l, m, n, o, p. og q, ligge alle i Nord og Syd, parallele med Thingstederne.
Omtrent 300 Alen i Syd fra A findes tvende af de saakaldede Fodangelhouge, r, hvoraf den Ene er forsynet, i den østre Ende, med en opreist Steen, 1 1/2 Alen høi. Disse slags Houge, om de saa bør kaldes, da de kun hæve sig 1 1/2 Alen over Jorden og ere flade ovenpaa, ere her i Trøndelaget meget sjeldne.
Oberstlieutenant, Ridder Coldevin, som nu eier Gaarden Hegge, har af Agtelse for disse ærværdige og sjeldne Oldminder begyndt med at rense Thingstederne fra den Mængde Steen, de af Agrene og Engene i den senere Tid ere opfyldte med. Ligeledes vil han opreise de nedfaldne Stene, og lade hele Pladsen indhegne og fredes for Eftertiden.
I det nordøstre Hjørne af Egge Kirkegaard, en kort Halvfjerding fra Hegge, staaer en 3 1/2 Alens høi Bautasteen, og søndenfor Kirken paa selve Kirkegaarden staaer Stumpen af en anden, som har været bred og tynd.
Omtrent 3 á 400 Alen østen for Kirken findes fem steenlagte Cirkler, tæt ved hinanden, hvoraf den største er 45 Alen i Diameter. Mellem dette Sted og Kirken ligge adskillige store og smaae Kæmpehouge.
Aarhus Teater, den østjyske landsdelsscene, er opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Århus. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by og indtager i kraft af sin historie og størrelse en plads blandt landets førende kulturinstitutioner - som sådan har teatrets virke en betydning for kulturlivet, som rækker langt ud over de nære by- og kommunegrænser.
Aarhus Teater har et af landets største ensembler af fastansatte skuespillere. Teatret har egen snedker-, maler- og skræddersal samt rekvisitværksted. Lys- og lydafdelingerne er udstyret til produktion af meget høj kvalitet.
Aarhus Teater driver to uddannelser: Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen. Desuden huser Aarhus Teater praktikelever fra teater teknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole.
Aarhus Teater er støttet af Kulturministeriet. Teaterloven forpligter Aarhus Teater til at spille et alsidigt repertoire af klassisk og nyt med særlig hensyntagen til dansk dramatik.
Guri Solberg besøker frivillig og fiskekakesteiker Astrid Yrke i Yrkjesfjorden i forbindelse med opptak til Sankthans - sommerkveld med redningsskøyta på TV2 tirsdag 23. juni 2015. Foto: Tanja Krangnes
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Alstadhaug kirke og Trones i Verdal
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Alstadhaug kirke
Wikipedia: Trones (Verdal)
Wikipedia: Gravhaug
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22612]
No. 15.- a.
Dette er den Ligsteen, ved Alstahoug Kirke, som Bing anfører i sin Norges Beskrivelse, Sid. 12. Aarstallet 1587 maae formodentligen være blevet til ved Draabefald jeg fra Kirkens Tag paa nogle halvudslettede Bogstaver, da der, saavidt jeg veed, i Munkeskrift ei brugtes vore nu brugelige Tal.
Stenen er af hvidt Marmor, 2 Alen lang, 3/4 Alen i den brede og 1/2 Alen i den smale Ende, samt 1/4 Alen tyk. Professor Finn Magnusen troer, at dens Inscription skal læses saaledes: Praestans hoc dominus teg (itur) sub marmore Michael Canonicus.
Udi bemeldte Alstahoug Kirke findes trende Faner med Vaabener og følgende Inscriptioner:
a) Deres Majestæt til Dannemarck og Norge vel bestalter Obriste Lieut. ved det förste Trundhjemske nationale Regimente til Fods, velædle og velbaarne Peder Lund, föd 1675: d: 19de Februar paa Lidt i Schongen og död samme Sted d: 7 Juli 1721.
Hans Vaaben: Skjoldet er deelt i fire Qvarterer. Udi første og tredie en Paafugl i grønt, og udi andet og fjerde en Haand med et draget Sværd i rødt Feldt. Paa Hjelmen tvende hvide Vinger med en Paafugl i Midten.
b) Hans Kongelige Majested til Danmarc, bestalter Capitain oc Comendant paa Schognæs velædle og velbyrdige Mand Christian Wibe, döde paa Schognæs Schantze Anno 1697 den 24de November udi hans Alder 50 Aar - Gud gifve hannem med alle troende Guds Börn en glædelig Opstandelse.
Wibernes Vaaben: Skjoldet deelt i fire Qvarterer. I første og tredie en Vibe i sort, og udi andet og fjerde fire røde Bjelker i hvidt Feldt. Paa Hjelmen tvende Vibehalse, bidende i en Guldlillie.
c) Kongl: May: til Danmarck og Norge etc: fordum velbestalter Ritmester og Capitaine ved det Nordlandske Compagnie, velædle Michel Mortensön Thune, föd i Kjöge Ao. 1633 d: 22 October, döde i Skongen 1704 d: 15de April.
Vaabenet: dette Bomærke, [X], i rødt Feldt, paa Hjelmen trende Nelliker.
I Levanger Kirke findes tvende Faner, med Vaaben, og følgende Inscriptioner:
a) Hans Kongl: Majest: til Danmark og Norge bestalter Capitain til Foetz, og Comendant paa Schognæs Schantze velædle og velbyrdige Morthen Mad: Gram, som var föd Ao: 1637 d: 12te September og döde paa Fæstningen Schognæs Ao. 1701 d: 2den Mai udi hans Alder 64. Aar.
Hans Vaaben: En Dyrskabning med Fuglehoved, i blaat Feldt. Paa Hjelmen holdende et draget Sværd.
b) Hans Kongl: Majested til Danmarck og Norge bestalter Obrist over den nordenfjeldske Trundhjems Regiments Reserve - Velædle oc velbyrdige Iohan Braun, föd udi Echlenförd, död i Schongen d: 15de April Ao. 1701.
Hans Vaaben: Et Bøgetræe i hvidt Feldt. Paa Hjelmen en harnisket Mand med draget Sværd.
Værdalen.
No. 15.- b.
Ved Gaarden Tronæs, som ligger paa den vestligste Odde af Værdalen, mellem Skaanæs og Fjeldet Kubjørga, staaer paa en Brink mellem tvende store og fire smaae Kæmpehouge, samt en 50 Alens lang Skibshoug (l), fire Bautastene; tvende i den østre og tvende i den vestre Ende af en svagt ophøiet og steensat Kreds (e) af 24 Alens Diameter.
Hougen a er 36 Alen, b 32, c 20, d, k og m 10 Alen i Diameter, alle opkastede af Kampestene med Jordfyldning imellem.
Stenen i er 3 1/2 Alen høy, 1 Alen bred nedentil og 1/4 i Toppen; h f g ere alle 2 1/2 Alen høie.
De nuværende faldefærdige Bygninger paa Tronæs, samt den derved liggende store Frugthauge, som aldeles ere ødelagt, er istandsat af Oberste Nicolai Christian von Reichwein, Chef for det Trondhjemske Dragon-Regiment, som beboede denne Gaard fra Slutningen af det 17de Aarhundrede indtil hans Død i Holland, hvor han blev opereret for Steensygdom, imellem 1720 og 1730. Hans Lig blev bragt tilbage, og findes endnu udi en blylagt Egekiste i hans Gravsted ved Stiklestad Kirke.
Hans Vaaben, som findes paa tvende Faner i Kirken, er en harnisket Haand, holdende en Vindrue, i hvidt Feldt. Paa Hjelmen tvende Hænder med en Vindrue i hver, og derimellem trende Fænniker, hvoraf den ene er hvid, den mellemste guul og den tredie har Dannebrogs Mærke, rødt med hvidt Kors.
Ved Nabogaardene til Tronæs, Mikkelsgaard, Sem, Fleskhuus, Myr og Svinhammer, findes hele Sletter opfyldte med større og mindre Kæmpehouge. Mellem de sidstnævnte Gaarde findes endnu en gammel, af Kampestene oplagt, Vei over 400 Alen lang.
Omkring Gaarden Øsse, tæt herved, ere også endeel Kæmpehouge. En af disse blev for nogle Aar siden udgravet, hvori der, under en 10 Alen lang og 6 á 7 Alen bred Steenhelle, blev fundet en Metal-Urne med Aske i, en Lantse, et firægget Spyd, nogle brændte Been og en Armring af Guld, som Bønderne have solgt.
Ved Nabogaarden til Øsse, staaer en liden Bautasteen paa en Kæmpehoug.
Under Gaarden Vist blev opkastet en Kæmpehoug i 1810, hvori fandtes en Hellebard, endeel Roersøm, en Glas- og en Leer-Urne.
En Bonde fældede i Aaret 1809 et Furrutræ i Lexdalens Fjelde, paa den nord-østlige Kant af Værdalen, og fandt under dens og flere omkringstaaende Træers Rødder endeel mod hinanden reiste Steenheller, der skjulede Beenradet af et Menneske. Hovedet, som var aldeles ubeskadiget, lod jeg hente og fandt derpaa en liden spids Hage, brede fremstaaende Kindbeen, og en lav rund Pande; hvoraf man kunde slutte, at det har været en Tusse eller Find, som her paa denne Maade har været begraven.
Paa Sletten mellem Stiklestad og Bjertnæs, hvor Slaget mellem St. Olaf og Bønderne blev leveret i Aaret 1030, findes en Kæmpehoug som kaldes Dagringshougen. Her var det formodentlig at Dagsfegtningen stod.
I en Ager under Stiklestad fandtes, for nogle Aar siden, et sølvpletteret og zirlig udarbeidet Kastespyd, som er uden Tvivl en Levning fra hint Slag. Ved Gaardene Valstad, Vinne By, Berg og Bagland, findes en Mængde større og mindre Kæmpehouge. Tæt ved Husene paa sidstnævnte Gaard er en anselig Houg, opkastet af svære Stene og Jord, som endnu kaldes Baggel Jarls Høi. Nogle Alen i Nord fra denne, findes gamle Huustomter, samt steenlagt og omcirklede Pladser paa den flade Mark.
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
En Riviera 925 gikk på grunn ved Halsnøy. Personene ombord ble berget av helikopter. RS "Bergen Kreds" og kystvakta kom til og assisterte båten.
Anja Kaldheim ble reddet av mannskapet på RS Bergen Kreds etter at hun falt fra brygga i Haugesund i mai 2014. Redningsselskapet. FOTO: HAAKON NORDVIK
Format: Kolorert radering
Dato / Date: Ukjent
Kunstner / Artist: Ukjent
Wikipedia: Ferdinand Nicolai Roll (1831-1921)
Wikipedia: Oslo Arbeidersamfunn
Geni: Ferdinand Nicolai Roll (1831-1921)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B03.R1048
Merknad: Medfølgende billedtekst:
Statsraad F. N. Roll.
Statsraad Ferdinand Nicolay Roll er født i Throndhjem 1831. Hans Fader var den i videre Kredse som dygtig Jurist og Dommer kjendte Stiftsoverrets-Justitiarius og Bankdirektør Jacob Roll; hans Moder var Nicoline Brog Selmer, dater af titulær Generalauditør S. C. Selmer, Eier af Cecilienborg ved Throndhjem. Han blev, dimitteret fra Throndhjems lærde Skole, Student i 1847 med Karakteren Laudabilis, og i det følgende Aar tog han examen philosophicum med Udmærkelse.
I Studentersamfundet, hvor han samlede om sig en Kreds af jevnaldrende Venner, deltog han jevnlig i Debatterne og Diskussionerne, og blev snart kjendt inden Studentverdenen som et klart Hoved og som en begavet Debattant. Efterat han havde taget Anden-Examen paabegyndte han det juridiske Studium, og i Juni 1852 underkastede han sig juridisk Embedsexamen med bedste Karakter.
I nogle Aar var han edsvoren Fuldmægtig indtil han i 1858 fik Ansettelse som Kopist i Justitsdepartementet. Hans gode Kundskaber, hans hurtige Opfatning og hans lette Fremstillingsevne kom hans nye Stilling tilgode, og bidrog til at han forholdsvis hurtigt avancerede, idet han blev Fuldmægtig den 10de September 1862 og Chef for 2det Civilkontor den 1ste September 1866.
I 1863 deltog han sammen med den for Arbeidsklassens Vel saa varmt interesserede Eilert Sundt og nogle andre af dennes Bekjendte og Venner i Stiftelsen af Kristiania Arbeidersamfund. I en lang Aarrekke arbeidede han utrættelig for dette Samfunds og dets Sygekasses Fremvæxt og Udvikling. Da Eilert Sundt i 1869 blev udnævnt til Sognepræst i Eidsvold, blev han valgt til Samfundets Formand - et Hverv, som gav ham meget og særdeles trættende Arbeide, men som til Gjengjæld ogsaa gav ham rigelig Løn i den Agtelse, Tillid og Hengivenhed, som blev vist ham af de mange af Arbeidsklassen, med hvem han i den Stilling kom i nærmere Berørelse.
I 1870 blev han udnævnt til Sorenskriver i Romsdalen, og tog som saadan Bolig i Molde. Som Dommer blev han snart kjendt som en flink, erfaren og praktisk Jurist, og ved sin humane Optræden, sin alsidige Dannelse og sin rene Karakter vandt han i kort Tid den store Almenheds Agtelse og Velvilje.
I 1876 blev han valgt til at repræsentere Aalesund og Molde paa Storthingene 1877-1879, og mødte ogsaa efter gjentagne Valg paa Storthingene 1880-1885. I sistnævnte Aar benyttede han sig af sin grundlovsmæssige Ret til at undslaa sig for Gjenvalg. Paa Thinget, hvor han hørte til Høire, viste han sig som et arbeidsdygtigt og fagkyndigt Komiteemedlem og som en mere end almindelig begavet Taler, hvis Foredrag altid fulgtes med Opmærksomhed. Han var ikke Partimand i den Forstand, at han af Partihensyn underordnede sig i et og alt de Ledendes Meninger og Anskuelser. Han fulgte i [...]
Kolor. Tresnit m. biogr. Tekst.
Format: Dokument
Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960)
Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Sted / Place: Hegge gård i Stod, Steinkjer
Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790-1825)
Lorentz Diderich Klüwer: Norske Mindesmærker (Christiania 1823)
Wikipedia: Steinsetting
Steinkjerleksikonet: Hegge gård
Wikipedia: Stod
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22623]
No. 25 og 26.
Over Thingstederne under Gaarden Hegge har jeg ogsaa optaget Kart, og over det Største deraf, A, et Prospect, hvorved enhver Gjenstand, der vanskelig lader sig beskrive, lettere kan sees:
A. Det største Thingsted er 64 Alen langt og paa Midten 14 Alen bredt. Paa dets vestre Side findes 22 opreiste Stene, hvoraf tvende ere nedfaldne, og paa dets østre Side ere 16 tilbage, saa der i Alt endnu findes 38 Stene, der paalidet nær alle ere lige høie.
Ved den søndre Ende maae enten mangle 4 á 5 Stene, eller ogsaa har Indgangen været derigjennem, hvilket man næsten skulde troe, da de fire rankeste og høieste Stene findes paa begge Sider deraf.
Omtrent i Midten af den vestre Side staae tvende 2 1/2 Alen lange Stene, som fremfor de Andre udmærke sig ved deres Brede, 2 Alen, den ene 1 Alen, og den anden 1 Spand tyk.
Tvende af de nævnte Stene paa søndre Ende ere henved 3, og Resten er omtrent 2 1/2 Alen høie, fra 1/2 inde til 1 Alen brede, med 1 til 1 1/2 og høist 2 1/2 Alens Mellemrum.
Antager man, at ingen Stene ere borte paa den søndre Ende, saa har dette Sted, saavidt jeg kan skjønne af det ledige Rum paa den nordøstlige Ende, været omgivet af 44 eller 45 Stene.
For dets nordre Ende er en stor Kreds, d, belagt med Kampestene, i hvis Midte staae trende opreiste Stene af henved 1 Alens Høide. Formodentlig have disse været Fødder under et Offerbord eller Alter.
B. Omtrent 45 Alen i Vest fra det beskrevne Thingsteds søndre Ende findes et Mindre, 30 Alen langt, bestaaende af 15 Stene, der alle ere omtrent lige høie, 1 1/2 Alen. I Midten findes tvende liggende Stene, bb, som ovenpaa ere dannede til Sæder. Ved c findes trende lige store Stene, som lade til at have udgjort dette Steds søndre Ende. Den i nordre Ende heraf antegnede Cirkel, e, har det samme Udseende som d og de øvrige Kredse, f, g, h, i og k; men har, efter Oberstlieutenant Coldevins Forklaring, været en Kæmpehoug, som FOged Sommer, medens han boede paa Hegge, lod udgrave og bortføre; deri skal ved samme Leilighed være fundet Stykker af en Harnisk, et Sværd og et Spyd.
C. Nordenfor de tvende beskrevne ligger det tredie Thingsted, 56 Alen langt. Paa dets vestre Side staae 11 opreiste Stene og paa den Østre kun fire, som alle ere rykkede fra deres rigtige Plads. I dens søndre Ende ligger en Kæmpehoug, 16 Alen i Diameter.
Skibshougene, l, m, n, o, p. og q, ligge alle i Nord og Syd, parallele med Thingstederne.
Omtrent 300 Alen i Syd fra A findes tvende af de saakaldede Fodangelhouge, r, hvoraf den Ene er forsynet, i den østre Ende, med en opreist Steen, 1 1/2 Alen høi. Disse slags Houge, om de saa bør kaldes, da de kun hæve sig 1 1/2 Alen over Jorden og ere flade ovenpaa, ere her i Trøndelaget meget sjeldne.
Oberstlieutenant, Ridder Coldevin, som nu eier Gaarden Hegge, har af Agtelse for disse ærværdige og sjeldne Oldminder begyndt med at rense Thingstederne fra den Mængde Steen, de af Agrene og Engene i den senere Tid ere opfyldte med. Ligeledes vil han opreise de nedfaldne Stene, og lade hele Pladsen indhegne og fredes for Eftertiden.
I det nordøstre Hjørne af Egge Kirkegaard, en kort Halvfjerding fra Hegge, staaer en 3 1/2 Alens høi Bautasteen, og søndenfor Kirken paa selve Kirkegaarden staaer Stumpen af en anden, som har været bred og tynd.
Omtrent 3 á 400 Alen østen for Kirken findes fem steenlagte Cirkler, tæt ved hinanden, hvoraf den største er 45 Alen i Diameter. Mellem dette Sted og Kirken ligge adskillige store og smaae Kæmpehouge.
Nikon F55+Voightlander Ultron 40mm f:2
Film:Fuji Natura 1600
Walk&Shoot trip at Koh Kred with Pup,Ake and Arm.
Saturday 16 July 2016
Fotograf: Erik Olsen.
År: 1897.
Format: Fotopositiv.
I følge historikeren Ludvig Daae var Otto Thott Fritzner "Katedralskolens mest populære lærer i forrige hundreår". Han var født i Sokndal 17.09.1779, bodde i Fana og gikk på Bergen Katedralskole. Han ble student i 1799 og var huslærer i Leikanger før han dro til København for å studere teologi. Han gav imidlertid opp teologien til fordel for historie og språk, særskilt engelsk. Da Norge ble skilt ut av Danmark-Norge søkte han lærerstilling ved Trondhjems Katedralskole i november 1814, hvilket han fikk i mars 1815. Allerede i 1820 ble han overlærer og tjente etterhvert 600 spd. i årslønn. Han var ikke gift, og siden han bodde på skolen hadde han svært god økonomi. Ved Trondhjems Katedralskole underviste han blant annet i historie, geografi og latin og var en svært godt likt lærer med en behagelig karakter og personlighet. I 1838 søkte han om avskjed, antakelig pga sykdom. Ved avskjeden fikk han innvilget fikk 400 spd. i årlig pensjon. I sine pensjonsår flyttet Fritzner til Christiania hvor han nøt sin tilværelse, blant annet med mange av sine tidligere elever. Han døde 82 år gammel 07.11.1860. Han var en person som husket nesten alt, men som ikke maktet å skrive - derfor er det heller ingen skrifter etter ham. Imidlertid skrev Johan Sebastian Welhaven (1807 - 1873) en hyllest av et minnedikt om ham som lyder således:
OVERLÆRER OTTO THOTT FRITZNER
Han var en Vandrer fra det Fjerne,
der tyded svundne Tiders Tegn,
og dog han heftede saa gjerne
sit Blik ved Nuets Himmelegn.
Beredt paa sin Forvandlings Gry,
med vaagen Sjel han kunde dømme
det Spil af Liv i gamle Drømme,
som fængsle Verdens Hu paany.
Saa vandred han med Fred i Sindet,
og bar som Faa sin Alders Vægt,
og stærk ved Haabet og ved Mindet,
han fulgte med den unge Slægt.
Hans Dobbeltlys paa Mindets Vei,
og over Dødens Glemselsvande,
var Straalen af det evig Sande
og Sjelens Haab, der svigter ei.
Den Aandens Sæd, hans Liv har baaret,
skjød Rod i mangen Norges Dal,
og mens han hviled, sølverhaaret,
han havde end sin Læresal.
I Hegnet om hans Aftenstund
vi sadde ved hans Mimerskilde,
og skued i hans barnlig milde
og dog saa dybe Væsens Grund.
En Oldings Liv, saa skjønt bevæget,
er helligt paa sin Pilgrimsgang,
og derfor tankefuldt og kvæget
mangt Øie ved den Gamle hang.
Naar Sjelen lyste i hans Blik,
det var som om hans hvide Isse
af Freden, af det himmelsk Visse
en Aande og et Gjenskin fik.
Saa har hans ædle Vandring lignet
en Dag, der gaar i Klarhed ned;
saa er den Gamle kjendt og signet
i hver en Kreds, han dvæled ved.
Han lever ei i Rygtets Røst,
hans stille Færd, hans Navn skal glemmes;
men først skal dog hans Minde gjemmes
med Savn i mangt et trofast Bryst.
Kilder:
Due, Erichsen & Øveraas: Trondheim Katedralskoles Historie 1152 - 1952 (Trondheim 1952) s. 294, 300-303, 306, 314, 339
-------------------------------
Utstillingstekst for bildet i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:
755-757. Fritzner, Otto Thott, f. 1779, d. 1860 i Kra., Søn af Johan F., Sognepræst til Fane (d. 1803); Lærer ved Trondhjems Skole 1815, Overlærer 1821, tog Afsked 1838 og flyttede 1841 til Kra.
755. OM., Brystbill. i fuld Størr., sign.: Harro [Harring] Christian[ia] 1850. No. 7. * Latinskolen.
756. Lithografi. I. W. Tegner lith. efter Photographi. I. W. Tegner og Kittendorfs lith. Inst. (Str. 830 d.) * Fru Rektor Müller, Kra.
757. Buste i Marmor (uden Signatur). H. 50 cm. * Latinskolen.
----------------------------------------------
Mer informasjon om kunsteren Harro Paul Harring i Store norske leksikon.
RS Bergen Kreds og støttefartøyet Norsk Tipping I rykket ut til brann i sjøbod 1. juni 22. Mannskap fra brann fordelt på båtene. Støttefartøyet kom raskt fram, og brann hindret at brannen spredde seg til bolighuset ved siden av. Mannskapet på Bergen Kreds ble sjekket ut på støttefartøyet dagen før.
Guri Solberg besøker frivillig og fiskekakesteiker Astrid Yrke i Yrkjesfjorden i forbindelse med opptak til Sankthans - sommerkveld med redningsskøyta på TV2 tirsdag 23. juni 2015. Foto: Tanja Krangnes
RS Bergen Kreds og støttefartøyet Norsk Tipping I rykket ut til brann i sjøbod 1. juni 22. Mannskap fra brann fordelt på båtene. Støttefartøyet kom raskt fram, og brann hindret at brannen spredde seg til bolighuset ved siden av. Mannskapet på Bergen Kreds ble sjekket ut på støttefartøyet dagen før.