kristiane no 39
Tilia cordata (Small-leaved Lime, occasionally Small-leaved Linden) is a species of Tilia native to much of Europe and western Asia, north to southern Great Britain (north to about Durham), central Scandinavia, east to central Russia, and south to central Spain, Italy, Bulgaria and the Caucasus; in the south of its range it is restricted to high altitudes.[1][2]
It is a deciduous tree growing to 20-38 m tall, with a trunk up to 1-2 m diameter. The leaves are alternately arranged, rounded to triangular-ovate, 3-8 cm long and broad, mostly hairless (unlike the related Tilia platyphyllos) except for small tufts of brown hair in the leaf vein axils. The small yellow-green hermaphrodite flowers are produced in clusters of five to eleven in early summer with a leafy yellow-green subtending bract, have a rich, heavy scent; the trees are much visited by bees. The fruit is a dry nut-like drupe 6–7 mm long and 4 mm broad, downy at first becoming smooth at maturity, and (unlike T. platyphyllos) not ribbed.[1][3]
It readily hybridises with Tilia platyphyllos; the hybrid is named Tilia × europaea (syn. T. × vulgaris).[1][4]
[edit] Cultivation and uses
It is the national tree of the Czech Republic and Republic of Slovakia.
Tilia cordata is widely grown as an ornamental tree throughout its native range in Europe. It was much planted to form avenues in 17th and early 18th century landscape planning. A famous example is Unter den Linden in Berlin.
It is also widely cultivated in North America as a substitute for the native Tilia americana (Basswood or American Linden) which has a larger leaf, coarser in texture; there it has been renamed "Little-leaf Linden".
In countries of Central Europe, linden flowers are a traditional herbal remedy (linden flower tea), considered to be of value as an anti-inflammatory in range of respiratory problems: colds, fever, flu, sore throat, bronchitis, cough and others[5].
A valuable monofloral honey is produced by bees using the trees. The young leaves can be eaten as a salad vegetable.[6]
The white, finely-grained wood is a classic choice for refined woodcarvings such as those by Grinling Gibbons or several prominent medieval altars.
Småbladet Lind er et stort, løvfældende træ med en bred, kegleformet vækstform. Stammen er kort og tyk, og den deler sig hurtigt i et antal konkurrerende topskud. Hovedgrenene er bredt overhængende med opad vendte spidser. Barken er først gul (med rød lysside) og glat. Senere bliver den mere ru og grå, og til sidst er den grå og opsprækkende i smalle furer. Knopperne er spredte, ægformede, store, røde og hårløse med to knopskæl. Bladene er runde til skævt hjerteformede med fint takket rand og kort spids. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blå(grå)-grøn. Høstfarven er gul, men ganske kortvarig. Træet blomstrer lang tid efter løvspring i juli, hvor de små, gulligthvide og stærkt duftende blomster søges meget af bier. Blomsterne er samlet i små kvaste. Frugterne er vingede nødder, som modner godt og spirer villigt. Frømodning er sjælden her i landet på grund af dårlige bestøvningsforhold. Der skal være mindst to kloner for at lave frø foruden et bistade i nærheden.
Ikke-synlige træk
Rodnettet er opbygget med en kraftig, lodret pælerod, et hjerteformet system af hovedrødder, og et tæt forgrenet net af overfladiske finrødder. Kimplanter af Småbladet Lind har afvigende, lønneagtige blade. Løvet er i øvrigt næringsrigt og mulddannende. Lindeblomsterne er én af de vigtigste, sene trækkilder for bierne. Småbladet Lind er et skyggetræ. Træet angribes af bladlus og linde-spindemider.
Størrelse
25 x 20 (30 x 30 cm/år).
Hjemsted
Småbladet Lind hører hjemme i den sydlige del af Danmark og resten af Vest- og Centraleuropa. Her danner den blandingsskove med Aksel-Røn, Almindelig Avnbøg, Fugle-Kirsebær, Småbladet Elm, Spids-Løn, Stilk-Eg og Tarmvrid-Røn på varm, mineralrig bund.[1]
Anvendelse
Småbladet lind trives bedst på den bedre jord, men kan også klare sig på ringere jord. Den vokser gerne kystnært. Den kan stå i både sol og en del skygge, og giver selv megen skygge. Indtil en gang i bronzealderen var arten et af de mest almindelige skovtræer i Danmark, og indtil midten af det 7. århundrede var det Småbladet Lind, som havde den plads i løvskoven, som bøgen nu har overtaget[2].
Småbladet Lind tåler kraftig beskæring hele livet. Skud og grene er vinterføde for hjortevildt, de små hårde frugter samles af mus og fugle, hvis de er blevet bestøvet, så at der er kerne i dem. De hurtigt omsættelige blade forbedrer jordbunden (mulddannende). Træet er næst efter egen det længstlevende, danske træ, og det kan anvendes som spredt indblanding overalt både langs kanter og inde i plantninger. Planteafstand mindst 10 m.
Dette billede er det 39. i en serie på 52 billeder, som vil fortælle dette træs historie i løbet af et år
This picture is no.: 39 in a serie of 52 (one a week for a year)
and look here: www.flickr.com/photos/25716719@N08/sets/72157607573220787...
kristiane no 39
Tilia cordata (Small-leaved Lime, occasionally Small-leaved Linden) is a species of Tilia native to much of Europe and western Asia, north to southern Great Britain (north to about Durham), central Scandinavia, east to central Russia, and south to central Spain, Italy, Bulgaria and the Caucasus; in the south of its range it is restricted to high altitudes.[1][2]
It is a deciduous tree growing to 20-38 m tall, with a trunk up to 1-2 m diameter. The leaves are alternately arranged, rounded to triangular-ovate, 3-8 cm long and broad, mostly hairless (unlike the related Tilia platyphyllos) except for small tufts of brown hair in the leaf vein axils. The small yellow-green hermaphrodite flowers are produced in clusters of five to eleven in early summer with a leafy yellow-green subtending bract, have a rich, heavy scent; the trees are much visited by bees. The fruit is a dry nut-like drupe 6–7 mm long and 4 mm broad, downy at first becoming smooth at maturity, and (unlike T. platyphyllos) not ribbed.[1][3]
It readily hybridises with Tilia platyphyllos; the hybrid is named Tilia × europaea (syn. T. × vulgaris).[1][4]
[edit] Cultivation and uses
It is the national tree of the Czech Republic and Republic of Slovakia.
Tilia cordata is widely grown as an ornamental tree throughout its native range in Europe. It was much planted to form avenues in 17th and early 18th century landscape planning. A famous example is Unter den Linden in Berlin.
It is also widely cultivated in North America as a substitute for the native Tilia americana (Basswood or American Linden) which has a larger leaf, coarser in texture; there it has been renamed "Little-leaf Linden".
In countries of Central Europe, linden flowers are a traditional herbal remedy (linden flower tea), considered to be of value as an anti-inflammatory in range of respiratory problems: colds, fever, flu, sore throat, bronchitis, cough and others[5].
A valuable monofloral honey is produced by bees using the trees. The young leaves can be eaten as a salad vegetable.[6]
The white, finely-grained wood is a classic choice for refined woodcarvings such as those by Grinling Gibbons or several prominent medieval altars.
Småbladet Lind er et stort, løvfældende træ med en bred, kegleformet vækstform. Stammen er kort og tyk, og den deler sig hurtigt i et antal konkurrerende topskud. Hovedgrenene er bredt overhængende med opad vendte spidser. Barken er først gul (med rød lysside) og glat. Senere bliver den mere ru og grå, og til sidst er den grå og opsprækkende i smalle furer. Knopperne er spredte, ægformede, store, røde og hårløse med to knopskæl. Bladene er runde til skævt hjerteformede med fint takket rand og kort spids. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blå(grå)-grøn. Høstfarven er gul, men ganske kortvarig. Træet blomstrer lang tid efter løvspring i juli, hvor de små, gulligthvide og stærkt duftende blomster søges meget af bier. Blomsterne er samlet i små kvaste. Frugterne er vingede nødder, som modner godt og spirer villigt. Frømodning er sjælden her i landet på grund af dårlige bestøvningsforhold. Der skal være mindst to kloner for at lave frø foruden et bistade i nærheden.
Ikke-synlige træk
Rodnettet er opbygget med en kraftig, lodret pælerod, et hjerteformet system af hovedrødder, og et tæt forgrenet net af overfladiske finrødder. Kimplanter af Småbladet Lind har afvigende, lønneagtige blade. Løvet er i øvrigt næringsrigt og mulddannende. Lindeblomsterne er én af de vigtigste, sene trækkilder for bierne. Småbladet Lind er et skyggetræ. Træet angribes af bladlus og linde-spindemider.
Størrelse
25 x 20 (30 x 30 cm/år).
Hjemsted
Småbladet Lind hører hjemme i den sydlige del af Danmark og resten af Vest- og Centraleuropa. Her danner den blandingsskove med Aksel-Røn, Almindelig Avnbøg, Fugle-Kirsebær, Småbladet Elm, Spids-Løn, Stilk-Eg og Tarmvrid-Røn på varm, mineralrig bund.[1]
Anvendelse
Småbladet lind trives bedst på den bedre jord, men kan også klare sig på ringere jord. Den vokser gerne kystnært. Den kan stå i både sol og en del skygge, og giver selv megen skygge. Indtil en gang i bronzealderen var arten et af de mest almindelige skovtræer i Danmark, og indtil midten af det 7. århundrede var det Småbladet Lind, som havde den plads i løvskoven, som bøgen nu har overtaget[2].
Småbladet Lind tåler kraftig beskæring hele livet. Skud og grene er vinterføde for hjortevildt, de små hårde frugter samles af mus og fugle, hvis de er blevet bestøvet, så at der er kerne i dem. De hurtigt omsættelige blade forbedrer jordbunden (mulddannende). Træet er næst efter egen det længstlevende, danske træ, og det kan anvendes som spredt indblanding overalt både langs kanter og inde i plantninger. Planteafstand mindst 10 m.
Dette billede er det 39. i en serie på 52 billeder, som vil fortælle dette træs historie i løbet af et år
This picture is no.: 39 in a serie of 52 (one a week for a year)
and look here: www.flickr.com/photos/25716719@N08/sets/72157607573220787...