View allAll Photos Tagged vidnesbyrd
Format: Fotopositiv
Wikipedia: Anders Christensen Arreboe (1587 - 1637)
Store Norske Leksikon: Anders Christenssøn Arrebo (1587 - 1637), artikkelforfatter Mogens Brøndsted
Wikipedia: Hans Poulsen Resen (1561 - 1638)
Wikipedia: Christian Friis til Borreby (1556 - 1616)
Dansk biografisk Lexikon: Anders Christensen Arrebo (1587 - 1637)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B37.F2749
Superintendent (biskop) i Trondhjem 1618 - 1622, dikter og forfatter.
Født 1587 i Æreskøbing, død 1637 i Vordingborg, Danmark.
Skrev blant annet "Hexaemeron rhytmico-danicum"
Se Det Kongelige Bibliotek:
www.kb.dk/da/soeg/?query=Anders+Christensen+Arreboe&g...
Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:
371. Arreboe, Anders Christensen, f. 1587 paa Ærø, hvorefter han tog sit Tilnavn, d. 1637, Biskop i Trondhjem 1618 - 1622.
I 1622 blev han paa en Herredag i Bergen fradømt sit Embede. Boede derefter i Malmø, indtil han i 1626 blev Sognepræst i Vordingborg. Berømt som Digter, og anseet som den danske Digtekunsts Fader. OM., Knæstykke i fuld Størr., Sign.: Ætatis:47: Anno: 1633: *Domkirken.
Anders Christenssøn Arrebo, født 1587, død 1637, dansk dikter. Ble 31 år gammel biskop i Trondheim, hvor han ved sin utfordrende atferd skaffet seg mange uvenner, og 1622 ble han dømt fra embetet. Fra 1626 sogneprest i Vordingborg.
Hans hovedverk er diktet Hexaëmeron, en fri bearbeidelse av franskmannen du Bartas' dikt om skapelsesuken, La semaine. Hele det lærde mytologiske apparat er her tatt med. I første dag bruker Arrebo dobbeltrimede heksametre, de andre dagene er skildret i aleksandrinere, som Arrebo innfører i dansk litteratur. Hvor han står på egne ben (som i skildringene fra Norge), når han ofte virkelig poetisk flukt, mens han ellers er aldeles avhengig av sitt forbilde. Verket, som i sitt stilpreg er karakteristisk for barokk-tiden, utkom først 1661. Et særlig metrisk betydelig arbeid er også hans oversettelse av Salmenes bok: K(ong) Davids psalter sangvis udsat (1623), som især ble godt likt i Norge. Samlede Værker i 5 bd. 1966–84.
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Arrebo, Anders Christensen, 1587-1637, Digter. «Den danske Kunstdigtnings Fader», A. C. A., er født i Ærøskjøbing 2. Jan. 1587 og Søn af Præsten Hr. Christen Andersen. Moderens Navn er ubekjendt, ligesom vi intet vide om A.s Barndom og første Ungdom. Da der ingen Latinskole var i hans Fødeby, har han formodentlig faaet sin Undervisning i en af de fynske Skoler, maaske Odense. Han maa meget tidlig være bleven Student og have gjort gode klassiske og theologiske Studier; derom vidne baade hans følgende Skribentvirksomhed og den paafaldende Hurtighed, hvormed han blev befordret. Biskop Hans Poulsen Resen var den Gang den betydeligste Universitetslærer, og det var rimeligvis paa hans Anbefaling, at A. allerede 1608, kun 21 Aar gammel, blev ansat som Slotspræst (dvs. Præst ved Slotsmenigheden, ikke Hofpræst eller Konfessionarius) i Kjøbenhavn. I denne Stilling afsluttede han 1610 sine Studier ved at tage Magistergraden og ægtede 1611 Else Jørgensdatter, der synes at have været fra Malmø og maaske en Slægtning af den berømte Caspar Bartholin, til hvem vi senere finde A. i nært Bekjendtskabsforhold. 1613 forflyttedes A. til den større Slotsmenighed i Frederiksborg, knap 3 Aar efter til et kjøbenhavnsk Sognekald, St. Nicolai, og endelig kaldtes han 1618, 31 Aar gammel, til Biskop i Throndhjem. Stiftet var stort; det omfattede den Gang baade Nordland og Finmarken og frembød vanskelige Forhold for en saa ung og endnu uprøvet Overhyrde. Vanskelighederne forøgedes ved hans egen livslystne, noget letsindige og fremfusende Karakter, et vist ungdommeligt Overmod som Følge af den Lykke, han havde gjort, og et skarpt, satirisk Lune, der let kunde skaffe ham Uvenner. Allerede Aaret efter sin Ansættelse gav han Anstød ved sin Deltagelse i et Præstebryllup i Hevne, hvor det gik lystig til med Drik, Sang og Dans, under hvilken Parrene kyssedes. Efter Landets Skik laa Gjæsterne, Mænd og Kvinder, i samme Stue om Natten, og om Morgenen indlod Biskoppen sig halv paaklædt i Samtale med et Par Kvinder, satte sig paa deres Seng og lagde Foden op paa den. Dette blev bl. a. set af Byfogden fra Throndhjem, Peder Lauridsen, som det synes en forfalden og ilde berygtet Person, hvem A. havde fornærmet ved at holde sig op over ham. Han udspredte nu Rygter om, at han havde fundet Biskoppen i Seng med en af Kvinderne, og disse Rygter bredte sig efterhaanden over hele Landet og ned til Danmark. Ogsaa synes A. at være gaaet haardt frem mod en af Bispegodsets Bønder, der blev dreven af Gaarden, fordi han lod den forfalde, og siden fængslet, da han undsagde Bispen. Denne skaffede sig fremdeles en farlig Fjende i den nye Lensmand, Tage Thott til Egede, en voldsom og herskesyg Mand, med hvem A. snart stødte sammen i Anledning af Stiftsstyrelsen, hvor de til en vis Grad vare sideordnede, skjønt Tage Thott som Kongens Repræsentant i Lenet ogsaa var Biskoppens foresatte. A. synes dog ikke at have agtet paa de truende Skyer, der saaledes samlede sig over hans Hoved. Ved et andet Præstebryllup paa Stod i Indherred 1621 dansede han atter «Jægerdansen», ja kastede endog sin Bispekjole, slog Trommen og sang de Dansen ledsagende gamle Viser, som paastodes at have været af letfærdigt Indhold, samt tømte efter gammel katholsk Skik sit Bæger paa St. Bents Minde. Hos Fogden paa Kansler Jens Bielkes Gaard Østraat vexlede han spøgefulde improviserede Vers (Stev) med Værten og Præsten, hvem han skyldte for at have vendt Vinden, saa han ikke kunde sejle hjem, og da hans skjulte Fjende Peder Lauridsen atter var tilstede, sluttede han med en Hentydning til dennes fugtige Tilbøjeligheder.
Imidlertid toge Rygterne saaledes til, at A. fandt sig foranlediget til at affordre den formentlige Ophavsmand, Peder Lauridsen, en Erklæring, om han vidste noget uhæderligt om ham. Da denne gav et undvigende Svar, tog A. til Kjøbenhavn for at rense sig, især over for Kansleren Christian Friis. Han fik det Raad at stævne Peder Lauridsen for Raadstueretten i Throndhjem, hvor Sagen blev foretagen i Nov. 1621, men, som det synes, temmelig vilkaarlig ledet af Lensmanden. Denne forkastede nogle af de Vidner, A. førte for Rygtets Usandhed, og tillod ogsaa Peder Lauridsen at føre Vidner mod Bispen. Da A. stod som Klager, ikke som indklaget, og kun kunde dømmes af Kongen og sine Kaldsfæller, ikke af en Raadstueret, forlod han forbitret Retten med de Ord: «Saa gid ingen ærlig Mand komme for Throndhjems Ret; nu ser man, hvor hun rider ud!» Trods Lensherrens gjentagne Opfordring nægtede han at høre Sagen til Ende, og ved samme Tid kom han i nye Kompetencestridigheder med Tage Thott, der kasserede hans Afgjørelse i en Embedssag, medens A. under en anden Sag udtalte sig skarpt om Lensmanden og nægtede denne at lade en Erklæring indføre i Kapitelsbogen. Tage Thott samlede imidlertid stadig Vidnesbyrd mod ham; et gik endog ud paa usømmeligt Forhold til en Præstekone, hvis Mand dog sagde A. ganske fri, ligesom en Del af Stiftets Præster efter Opfordring gav ham det bedste Skudsmaal som Biskop. Nu drog imidlertid Lensmanden paa sin Side til Kjøbenhavn for at klage og fik sat igjennem, at A.s hele Færd skulde paadømmes i Kongens og nogle norske Bispers Overværelse ved næste norske Herredag. Denne afholdtes i Bergen sidst i Juli 1622. Her frikjendtes A. med Hensyn til Beskyldningerne for Embedsforseelser, men fandtes skyldig i at have givet Anstød i sit Privatliv og med Hensyn til Undvigelse af Retten i Throndhjem. Vistnok viste enkelte af Peder Lauridsens Vidner sig at være falske, og hele Undersøgelsen var noget uordentlig; men Kongen var aabenbart ilde stemt mod A., der blev dømt fra sit Embede. Dommen var næppe ganske ufortjent, og vi se ogsaa næste Aar A. selv, i Dedikationen af sin Salmeoversættelse til de norske Menigheder, «deprecere alt, hvis ung eller gammel af min Konversation hos eder nogen Tid eller Sted med Ord eller Gjerninger kunde offenderet være». Men tage vi Hensyn til den dømtes Ungdom, til de Tiders djærvere og friere Former i selskabelig Omgang og til det Nag, hvormed A. var bleven forfulgt, maa det indrømmes, at han blev haardt behandlet. Oven i Kjøbet blev Dommen til Advarsel bekjendtgjort over hele Riget, hvorved han ligesom stilledes i Gabestokken som Exempel paa en uværdig Herrens Tjener, og saaledes fremstiller Pontoppidan ham endnu 125 Aar efter i sin Kirkehistorie. At dette dog ikke har været Samtidens almindelige Opfattelse, turde fremgaa af det gode Navn, A. altid har beholdt i Norge og ganske kort efter ogsaa maa have erhvervet i Malmø.
Til denne sin Hustrus Hjemstavn trak han sig i sin Sorg og Trængsel tilbage og tilbragte her tre tunge Aar, i det han søgte Trøst og vel ogsaa Livsophold ved Oversættelsen af Davids Salmer, af hvilken han allerede i Norge havde udgivet en Prøve. Den udkom 1623 og har vistnok bidraget sit til at bringe A. i Anseelse igjen. 1625 fik han ved Kongebrev sin Forseelse eftergiven og Tilladelse til at søge et Bondekald, hvormed det rigtignok ikke stemte, at han et Par Gange søgte Sognepræsteembeder i Kjøbenhavn, ja endog opnaaede Kaldelse af Borgmester og Raad i selve Malmø. Vel afslog Kongen barsk at stadfæste denne; men efterhaanden formildedes hans Unaade, formodentlig ved Kansler Christian Friis’ Indflydelse, dog saa meget, at A. kunde komme i Betragtning til en af de «gemene Kjøbstæder», og saaledes havnede han omsider 1626 i Vordingborg, hvor han synes at have levet anset og tilfreds, om end ikke uden Vanskeligheder i sin Embedsgjerning. 1627 udgav han Salmeoversættelsen gjennemset og forbedret, og o. 1631 begyndte han sit Hovedværk, «Hexaëmeron rhytmico-danicum eller Verdens første Uges sex Dages mægtige og prægtige Gjerninger». Kun lidt over 50 Aar gammel døde A. 12. Marts 1637 i Vordingborg, hvor hans Ligsten og Portræt findes i Kirken. Egnede A. sig end ikke til overordnet kirkelig Tilsynsmand, har han dog vist for sin Tid været en nidkjær og dygtig Præst. Dette fremgaar ogsaa af hans to efterladte Prædikenrækker, «Ossa rediviva», over Opstandelsen, stammende fra hans Virksomhed ved Nicolai Kirke, og «Torcular Christi», over Lidelseshistorien, fra Vordingborg. De ere begge udgivne af hans Søn, Christen Andersen A., 1681 og 1670. Uden at hæve sig ud over Tidens brede og noget sprænglærde Stil eller indeholde særlig nye Tanker, udmærke de sig ved en vis folkelig Tone og en ikke altid uheldig Stræben efter at holde Tilhørerne vaagne gjennem Anvendelse af Billeder og Talemaader fra det daglige Liv, der vistnok undertiden kunne falde noget i det platte.
Det er dog ikke som Præst, A. har sin blivende Betydning, men som den, der førte vor Digtekunst ind paa en ny Bane, hvilken den gjennem mere end et Aarhundrede væsentlig fulgte. Han levede paa en Tid, da den middelalderlige Folkedigtning og Reformationens Folkesangssalme vare udartede og i Forfald, saa der trængtes til nye poetiske Former. Disse vare skabte ved Renaissancen og nærmede sig nu under deres Fremtrængen mod Nord til vore Grænser. Den nye Kunstdigtning betegnedes ved mythologisk Lærdom i Indholdet, rhetorisk Sving i Stilen og, hvad Versformen angaar, ved Forsøg paa at anvende den klassiske Metriks Regler paa de nyere Sprog, i det man dog efterhaanden kom til Indsigt i, at Versifikationens Grundlov her var bleven en anden og hvilede paa Betoning i Steden for paa Kvantitet. Allerede i Fortalen til Salmeoversættelsen 1623 se vi A. rette sin Opmærksomhed paa en regelrettere Versbygning, som han i 2. Udg. 1627 har stræbt yderligere at gjennemføre. Men imidlertid var i Tyskland det bevidste Arbejde for Opdyrkning af Modersmaalet og dets Litteratur begyndt med Stiftelsen af det frugtbringende Selskab 1617, og de nye Versprincipper opstillede af Opitz 1624. Enkelte højt dannede Mænd i Danmark vare blevne opmærksomme paa denne Bevægelse, især Kansler Christian Friis til Kragerup, der ogsaa støttede Jersins samtidige Bestræbelser for at indføre Modersmaalet i Undervisningen. Paa hans Opfordring begyndte A. sit Hexaëmeron. Her optræder han bestemt som Discipel af den nye Kunstskole, i det han for første Gang paa Dansk overfører et betydeligt romansk Digterværk i den moderne Stil, Henrik IV’s Ven og Kampfælle du Bartas’ poetiske Fremstilling af Skabelseshistorien, «La première semaine». Dette Digt maatte ved sin evropæiske Berømmelse ikke mindre end ved sin til Tidens Smag svarende, religiøs-didaktiske Karakter egne sig vel til at bane den nye Smag Vejen. Dets Indhold var et helt andet og betydeligere end de Visers og Salmers, man hidtil havde nøjedes med, og Stilens dristige Billeder, kunstig sammensatte og klingende Ord, heldig overførte af A., dannede en paafaldende Modsætning til Folkedigtningens simple og jævne, i dens Forfald ofte plat prosaiske Udtryk. Endelig viste A. sig her efter Tidens Forhold som en stor Verskunstner, der indførte helt nye Former: Hexametret, og det ikke blot rimet, men dobbelt rimet, med Overholdelse af Betoningens Love og korrekt Skansion efter Opitz. Da denne Form efterhaanden blev ham for stiv og vanskelig, slog han over i Originalens her lige saa ubekjendte Versemaal, den franske Alexandriner, som siden gjennem halvandet hundrede Aar blev mere og mere herskende i vor Digtning, især i heroisk og højere Poesi.
Det er nu vistnok et Spørgsmaal, om denne A.s Reform var lige saa heldig, som den ustridig var betydningsfuld. Renaissancens lærde Kunstdigtning var et fremmed Produkt, der i de nordiske Lande aldrig slog national Rod, og hvori vort Folk aldrig lærte at udsynge, hvad der laa det paa Hjærte. Dens rhetoriske Stil og mythologiske Pynt stod os ikke mindre fjærn end de kunstige, strængt regelbundne Former, som fordreve den gamle, friere og ægte nordiske Folkesangs tone. Denne Digtning blev egentlig aldrig andet end rimet Prosa for de lærde og en formel Gymnastik, hvorved Sproget uddannedes til et bekvemt Redskab for den poetiske Tanke, da denne langt om længe vaagnede igjen. I vore Dage fristes man let til at finde mere ægte Poesi i de for Resten ubetydelige og formelt fejlfulde Lejlighedsdigte fra A.s Ungdom, hans Vise om Kalmars Erobring 1611 («O Danmark, hør og mærk!»), Sørgedigtet over Dronning Anna Cathrine 1612 og Bønnen mod Pesten 1618 eller i hans før omtalte Improvisation ved Gildet paa Østraat:
Skam saa faa den ledige Fin,
Christoffer monne afrette,
Christ give Hr. Anders et bedre Sind,
Han Trolddom mon’ forgjette.
De ædelige Præster og de rige – osv.
De vise, hvilken Tone der laa ham naturlig paa Tungen, naar han fulgte sin øjeblikkelige Indskydelse og ikke arbejdede efter fremmed Mønster i bestemte litterære Formaals Tjeneste. I samme Aand, den gudelig enfoldige Folkevises, er endnu hans Salmeoversættelse trods den større Omhu, der er anvendt paa Formen. Men denne gamle Poesi var udlevet, og A. formaaede ikke at kalde den frem paa ny. Tidsforholdene maatte ganske naturlig føre os ind i de Udviklingsstrømninger, der gik gjennem hele det øvrige Evropa, indtil vi ad lange Omveje atter kunde finde os selv og vort nationale Eje igjen. Men det maa anerkjendes, at A. paa denne nye Bane viste en Selvstændighed, som hans Efterfølgere des værre ikke besade. Han gik dog i alt Fald lige til Kilden, valgte et ægte fransk Renaissancemønster og behandlede det med digterisk Frihed, mere bearbejdende end ligefrem oversættende. Netop i de originalere Partier, Indledningsbønnerne til hver Skabelsesdag og Skildringen af nordisk, især norsk Natur, som han kjendte af Øjesyn, røber han ægte lyrisk Følelse og Natursans; ja, af og til trænger endnu en dæmpet Kvidren af Folkesangens Fugl ligesom halvt ubevidst ud gjennem de fremmede Versformers Gitter, bag hvilket det dog var Digterens Hensigt at stænge den inde.
Disse Fortrin fik dog ikke den Betydning for vor følgende Digtning, som man skulde vente, thi det blev ikke A., der bestemte dens Retning. Hans Salmeoversættelse kan i alle Maader hævde sin Plads over for de senere Forsøg af Bording, Kingo og Reenberg – Rudelbach udtaler endog, at med Undtagelse af Luther er ingen kommen Davids og Asaphs Aand nærmere – og vandt ogsaa ved sin Fremkomst megen Yndest, rigtignok især i Norge, saa at den indtil 1675 oplagdes 5 Gange. Men den fra Reformationen nedarvede Kjærlighed til Davids Salmer tabte sig efterhaanden, eller man fordrede i alt Fald mere Kunst i Behandling og Melodivalg, saa at A. blev glemt og f. Ex. er næsten upaaagtet af Kingo. Hexaëmeron efterlod han ved sin Død ufuldendt, og Digtet delte under Datidens uheldige litterære Forhold saa mange andre betydelige Arbejders Skæbne, at blive henliggende utrykt. Først næsten 25 Aar efter A.s Død blev det udgivet af hans Søn 1661 og modtaget med umaadelig Ros af kunstforstandige Mænd som Metrikeren Hans Ravn, Ole Borch og Bording. Lidt mere afdæmpet gjenlyder denne Ros ned gjennem Tiderne, lige fra Reenberg og J. E. Schlegel til Rahbek, Nyerup og vore senere ansete Litteraturhistorikere, Molbech, N. M. Petersen og Rørdam. Men ved den Tid, da A.s Hovedværk blev offentliggjort, var den nye Kunstdigtning allerede bleven hjemme hos os gjennem mindre selvstændige og mindre poetisk begavede Mænd, der med Søren Terkelsen i Spidsen kun havde formaaet at oversætte eller efterligne den udartede tyske Renaissancepoesi, som saaledes blev Mønster for vor.
Rørdam, Mester Anders Christensen Arrebos Levnet og Skrifter, 1857.
Rode, Renaissancens tidligste Eftervirkning paa dansk poetisk Litteratur, 1866.
Rosenberg, Nordboernes Aandsliv III, 109 ff.
J. Paludan.
Format: Radering, kolorert
Dato / Date: Ukjent
Kunstner / Artist: Hansen
Wikipedia: Ingvald Undset (1853-1893)
Geni: Ingvald Martin Undset (1853-1893)
Nasjonalbiblioteket: Ingvald Undset - Norske Oldsager i fremmede Museer (Kristiania 1878)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B03.R1056
Undset [’onsæt], Ingvald Martin, norsk Arkæolog, f. i Trondhjem 9. Novbr 1853, d. i Oslo 3. Decbr 1893, blev Student 1871, hvorefter han begyndte at studere klassisk og nordisk Filologi. Allerede fra sin tidlige Ungdom interesserede han sig stærkt for alle Mindesmærker fra den hedenske Oldtid. 1875—89 var han Assistent ved Universitetets Oldsakssamling og var tillige 1874—81 Assistent i Riksarkivet. Fra 1876 foretog han en hel Række Udenlandsrejser, hvorunder han han gjorde Studier til sit Hovedværk »Jernalderens Begyndelse i Nordeuropa« (1881), som er det første Forsøg paa at ordne og klassificere hele det store nordtyske arkæologiske Materiale fra denne vigtige Periode. Det første Afsnit af dette Værk indleverede han som Doktorafhandling og vandt ogsaa den filosofiske Doktorgrad herpaa 1881. Han fortsatte derefter indtil 1884 sine Studier i Italien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og England. Efter sin Hjemkomst skrev han en Mængde Afhandlinger til inden- og udenlandske Tidsskrifter. Paa Grund af den Sygdom, der saa tidlig bortrev ham, maatte han afslaa flere ærefulde Kaldelser fra Udlandet.
I den moderne Arkæologis Historie er der faa Mænd, som har udøvet en saa bestemmende Indflydelse paa Studiernes Gang, og særlig i Nordtyskland har vel ingen indvirket saa klargørende og vejledende som U. Han vakte først Opmærksomheden hen paa sig ved et Arbejde over Ungarns Bronzealder (1880), og hans Hovedværk »Jernalderens Begyndelse i Nordeuropa« satte ham med eet Slag blandt Europas første Arkæologer. Hans øvrige videnskabelige Forfatterskab er, uagtet hans Virksomhed blev saa tidlig afbrudt, af betydeligt Omfang. Af hans selvstændige Bidrag til Nordens særlige Arkæologi er de vigtigste: »Norske Oldsager i fremmede Museer« (1878), en udførlig ræsonnerende Oversigt over Norges arkæologiske Materiale fra den ældre Jernalder (1880) og nogle mindre Afhandlinger fra hans sidste Aar, vedrørende Vikingetiden, hvori han eftertrykkelig fremhæver og med Eksempler belyser den nordiske Kulturs Sammenhæng med den udenlandske ogsaa i dette Tidsrum og Nødvendigheden af at efterspore de Vidnesbyrd, denne Sammenhæng har sat sig i de fra Tiden bevarede Oldsager. Af hans andre Skrifter kan nævnes: »Fra Akershus til Akropolis« (1892, 2. forkortede Udgave 1925), som indeholder, i populær Form, Erindringer fra hans arkæologiske Studierejser. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« VI).
(Siegwart Petersen.). K. F.
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon s. 265 - 266
runeberg.org/salmonsen/2/24/0275.html
Medfølgende tekst til bildet:
Vid ett besøk i Königsberg för några månader sedan hade jag tilfälle att kasta en blick i en kort derförut afliden tysk fornforskares, den berömde Otto Tischlers efterlemnade dagböcker och anteckningar. Det visade sig deraf, huru högt denne med arkeologer och arkeologiska förhållanden i Europas olika länder ovanligt förtrogne man satte Ingvald Undset. Och när man på en kongress eller annorstädes träffer samman med fornforskare från Tyskland eller andra länder, kan man lätt öfvertyga sig om, att Tischler ej står ensam om sin uppfatning af den norske kollegan. Undset förtjener ock ett sådant anseende, ty han är utan tvifvel en bland de yppersta nu lefvande kännarne af det vidsträckta forskningsområde, som kallas förhistorisk arkeologi, och hans synkrets är vidare än de flestes, ty han blickar med vant öga äfven öfver den klassiska forntidens och medeltidens minnen. Det finnes ej mången inom, och ingen utom, Europas gränser, som skulle kuna täfla med Undset i mångsidig kännedom om de olika, mångtusen år omfattande förhistoriska perioderna och om kulturförhållandena under dem i de särskilda länderna, altifrån Nordsjöns ned till Medelhafvets kuster. Under de följande åren finna vi Undsets namn vid sidan af Nicolaysens och bröderna Ryghs bland dem, som kraftigt verka för en vetenskaplig undersökning af Norges fornminnen; och särskilt med den om norsk fornforskning och Kristiania rika fornsakssamling så högt förtjente Olaf Rygh fick Undset snart tillfälle att arbeta tillsammans. Undset är född den 9 Novbr. 1853. Att han ännu ung intager en så framskjuten vetenskapelig ställning, härför har han att tacka ei blott en ovanligt begåfning för vetenskaplig forskning, utan äfven det aldrig tröttnande nit, hvarmed han under resor och museiarbeten inom eget land och i snart sagdt alla delar af Europa gjordt sig förtrogen med de tallösa fasta och lösa fornminnen, som på ett för den invigde begripeligt språk ha så mycket att förtälja om vår verldsdels och hela menniskoslägtets kulturhistoria. Här är icke platsen att gifva en fullständig skildring af Undsets arkeologiska verksamhet, och än mindre af hans arbetan inom andra kretsar. Jag kan endast påminna om några få drag ur den förra. Redan 1868 finna vi den da endast femtonåriga "skole-eleven" Ingvald Undset som medlem af Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring, och i föreningens årsberättelse för 1872 läsa vi en innhållsrik redogörelse för den undersöksresa, som han på uppdrag af föreningen samma år företagit i sin hembygd, Throndhjemstrakten. Lifligt minnes jag ännu, med hvilken förtjusning Undset för många år sedan talade om ett viktigt fynd, som han 1873 gjort uppe i samma trakt. Bland åtskilligt skräp i ett båthus hade han letat reda på någre bronser, som gårdens egare en kort tid förut under nyodling hittat. Detta fynd kunde också verkligen uppfylla en fornforskare med glädje, ty det utgjordes af några väl arbetade romerska bronskärl från kejsaretiden, och ehuru många liknande saker anträffats inom Skandinaviens gränser, hade man ej förut så nordligt - i närheten af polarcirkeln - funnet något sådant minne af den beröring med den romerske kulturen, som vid början af den kristna tideräkningen blev af så stor betydelse för våra förfäder.
Oscar Montelius.
Format: Litografi (etter tegning av J. V. Gjertner)
Utgivelsesår / Published: 1913 (Vore Høvdinger 24)
Utgiver / Publisher: F. Bruns Bokhandels Forlag, Trondhjem
Wikipedia: Anton Martin Schweigaard (1808-1870)
Salmonsens konversationsleksikon: Anton Martin Schweigaard (1808-1870)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Ila skole, Va - F9423
Fra Salmonsens konversationsleksikon:
Schweigaard [’∫væ^igå.r], Anton Martin, norsk Retslærd og Statsmand, f. i Kragerø 11. Apr. 1808, d. i Oslo 1. Febr 1870, mistede i Tiaarsalderen sine Forældre og sendtes 13 Aar gl til Søs.
Da Sølivet ej smagte ham, bestemtes han efter nogle Rejser for Handelen og sattes 1822 i Huset hos en Pastor Koeppen i Østfriesland for at lære Tysk og konfirmeres. I de to Aar, han her tilbragte, lagde han sig imidlertid desuden med Iver efter Fransk og Latin og vendte 16 Aar gl tilbage til Hjemmet med Præstens indtrængende Anbefaling til hans Slægtninge om at lade ham studere. Nytaar 1825 sattes han derfor i Skiens lærde Skole, hvorfra han 1828 afgik til Univ. med en for en begyndende Student usædvanlig Kundskabsfylde, navnlig i de klassiske Fag.
Allerede Decbr 1831 tog han med særlig Udmærkelse jur. Eksamen, levede saa nogen Tid som en meget søgt jur. Manuduktør, men fik derpaa 1833 tildelt et videnskabeligt Rejsestipendium, som han anvendte til under Ophold i Berlin, Paris og Kbhvn samt kortere Besøg i flere tyske Universitetsstæder at orientere sig i den europæiske Retsvidenskabs Metode og filos. Grundlag. Ved Hjemkomsten Maj 1835 udnævntes han til »Lektor« i Lovkyndighed ved Universitetet, hvilket Embede 1840 gik over til en Professorpost i »Lovkyndighed, Statsøkonomi og Statistik«. Fra 1846 fungerede han tillige som en af de tre Administratorer ved Norges Banks Afdeling i Oslo. Dette er de lidet bugtede, ydre Omrids af et Liv, der tidlig bragte hans Landsmænd til i ham at erkende »Norges bedste Søn«.
Allerede 1832 havde han deltaget i Stiftelsen af det litterære Ugeskrift »Vidar«, hvis Tendens gik ud paa en reformerende Indarbejdelse i norsk Kulturliv af Samtidens almen-europ. Dannelsesspirer. Betegnende er i saa Henseende, at dets af S. forfattede, første Artikel handlede »om Nødvendigheden af at indskrænke Sprogstudiets Omfang i den lærde Undervisning«, idet den i Tilslutning til visse tyske Tankegennembrud tog Ordet for Realdannelsens Berettigelse ved Siden af den klassiske. Dette Standpunkt fastholdt S. senere altid, og han har en væsentlig Andel i, at Norge ud gennem Aarh. sagde sig løs fra Latinvældet. Men paa den anden Side ivrede han for en saa befrugtende national Deltagelse i det moderne Aandsliv, som Forholdene tillod, og da han og den Kreds, som sluttede sig om ham og hans nærmeste Kampfælle, Digteren Welhaven, havde aabent Øje for, at den danske Litteratur stod Europas aandelige Bevægelse betydelig nærmere, end Tilfældet kunde være med den i det første Vaarbrud fremspirende norske, saa bekæmpede han energisk den ultranorske Retning, som i en voldsom Løsrivelse fra det dansk-norske litterære Fælleseje saa en Livsbetingelse for Nationens selvstændige Udvikling — se især hans Artikel i »Vidar« for Novbr 1832 »om den litterære Antidanskhed«, hvor man finder det samme Grundsyn, som Welhaven et Par Aar efter i »Norges Dæmring« iklædte Digtets Form. Ogsaa i strengere videnskabelig Retning tog han allerede i »Vidar« til Orde. Navnlig skrev han i Skikkelse af en Anmeldelse en Afh. om Norges Bankvæsen, der vakte Opsigt ved den Kyndighed, han viste paa et Omraade, hvor han senere vedblev at erkendes som Landets første Autoritet. Under Studierejsen til Udlandet leverede han i Revue étrangère de Législation en Redegørelse for Kvindens Stilling efter dansk og norsk Ret samt — tilskyndet ved en Samtale med Heinrich Heine — i La France Litéraire en kritisk Vurdering af den tyske Filosofi, hvori han gennem lige saa kraftig tilspidsede som klart og livlig motiverede Indvendinger fremtræder som en bestemt Modstander af enhver abstrakttranscendental og derimod som udpræget Tilhænger af en nøgtern empirisk, nærmest om den eng. Filosofi mindende Livsopfatning. En lgn., i indignerede Udtryk formuleret Dom over den tyske Filosofis Ufrugtbarhed udtalte han i nogle »Betragtninger over Retsvidenskabens nuv. Tilstand i Tyskland« (i dansk »Jur. Tidsskr«, Bd XXIII), hvori han desuden skarpt angriber den daværende tyske Jurisprudens for dens tomme Systematik, men samtidig viser, at han ikke havde fuld Forstaaelse af den ny »historiske« Skoles Program og Fortjenester af Retsvidenskaben. I sin Betragtning af dette Fags Maal og Midler sluttede han sig overhovedet nærmest til Ørsted efter dennes Brud med Naturretsfilosofien. Ligesom han gør S. Studiet af den positive Ret og Retslivets praktiske Realiteter til Hovedøjemed. Men han gaar i Anvendelsen heraf mere ensidig til Værks end den store danske og berøver i Virkeligheden Lovkyndigheden den Støtte hos en dybere lagt, paa een Gang rationel og hist. Retsopfatning, som den i Egenskab af et i sig selv afsluttet og homogent, men tillige fremadskridende Hele ikke kan undvære. Den ædruelig positive, stærkt interpretatoriske ell., som S. selv kaldte den, »analytisk-deskriptive« Metode, som han gennem sin overlegne Indflydelse for over en Menneskealder gjorde til den herskende i norsk Jurisprudens, viste sig da heller ikke egnet til at vække og vedligeholde lidenskabeligt Liv bl Juristerne. De blev gode og sikre Praktikere; men litterær Udfoldelse blev der, bortset fra S.’s egen Produktion, længe lidet af. Med denne Begrænsning af S.’s retsvidenskabelige Synsvidde hang imidlertid til Gengæld paa det nøjeste sammen hans skarpe Blik for de økonomiske Samfundsfaktorers Bet. og Næringslivets Udviklingsvilkaar. Paa dette Omraade, hvor hans Virke rager højt op over enhver anden Enkeltmands i det skandinaviske Norden, blev han Sjælen i det intense organisatoriske Arbejde, som ledsagede og betingede Norges overraskende hurtige materielle Opkomst i Aartierne før og efter Aarh.’s Midte. Tidligere og klarere end nogen saa han, at Norge, med sin Overflod af Raaprodukter og Arbejdskraft i enkelte særskilte Retninger, mere end noget andet nordeurop. Land var henvist til at drage Fordel af Omsætning og Fragtfart paa Udlandet, og at derfor de paa hans Tid saa uimodstaaelig fremtrængende internationale Frihandelsanskuelser var særlig skikkede til at bryde Vej for Nordmændenes Foretagsomhed og Fremgang. Saaledes blev han Frihandelsprincippets utrættelige Talsmand, om han end heri som i al sin Færd var vidt fjernet fra at ville forcere Udviklingen, en Tilbøjelighed, som derimod hans Disciple og Tilhængere ikke altid i samme Grad viste sig fri for.
Sin offentlige Virksomhed aabnede S. efter sin Tiltrædelse af en Universitetslærers Stilling ved 1836 at indtræde som en af Hovedredaktørerne af det liberalt-konservative Dagblad »Den Constitutionelle«, hvori han leverede en Række udførlige, til Dels banebrydende Essays til Belysning af Næringsvejenes Krav paa Bank-, Mønt-, Told- og Handelsomraaderne, og hvor han ligeledes fortsatte sin Polemik lige over for Filologerne og deres ensidige Skoleundervisning. Tillige havde han fra Efteraaret 1835 i sine økonomiske Forelæsninger hævdet Frihandelsteorien som det for hans Tid og Land mest lovende System. Det lykkedes ham da ogsaa straks i ganske udmærket Forstand at vinde sine Landsmænds Øre. Bestræbelserne for at befri Næringslivet for alle hemmende Baand og Skranker blev i en Menneskealder Udviklingens Løsen i Norge, og S., som fra 1842 til og med 1869 var Hovedstadens Repræsentant paa Stortinget, samt allerede fra 1839 og senere i en Aarrække saa godt som til Stadighed virkede som Medlem af ell. Formand i kgl. Kommissioner til Udarbejdelse af de fleste hidhørende Indstillinger og Forslag, var den centrale Kraft i Bevægelsen.
For her blot at nævne de mest iøjnespringende Resultater af hans Arbejde, saa danner Handelsloven af 1842, Toldloven af 1845, Brændevinslovgivningen af 1845—48, hvorved en dybtgaaende social Reform ved Hjælp af en ny Beskatningsform og stærke Baand paa Produktion og Udskænkning blev gennemførte, Maltbeskatningen af 1857, Beslutningen af 1857 om Afskaffelse af den latinske Stil til Artium, Anlægget af den første Jærnbane i Landet saavel som overhovedet Kommunikationsvæsenets for Norge saa særlig vigtige Udvikling, Søfartsloven af 1860 og Søfartens Frigørelse for de mange den tidligere stængende Tyngsler og Omsvøb, en Rk. betydningsfulde Love angaaende Bank-, Penge- og Kreditvæsenet, alt sammen Vidnesbyrd om hans kyndige og energiske Foregang. Side om Side hermed gik hans videnskabelig litterære Virksomhed (»Norges Statistik«, 1840, ufuldendt; »Den norske Handelsret«, 1841; »Kommentar over den (ny) norske Kriminallov«, 1844—46; »Den norske Proces«, 1849 ff.; »Om Konkurs-, Skifte- og Arvebehandling«, 1871, posthumt), ligesom han heller ikke afbrød sine Forelæsninger under de lange og anstrengende, treaarige Stortingssamlinger. I den egl. Storpolitik var S. derimod meget tilbageholdende og lidet interesseret. Enhver Partiorganisation var ham personlig imod, og han deltog aldrig i noget dertil sigtende. Af beslægtet Grund afslog han ogsaa gentagne Kaldelser til at indtræde i Statsraadet.
I Henseende til politisk Opfattelse var han nærmest en »nationalliberal«, moderat Tilhænger af den eng. Konstitutionalisme og en udpræget Forfægter af den personlig individuelle Frihed. Men med dette Standpunkt blev han en ubekvem Hindring for de Elementer i Nationen, som opfattede Friheden som enstydig med den videst mulige individuelle Adgang til at være medbestemmende i Landsstyret. Fra saadanne Hold betragtedes S. som »Bureaukratiets« Høvding og Talerør, hvad han var i meget mindre Grad, end dettes egl. Repræsentanter ønskede.
Hvor lidet han modsatte sig Bøndernes fremadskridende Tilegnelse af den politiske Magt i Landet, naar deres Krav syntes ham formelt berettigede, viste han især ved at sætte igennem den afgørende Grundlovsforandring af 1859, hvorved Landdistrikterne paa ny sikredes 2/3 af Stortingsrepræsentationen, en opr. Ordning, som Byernes raske Vækst i Perioden forud saa ganske havde kuldkastet, at disse til sidst havde valgt 50 af 117 Repræsentanter, uagtet deres Folkemængde kun udgjorde omtr. 1/7 af hele Landets. Ogsaa i Henseende til Rigets Forhold udad var S. Talsmand for en bramfri, men samtidig fast Holdning. Skønt en bestemt Tilhænger af Unionen med Sverige, redigerede han Stortingets i Form som Sag uangribelige Adresse til Kongen i Statholderstriden. Som en varm Ven af skandinavisk Samvirke var det ham en Sorg 1864 at maatte anbefale at knytte de forenede Rigers aktive Optræden til Betingelsen for en Stormagtsalliance.
Naar S. saaledes i en Sum kan betragtes og blev betragtet som sin Tids og dens Bestræbelsers mest repræsentative Nordmand, saa bidrog tillige til den høje Anseelse, han fra alle Sider nød, ikke mindst hans Personlighed. »Et saa dybt uudsletteligt Indtryk«, udtaler den tyske Præst, til hvem han i Opvæksten kom i Huset, »har næsten intet andet Menneske gjort paa mig som denne 14 Aars Gut«. Og den samme Karakterens umiddelbare, uselvisk virksomme og ophøjede Idealitet prægede ham til hans sidste Stund, da hans Hjerte brast af Smerte over Hustruens Død. En Samling »Ungdomsarbejder«, bestaaende af S.’s Forelæsninger over den politiske Økonomi og Afh. om Norges Bank, Indførselstolden og dens Historie og den tyske Filosofi, blev udg. 1904 af O. Jæger og Fr. Stang.
(Litt.: L. M. B. Aubert, »S.’s Barndom og Ungdom« [1883]; Ebbe Hertzberg, »S. i hans offentlige Virksomhed« [1883], samt i Gran’s »Nordmænd i 19. Aarh.«, S. 322—352; »Norsk Forf.-Leks.«; Fr. Hagerup i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, I, S. 3 ff.).
(E. H.). Edv. B.
__________________________________________________
I am a devoted amateur photographer based in Western Norway. As this photo has a Attribution-ShareAlike 3.0 Unported (CC BY-SA 3.0), or the older 2.0, you are free to use it for Arild Finne Nybø purpose as long as you credit me like this: Photo: Arild Finne Nybø, arny.no
And: Flickr are now charging a fee to keep my account alive, so if you are using Arild Finne Nybø of my photos, please consider buying me a coffee at: www.buymeacoffee.com/arnyLetter from heaven - heavenly letter (or is it rather: ticket to heaven?)
__________________________________________________
This "Himmelbrev" is a letter, printed in Copenhagen in 1770 and sold in Norway. Found in Finne, Voss. Kept and and used as amulet / talisman / charm, often framed. Believed to be Gods words, brought to Earth by arch angel St. Michael. These letters can be traced back to medieval times.
This letter tells the story of a divine revelation in Denmark, where a man called Just is asked by the angel to give a letter to a priest. The letter is cited, and tells in a quite threatening way about all the bad things that will happen to those who don't live by Gods word.
Brevet lyder slik (avskrift utført av Arild Nybø):
En Miil fra Sanct Michaels Bierg, boede Mand som heder Just; denne Mand haver talet med GUds Engel, hvilken var klar som en Lue, saa at han ikke kunde see paa han for klarhed Skyld hvorover Manden faldt ned av Forskrækkelse; Men Engelen sagde til ham: Frygt dig ikke! Dig skal intet skade; Men gaae til Præsten og levere ham dette Brev, og siig til hannem: At GUd ikke kand have roe for de Fortryktes Suk og Raab Skyld, thi de faaer ikke være i Fred på Jorden, som de skal ligge udi, baade for de svære Synder som gaae i Svang, og den store Hofmodighed som Menneskene daglig lever i. Dette samme Brev var skrevet med forgyldte Bogstaver, og lyder som efterfølger:
Giv Agt på dette brev:
Den som vanhelliger Sabbaten, han er forkastet, som Skriften siger: Thi raader jeg Eder, at I ikke arbeider om Søndagen, enten på Eders eget eller andres Arbeide, men at I flittig gaae i Kirke, baade Gamle og Unge, for at høre GUds Ord med Andagt. I haver 6 dage i Ugen til at giøre Eders Arbeide paa; Sabbaten skal I holde reen og hellig: Den, som ikke det giør, skal blive straffede, baade Gamle og Unge. I skal ikke smuke Eders Ansikt eller kruuse Eders Haar, og dermed bedrive Hoffart, som HErren selv i sit hellige Ord har forbudet. Afbeder hver hos GUd Eders Synder, paa det de maae Eder forlades; Bedriver ikke Ondt i mit Navn, thi jeg haver skabt Eder af Intet, og jeg kan gjøre Eder til Intet igien. Ærer Eders Foræeldre med Ord og Gierninger, sa skal I have Lykke og Velsignelse baade her og hisset. I skal ikke slaae ihiel; I skal ikke bedrive Hoer; I skal ikke Stiele; I skal ikke sige halft Vidnesbyrd, men tale Sandhed; I skal ikke begiere eders Næstes Gods, 2C (?). Hver den som ikke troer GUds Ord, han bliver fordømt; men hvem som troer det, skal have Løn og Velsignelse af GUd. Hvo dette Brev haver i sit Huus, og ikke aabenbarer disse GUds Befalinger, den er ingen ret Christen; men hvo som lever derefter, om de end havde saa mange Synder som Sand i Havet, Løv og Græs på Jorden, samt Stierner paa Himmelen, skal de alle ved en sand Troe paa Eders Forløser forlades Eder; men den, som ikke troer, skal ikke undgaae Døden. Og dersom I ikke omvender Eder, saa skal I vorde evig fordømt. GUd skal spørge Eder paa den sidste Dag, da kand I ikke svare hannem Eet til Tusinde for Eders mange Synder.
Hvo dette Brev haver i sit Huus, eller hos sig, og giør derefter, hannem skal da Jorden og Veiret ikke skade, men alltid bevares for Ild og Vand, ja ham skal vederfares alt Godt. Holder GUds Bud, som Han haver givet Eder, og aflægger Hofærdighed, Fraadserie og Drukkenskab, GUds Ords Foragt og Bespottelse. Havde de GUdsfrygtiges Bøn og Raab ikke været, saa havde der ikke kommet Regn paa Jorden i lang Tid; med dersom I ikke omvender Eder, da skal Verden snart forgaae. Der skal blive saadan Krig og Blods Utgydelse, at den eene intet kan kiende den anden. Der skal blive saa stor Hunder og Elendighed, at en Moder skal æde sit eget barn. Ja, der skal blive sådan Sygdom og Pestilentse, at den, som lægger sit frisk og sund om Aftenen, skal om Morgenen være død. Der skal blive saa stor Jammer og Elendighed, at Menneskerne skal raabe: Hvor finde vi Trøst, vi Arme og Elendige, som ikke har omvendt os fra vores Synd og Ondskab? Men dersom I omvender Eder, saa skal I fornemme, at et Menneske paa Hundrede Aar skal ansees for Tredsindtyve Aar. Eders Næring skal forøges, Sorg og Bedrøvelse skal forminskes, siger HErren Eders GUd. Det Menneske er forbandet, som ikke lever efter dette Brev;
Men den, som giør derefter, den skal blomstre af Velsignelse, det er aabenbaret.
Kiøbenhavn Aar 1770, trykt hos J. R. Thiele.
Les om tilsvarande "himmelbreve" hos Thisted Museum (PDF).
Himmelbrev - utdrag frå tekst av av Knut L. Espelid:
Himmelbrevet er enkeltblads trykk med tresnitt-illustrasjoner, ofte i farger. Det gir seg ut for å være skrevet av Gud selv og bragt til jorden av engelen Michael. Brevet forekommer i mange varianter, men dets budskap er stort sett det samme: man skal helligholdesøndagen og følge Guds bud. Den som tror på brevet vil gå lykke og velsignelse.
Himmelbrevene kan spores tilbake til tidlig middelalder. Til grunn for dem ligger apokryfe evangelier og troen på ar Gud åpenbarer seg for menneskene gjennem skriftelige meddelelser. Som litteratur utgjør de en interessant gren av den felles-europeiske folkelitteratur.
I Danmark-Norge hadde brevene lenge vært kjent, men det første dansk- trykte brev, en oversettelse fra tysk, kom først i København i 1720. Billedet viser en senere utgave av dette brev.
Les meir om himmelbrev hos Universitetet i Bergen og hos Aust-Agder Kulturhistoriske senter.
Om trykkeriet:
Thiele, københavnsk bogtrykkerslægt. Johan Rudolph T. (1736-1815) indvandrede fra Tyskland til Danmark og oprettede i 1770 et bogtrykkeri i København. Ved devalueringen i 1813 mistede han sin formue, og sønnen Hans Henrik T. (1787-1839) måtte føre firmaet videre under vanskelige forhold, der dog bedredes, da der i 1831 kom et samarbejde i gang med Nationalbanken. Tredje generation, brødrene Just T. (1823-1876) og Andreas T. (1825-1907), overtog firmaet i 1846. De indførte en hurtigpresse i 1849 og anvendte dampkraft fra 1853. I 1860 overgik det meste af Nationalbankens arbejde til firmaet, som desuden trykte de danske frimærker fra 1851 og stempelmærker fra 1861. I 1874 fik firmaet tillige leverancen af pengesedler til Finland. I 1901 overtog Just Thieles svigersøn Søren Wedege (1858-1933) virksomheden. Efterhånden som staten selv overtog fremstillingen af de forskellige tryksager, gik firmaet tilbage og måtte i 1926 træde i likvidation. (Klikk her for kjelde.)
Format: Litografi (etter maleri av Carl Peter Lehmann)
Utgivelsesår / Published: ca. 1914 (Vore Høvdinger 10)
Utgiver / Publisher: F. Bruns Bokhandels Forlag, Trondhjem
Wikipedia: Wilhelm Frimann Koren Christie (1778-1849)
Salmonsens konversationsleksikon: Vilhelm Frimann Koren Christie (1778-1849)
Wikipedia: Carl Peter Lehmann (1794-1876)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Ila skole, Va - F9425
Fra Salmonsens konversationsleksikon:
Christie [’kristi], Vilhelm Frimann Koren, norsk Embedsmand og Politiker, f. 7. Decbr 1778 i Kristianssund, d. 10. Oktbr 1849 i Bergen. C. blev 1794 Student ved Kbhvn’s Univ. og tog 1799 og 1802 jur. Embedseksamen. 1801 blev han Underkancellist i det danske Kancelli, 1804 Sekretær i Karantæne-Direktionen og fik 1805 Titel af Kancellisekretær. Uagtet der aabnede sig de mest glimrende Udsigter for ham i Kancelliet, besluttede han sig dog meget snart til at vende tilbage til Fædrelandet. Traditionen inden for Familien vil vide, at ubesvaret Kærlighed vakte hans Længsel efter Hjemmet.
1808 blev han Sorenskriver i Nordhordland ved Bergen. 1814 valgtes han fra Bergens By til første Repræsentant ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Her fungerede han som Sekretær, men spillede i øvrigt ingen særlig fremtrædende Rolle. Efter Rigsforsamlingens Opløsning blev han sammen med Statsraad Aall og Købmand Rosenkilde sendt til England for at tale Norges Selvstændigheds Sag; Deputationen blev imidlertid ikke modtagen, men hjemsendtes med uforrettet Sag.
Til det første overordentlige Storting valgtes C. til Repræsentant med det udtrykkelige Mandat at stemme mod Foreningen med Sverige. Ifølge »dette stemte han da ogsaa 20. Oktbr selv femte mod Foreningens Indgaaelse. Men for øvrigt blev det dog ham, der førte de herhenhørende Forhandlinger, idet han fra 11. Oktbr var Stortingets Præsident. Denne Stilling udfyldte han paa en glimrende Maade. Efter at han 14. Oktbr var valgt til Medlem af den Komité, som skulde modtage Oplysninger fra de sv. Kommissarier og meddele dem til Stortinget, tog han 26. Sæde i Komiteen, og her gik Ledelsen af Forhandlingerne med de sv. Kommissarier straks over til ham. Med Fasthed og Bestemthed ledede han disse Forhandlinger, i hvilke han vidste at skaffe Eidsvoldsmændenes Værk Agtelse, saa at der i Konstitutionen af 17. Maj kun foretoges de Ændringer, som Foreningen med Sverige absolut krævede. Stortinget bevidnede ham da ogsaa sin Anerkendelse ved at skænke ham en Guldpokal, votere ham en Takadresse og stille ham i Spidsen for den Deputation, der paa Stortingets Vegne skulde overbringe Karl XIII et Eksemplar af den norske Grl. og en Adresse. Ved hans Hjemkomst til Bergen stiftede denne Bys Borgere et Legat, der skulde bære hans Navn. En Kaldelse til at indtræde i Kongens Raad afslog han; derimod blev han 1815 udnævnt til Stiftamtmand i Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt.
Samme Aar valgtes han ogsaa til Repræsentant ved det 1. ordentlige Storting, ved hvilket han jævnlig fungerede som Stortingets og til Dels som Odelstingets Præsident. Herigennem faldt det i hans Lod at grundlægge Stortingets Forretningsorden og fastslaa Udviklingen af den konstitutionelle Praksis i Norge. Den Indflydelse, som C. øvede paa dette Storting, var p. Gr. a. hans nære Forhold baade til Regeringen og til Bønderne meget betydelig og større, end nogen anden Statsmand senere har været i Besiddelse af. Men han undgik dog ikke Miskendelse, navnlig fra Embedsmandsoppositionens Side, der dels var vendt mod Regeringen, dels mod det ved Grundloven grundlagte Bondevælde; denne saa i C.’s Forhold til Regering og Bondestand nærmest et Forræderi mod den Stands Interesser, C. selv tilhørte, og mistænkte ham derhos for at fremme de sv. Amalgamatiomsplaner.
1817 var C. Medlem af Lovkommissionen og mødte 1818 atter som Stortingsrepræsentant for Bergens By. Hans Indflydelse var paa dette Ting ikke mindre end 1815; han fungerede jævnlig som Stortingets og som Lagtingets Præsident og var Medlem af ikke mindre end 19 forsk. Komiteer. Men samtidig med al denne Anerkendelse blev ogsaa en vidtstrakt Miskendelse ham til Del. Det overanstrengende Arbejde, som læssedes paa C.’s Skuldre, knækkede ham.
Valg til Stortinget vilde han ikke mere modtage, og da han efter et Ophold i Karlsbad ikke følte nogen Bedring, søgte han Afsked, der under 24. Jan. 1825 blev ham tilstaaet med hans fulde Gage i Pension. Lidt efter lidt bedredes hans Helbred, Karl Johan tilbød ham da Statsministerstillingen i Sthlm og Justitiariusembedet i Højesteret. Ingen af disse vilde han dog modtage; derimod søgte og fik han (1828) Posten som Toldinspektør i Bergen.
Om Efteraaret 1835 blev C., som den Gang var fraværende fra Byen, atter valgt til Stortingsrepræsentant for Bergen; men ved Hjemkomsten frasagde han sig Valget under Paaberaabelse af sin vaklende Helbredstilstand. -
C. fik 1825 Medaillen for Borgerdaad og 1847 ved Skt Olafsordenens Oprettelse dennes Storkors. Næsten lige saa betydningsfuld som hans politiske Virksomhed og et Vidnesbyrd om hans levende nationale Sans er C.’s otmfattende Virksomhed for Bergens Museum, som han 1825 stiftede, og hvis Samlinger han til sin sidste Levetid arbejdede for at udvide. Flere Afh. af ham om arkæol. Genstande er trykte i »Urda«, der udgaves i Bergen, og han var en flittig Samler af Folketraditioner, Dialektord m. v. Disse Arbejder er vel nu for største Delen forældede, men er dog af stor Interesse som nogle af de første Bidrag til Studiet af norsk Forhistorie og folkelig Kultur. Hans Dagbog fra Eidsvold er trykt i »Norske Samlinger«, II. - En Statue af ham afsløredes 1868 paa Bergens Torv, ogsaa i hans Fødeby er der rejst et Mindesmærke over ham.
(Litt.: Koht, »Vore høvdinger« [Trondhjem 1914]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Upper left corner of letter from heaven - heavenly letter (or is it rather: ticket to heaven?)
__________________________________________________
I am a devoted amateur photographer based in Western Norway. As this photo has a Attribution-ShareAlike 3.0 Unported (CC BY-SA 3.0), or the older 2.0, you are free to use it for Arild Finne Nybø purpose as long as you credit me like this: Photo: Arild Finne Nybø, arny.no
And: Flickr are now charging a fee to keep my account alive, so if you are using Arild Finne Nybø of my photos, please consider buying me a coffee at: www.buymeacoffee.com/arny
__________________________________________________
Letter, printed in Copenhagen in 1770 and sold in Norway. Found in Finne, Voss. Kept and and used as amulet / talisman / charm, often framed. Believed to be Gods words, brought to Earth by arch angel St. Michael. These letters can be traced back to medieval times.
Brevet lyder slik (avskrift utført av Arild Nybø):
En Miil fra Sanct Michaels Bierg, boede Mand som heder Just; denne Mand haver talet med GUds Engel, hvilken var klar som en Lue, saa at han ikke kunde see paa han for klarhed Skyld hvorover Manden faldt ned av Forskrækkelse; Men Engelen sagde til ham: Frygt dig ikke! Dig skal intet skade; Men gaae til Præsten og levere ham dette Brev, og siig til hannem: At GUd ikke kand have roe for de Fortryktes Suk og Raab Skyld, thi de faaer ikke være i Fred på Jorden, som de skal ligge udi, baade for de svære Synder som gaae i Svang, og den store Hofmodighed som Menneskene daglig lever i. Dette samme Brev var skrevet med forgyldte Bogstaver, og lyder som efterfølger:
Giv Agt på dette brev:
Den som vanhelliger Sabbaten, han er forkastet, som Skriften siger: Thi raader jeg Eder, at I ikke arbeider om Søndagen, enten på Eders eget eller andres Arbeide, men at I flittig gaae i Kirke, baade Gamle og Unge, for at høre GUds Ord med Andagt. I haver 6 dage i Ugen til at giøre Eders Arbeide paa; Sabbaten skal I holde reen og hellig: Den, som ikke det giør, skal blive straffede, baade Gamle og Unge. I skal ikke smuke Eders Ansikt eller kruuse Eders Haar, og dermed bedrive Hoffart, som HErren selv i sit hellige Ord har forbudet. Afbeder hver hos GUd Eders Synder, paa det de maae Eder forlades; Bedriver ikke Ondt i mit Navn, thi jeg haver skabt Eder af Intet, og jeg kan gjøre Eder til Intet igien. Ærer Eders Foræeldre med Ord og Gierninger, sa skal I have Lykke og Velsignelse baade her og hisset. I skal ikke slaae ihiel; I skal ikke bedrive Hoer; I skal ikke Stiele; I skal ikke sige halft Vidnesbyrd, men tale Sandhed; I skal ikke begiere eders Næstes Gods, 2C (?). Hver den som ikke troer GUds Ord, han bliver fordømt; men hvem som troer det, skal have Løn og Velsignelse af GUd. Hvo dette Brev haver i sit Huus, og ikke aabenbarer disse GUds Befalinger, den er ingen ret Christen; men hvo som lever derefter, om de end havde saa mange Synder som Sand i Havet, Løv og Græs på Jorden, samt Stierner paa Himmelen, skal de alle ved en sand Troe paa Eders Forløser forlades Eder; men den, som ikke troer, skal ikke undgaae Døden. Og dersom I ikke omvender Eder, saa skal I vorde evig fordømt. GUd skal spørge Eder paa den sidste Dag, da kand I ikke svare hannem Eet til Tusinde for Eders mange Synder.
Hvo dette Brev haver i sit Huus, eller hos sig, og giør derefter, hannem skal da Jorden og Veiret ikke skade, men alltid bevares for Ild og Vand, ja ham skal vederfares alt Godt. Holder GUds Bud, som Han haver givet Eder, og aflægger Hofærdighed, Fraadserie og Drukkenskab, GUds Ords Foragt og Bespottelse. Havde de GUdsfrygtiges Bøn og Raab ikke været, saa havde der ikke kommet Regn paa Jorden i lang Tid; med dersom I ikke omvender Eder, da skal Verden snart forgaae. Der skal blive saadan Krig og Blods Utgydelse, at den eene intet kan kiende den anden. Der skal blive saa stor Hunder og Elendighed, at en Moder skal æde sit eget barn. Ja, der skal blive sådan Sygdom og Pestilentse, at den, som lægger sit frisk og sund om Aftenen, skal om Morgenen være død. Der skal blive saa stor Jammer og Elendighed, at Menneskerne skal raabe: Hvor finde vi Trøst, vi Arme og Elendige, som ikke har omvendt os fra vores Synd og Ondskab? Men dersom I omvender Eder, saa skal I fornemme, at et Menneske paa Hundrede Aar skal ansees for Tredsindtyve Aar. Eders Næring skal forøges, Sorg og Bedrøvelse skal forminskes, siger HErren Eders GUd. Det Menneske er forbandet, som ikke lever efter dette Brev;
Men den, som giør derefter, den skal blomstre af Velsignelse, det er aabenbaret.
Kiøbenhavn Aar 1770, trykt hos J. R. Thiele.
Les om tilsvarande "himmelbreve" hos Thisted Museum (PDF).
Himmelbrev - utdrag frå tekst av av Knut L. Espelid:
Himmelbrevet er enkeltblads trykk med tresnitt-illustrasjoner, ofte i farger. Det gir seg ut for å være skrevet av Gud selv og bragt til jorden av engelen Michael. Brevet forekommer i mange varianter, men dets budskap er stort sett det samme: man skal helligholdesøndagen og følge Guds bud. Den som tror på brevet vil gå lykke og velsignelse.
Himmelbrevene kan spores tilbake til tidlig middelalder. Til grunn for dem ligger apokryfe evangelier og troen på ar Gud åpenbarer seg for menneskene gjennem skriftelige meddelelser. Som litteratur utgjør de en interessant gren av den felles-europeiske folkelitteratur.
I Danmark-Norge hadde brevene lenge vært kjent, men det første dansk- trykte brev, en oversettelse fra tysk, kom først i København i 1720. Billedet viser en senere utgave av dette brev.
Les meir om himmelbrev hos Universitetet i Bergen og hos Aust-Agder Kulturhistoriske senter.
Om trykkeriet:
Thiele, københavnsk bogtrykkerslægt. Johan Rudolph T. (1736-1815) indvandrede fra Tyskland til Danmark og oprettede i 1770 et bogtrykkeri i København. Ved devalueringen i 1813 mistede han sin formue, og sønnen Hans Henrik T. (1787-1839) måtte føre firmaet videre under vanskelige forhold, der dog bedredes, da der i 1831 kom et samarbejde i gang med Nationalbanken. Tredje generation, brødrene Just T. (1823-1876) og Andreas T. (1825-1907), overtog firmaet i 1846. De indførte en hurtigpresse i 1849 og anvendte dampkraft fra 1853. I 1860 overgik det meste af Nationalbankens arbejde til firmaet, som desuden trykte de danske frimærker fra 1851 og stempelmærker fra 1861. I 1874 fik firmaet tillige leverancen af pengesedler til Finland. I 1901 overtog Just Thieles svigersøn Søren Wedege (1858-1933) virksomheden. Efterhånden som staten selv overtog fremstillingen af de forskellige tryksager, gik firmaet tilbage og måtte i 1926 træde i likvidation. (Klikk her for kjelde.)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: Mulig 1897
Fotograf / Photographer: Mulig Erik Olsen (1835-1920)
Sted / Place: Melhus kirke
Oppdatert / Update: 08.10.2014 [Lenke til Oluf Darre på geni.com], 31.07.2017 [korrigert bibelreferanse, lenke til den dansk-norske bibel fra 1647]
Geni.com: Oluf Mentzsøn Darre (1636-1693)
Nasjonalbiblioteket: Biblia, Paa Danske (København 1647)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B44.F3219
Merknad:
I boken på bildet refereres det til 1. Mosebok kap. 32 v. 10:
Jeg er ringere end alle de Miskundheder, oc end all den Trofasthed, som du hafver giort mod din Tienere, Thi med min Staf gick jeg ofver denne Jordan, oc nu er jeg vorden til to Hær.
Kilde: Biblia, Paa Danske (København 1647) - Den første Mose Bog, kaldet Genesis, XXXII, v. 10 (s. 45).
Oluf eller Ole Mentzen (Darre), født i Throndhjem 8 Nov. 1636, Søn af Stiftsprovst, Mag. Mentz Christophersen (Darre), Sognepræst til Domkirken, og Maren Pedersdatter Schjelderup. Naar han blev Sognepræst her, vides ikke, men af Gunnerus's Hirtenbrief, S. 29, sees, at han 1665 var Præst til Melhuus. Aar 1670 Viceprovst, blev 1671 virkelig Provst over Dalernes Provstie, og døde 20. Jan. 1693. Melchior Augustinusen kalder ham: "pastoren Melhusiensem et præpositum dignum Dalensium 22 annis", og tilføier videre om ham: "beatus noster magno ecclesiæ emolumento sacram suam Spartam longissimo sane temporis tractu exornasse, abunde satis omnibus liquet; divini etenim nominis gloriam et æternam coctus suæ fidei commissi salutem, summam sibi perpetuo habuit legem; adeo ut inter se doctrina et vita proba, beneficia pia et amicis jucunda, pauperibus proficua, optime concordarunt jugiter". Der fortælles, at da han havde faaet Kundskab om, at den Capital, som hans Fader havde skjænket Kjøbenhavns Universitet, var forkommet ved Udlaan til usikkre Debitorer, gjorde han en Reise til Kjøbenhavn og anlagde Sag mod Professorerne, der ved Høiesteretsdom bleve tilfundne, af egne Midler at erstatte Capitalen, paa Grund af, at der i Testamentet var bestemt noget vist aarlig til en af Professorerne, for at paasee Legatets Bedste. I den bekjendte Troldomssag, der i 1670 anlagdes mod Lisbeth Nypen og hendes Mand Ole Nypen i Leinstrandens Annexsogn, har Oluf Mentzen, som de Angjældendes Sjælesørger, meddeelt sit Vidnesbyrd, under 20 Aug. s. A., om at der havde gaaet det Ry og Rygte i Menigheden, at Begge skulde omgaaes med Signeri og Troldom; ved Sorenskriverens Dom, der confirmeredes af Laugmanden, blev Lisbeth Nypen dømt levende til Baal og Brand, og hendes Mand til at halshugges og siden at brændes. (Jfr. L. Ewensens jurid.-hist. Samlinger 1 Bds. 4 H. S. 1-58, hvor Sagens Act og Dom, tilligemed Oluf Mentzens Vidnesbyrd, findes trykt). I Hovedkirken hænger Oluf Mentzen Darres Portrait med følgende Indskrift (see Klüwers Mindesmærker S. 102):
"Herr Oluf Mentzøn - piet. 1665 - ætat. 30.
Min naadig Gud og Konge kjær
Min Sag antog og endte
Indsatte mig efter Begjær
Og bøyet de mig trængte
Jeg Herrens Tjener blifue skal
Og hannem her bekjende.
Mens hisset staae blandt Helgens Tal
Med Palmer udi Hende.
Gift 1. med Formandens Enke Helle Andersdatter; 2. med Riborg Hansdatter Meyer.
Børn:
1) Mentz Schjelderup, Sognepræst til Leuten fra 1693 til sin Død i 1711; han førte Bedstemoderens Familienavn Schjelderup isedetfor Darre.
2) Michael Darre, Sognepræst til Melhuus.
3) Maren D., gift med Jens Bernhoft, Sognepræst til Holtaalen.
4) Anne D., gift med Anders Jensen Bernhoft, pers. Capellan til Holtaalen.
5) Helle Margrethe D., gift med Hans Nielsen Midelfart, der skal have været Procurator (see foran Side 97).
6) Salome D., gift med Lieutenant Steen Meldal.
7-8) Hans og Erik D., der udentvivl døde i deres Barndom.
Kilde:
Erlandsen, Andreas: Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift (Christiania og Levanger 1844 - 1855) s. 117 - 119.
Tittel: Det Indre af Throndhjems Domkirke
Format: Kolorert stentrykk / Litografi
Dato / Date: ca. 1840
Kunstner / Artist: Joachim Frich (1810-1858)
Sted / Place: Trondhjems Domkirke, Trondheim
Wikipedia: Joachim Frich (1810-1858)
Wikipedia: Norge fremstillet i Tegninger
Wikipedia: Restaureringen av Nidarosdomen
Wikipedia: Bertel Thorvaldsen (1770-1844)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H44.F9369
Merknad: Billedtekst av Peter Christen Asbjørnsen (1812 - 1885):
Da en selv nogenlunde tilfredsstillende Fremstilling og Beskrivelse af Throndhjems Domkirke langt vilde overskride Grændserne for Texten til dette Værk, tillade vi os at henvise til de ovenanförte Værker af Schöning og Schwach, og anföre efter den Sidste Fölgende om Koret som den pragtfuldeste Deel af Kirken.
"Indtil en Höide af 31 1/2 Fod har Koret en dobbelt Indfatning, som dannes af den indre Omgivelse og Korets ydre Muur; Bredden imellem disse to Indfatninger, mellem hvilke man kan gaae Koret rundt, er 6 á 7 Fod. Loftet over denne Mellemgang er hvælvet i Spidsbuer, der bæres af Söiler, som udspringe deels fra Korets indvendige Omgivelse, deels fra dets ydre Muur. Disse Söiler have ligesom de, der bære Listerne paa den indvendige Omgivelses indre Side, været af Marmor; nu ere de fleste af Træ.
I Aaret 1818, da Kirken ihast skulde oppudses til den forestaaende Kroning, overströg man samtlige Piller, for at egalisere dem, med Kalk. Sporene af dette jammerlige Palliativ, som höiligen smager af Vandalisme, ere nu fordetmeste udslettede. Da Koret i 1834 fik en ny Hvælving af hugne Stene istedetfor den forrige, der var af Muurstene og begyndte at falde ned, blev ogsaa Kalken ved Opblödning og Afskrabning borttaget fra Piller og Forsiringer. Men endnu staae mange revnede, med Jernbaand sammenholdte Marmorpiller og endnu flere Træpiller igjen og vente paa Restauration af en Tid, der maatte have mere Sands for Vedligeholdelsen af Fortidens Pragtbygninger og Mindesmærker, og mindre Ringeagt for Velanstændighedens Fordringer, end den Tidsalder, hvori Marmorpillerne remplaceredes med Træstötter.
Midt for den östre Side af Korets indvendige Omgivelse, og saa langt fra denne, at man bekvemt kan gaae mellem den og Altaret, staaer nu Kirkens Altar. Paa dette stod indtil for nys en Altartavle, som ifölge Schöning blev færdig 1745 og kostede omtrent 600 Rd. Den forestillede i meget maadeligt Maleri Korsfæstelsen, og nedenunder samme Nadveren. Nu er denne Altartavle, der som et Skjermbræt afdelte Koret og udelukkende Lysningen af dets östre Vinduer, tilligemed Træfigurerne borttagen. En af Thorvaldsen foræret original Gibsafstøbning af hans kolossale Christbillede er opstillet paa Altaret og et i Höide med samme dertil opmuret Fundament.
Under sit Ophold i Throndhjem i 1835 skjænkede Hs. Majestæt Kong Carl Johan Kirken de 12 Apostle, som i Stockholm udarbeides af Billedhugger Michelsen.
I Koret, som den fornemste Deel af Kirken, er det sandsynligt, at Stövet af de norske Konger, som efter Historiens Vidnesbyrd ere begravne i Throndhjems gamle Kirke, hviler. Disse ere, foruden Olaf den Hellige, om hvis Levningers Skjæbne ovenfor er handlet, hans Sön Magnus den Gode, Olaf Kyrre, dennes paa Dovre 1094 döde Brodersön, Haakon Magnussön, og hans Sönnesönner Olaf Magnussön, död 1116 og Eysten Magnussön, död 1122, Haakon Hærdebred, som efter at være falden i Slaget ved Sækken 1162, blev först begravet i Romsdalen, siden af Broderen Sverre fört til Nidaros og begravet i Kirken; endelig Guttorm Sigurdssön, död 1212, og Inge Baardsön, död 1217, samt den mægtige Mand Erling Skakke, der faldt i Slaget mod Sverre paa Kalveskindet 1179, og Hertug Skule, der 1249 blev hjelslaaet ved Helgesæters Kloster, som laa omtrent ligeover for Domkirken paa den sydlige Side af Nidelven, og hvoraf der indtil for faa Aar siden endnu vare nogle Spor tilbage. Paa hvilket Sted i Koret enhver af disse Konger har været begravet, lader sig ikke angive.
I Mellemgangen mellem Korets indre Omgivelse og det söndre Kapel i den ydre Muur findes en Ligsteen over en Aqvinus eller Haakon; og det er ikke urimeligt, hvad Klüver pag. 6 antager, at Haakon Hærdebred er begraven der. Den saavel af Schöning i Anhanget til Domkirkens Beskrivelse pag. 92 som af Klüver pag. 2 omtalte Steen, som nu findes i selve Koret ved söndre Side af Altaret, og hvorpaa Levninger af Navnet Magnus have været at see, har maaske forhen ligget lige ud for Altaret, hvor Klüver ved at optage Gulvet og undersøge Grunden fandt en af hugne Talkstene sammensat stor Kiste, hvori et Skelet. Thi da Magnus den Gode, som först var begraven i Clemenskirken, paa hvis Höialtar dengang hans Faders, Olaf den Helliges Skrin stod, blev flyttet derfra til Christkirken paa samme Tid som Olafs Skrin flyttedes didhen, er det rimeligt, at han, som Olafs Sön, har faaet den fornemste Begravelsesplads foran Christkirkens Höialtar, da Olafs Skrin sattes derpaa.
Konger og prominente personer i teksten ovenfor som er gravlagt i Nidarosdomen:
Wikipedia: Olav den Hellige (d. 1030)
Wikipedia: Magnus den Gode (1024 - 1047)
Wikipedia: Olav Kyrre (d. 1093)
Wikipedia: Håkon Magnusson Toresfostre (ca. 1068 - ca. 1094)
Wikipedia: Olav Magnusson (1099 - 1115)
Wikipedia: Øystein Magnusson (1088 - 1123)
Wikipedia: Håkon Herdebrei (1147 - 1162)
Wikipedia: Guttorm Sigurdsson (1199 - 1204)
Wikipedia: Inge Bårdsson (1185 - 1217)
Wikipedia: Erling 'Skakke' Ormsson (1115 - 1179)
Wikipedia: Hertug Skule Bårdsson (1189 - 1240)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1897
Fotograf / Photographer: Erik Olsen (1835 - 1920)
Sted / Place: Trondheim
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B40.F2975
Merknad: Fra utstillingen i anledning Trondhjems 900-årsjubileum i 1897.
Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:
560. Et lidet Ære-Minde, da .... Seigr. Hinrich Lysholm og .... Jfr. Anna Catharina Tønder celebrerede Deres Bryllups-Høitid paa Byenesse Præste-Gaard den 5. Februarii A. o 1755. Ydmygst offeret af Brudgommens nær Paarørende og Troe forbundne Tiener Philipp Weisser. Tronhiem, Trykt hos Jens Christensen Winding. Patent.
Trykt paa Silke, kantet med Kniplinger i Guldtraad. Istedetfor de sædvanlige trykte Ornamenter er her paalagt Blade og Blomster etc. med Vandfarve. * Ingeniør C. A. Krogh.
-----------------------------------------------------------------------------
Et lidet Ære-Minde
da
BRUDGOMMEN
Den Ædle og Velfornemme Negotiant
Seigr. HINRICH LYSHOLM
og
BRUDEN
Den Velædle og Dyderige Jomfrue
Celebrerede Deres Bryllups-Høytid paa Byenesse Præste-Gaard
den 5. Februarii A. o 1755.
Ydmygst offereret
af Brudgommens nær Paarørende
og Troe forbundne Tiener
Philipp Weisser.
Huus og Gods arves efter Forældre;
Men en fornuftig Qvinde kommer fra Herren. Prov: 19. V: 14.
Det første Bryllup var af Herren selv tillaved.
Den gamle Fader, som var fra Begyndelse.
Det var i Paradiis, da Adam var begaved
Med ald Fuldkommenhed, foruden Sorg
og Vee.
Men see! Hvor gik det til? Det mon ej længe vare,
For Slangen sig indfandt med sin forgiftig Brod,
Vor Moder Eva da strax førdes i hans Snare,
Og derved faldt der og paa os den onde Lod.
Nu maa vi i vort Sveed og Arbeid Brødet vinde,
Nu maa vi stræbe suurt, om vi skal samme faae;
Vor Brudgom, som i Dag vil sin Fornøyels’ finde,
Hand allereede har en Prøve seet derpaa.
Thi hvad har Hand ei giort, hvor har Hand ikke stræbet?
Det beste Vidnesbyrd jeg derom give kand,
Som i Hans Tieneste har været, mens Hand slæbed,
Og u-afladelig arbeided som en Mand.
Om Morgenen for Dag, naar andre endnu sove,
Om Natten, naar enhver sig slog til Rolighed,
Hand ikke svarede sin hilsen; men i Vove
Sat samme, og udviist retskaffen Flittighed.
GUD haver ogsaa til hans Stræben givet Lykke,
Og ladet hannem faae Velsignels riigelig,
Endskiønt der vare de, som vilde Ham fortrykke,
Dog maatte de med Harm see Hand var lykkelig.
Nu haaber jeg at Hand Fornøyelse skal finde;
Thi og den Arvedeel Hand af Forældre fik,
Ham ej fornøye kand; Men en fornuftig Qvinde,
Som Jomfrue TØNDER er, det haver bedre Skik.
Ja, hvad kand bedre dog i denne Verden være,
End naar to Dydige til sammen komme kand?
Vor LYSHOLM og hans BRUD hverandres Lige ere,
Hans Hustrue bliver Hun, Hand bliver Hendes Mand.
Saa er det rigtig nok af HERREN sammenføyed:
GUD lad det være til Hans Ære, Lov og Priis!
Og at I stedse maa befindes del fornøyed,
Og nyde mange Aar et jordisk Paradiis!
TRONHIEM, Trykt hos Jens Christensen Winding.
Bottom of letter from heaven - heavenly letter (or is it rather: ticket to heaven?)
Letter, printed in Copenhagen in 1770 and sold in Norway. Found in Finne, Voss. Kept and and used as amulet / talisman / charm, often framed. Believed to be Gods words, brought to Earth by arch angel St. Michael. These letters can be traced back to medieval times.
This letter tells the story of a divine revelation in Denmark, where a man called Just is asked by the angel to give a letter to a priest. The letter is cited, and tells in a quite threatening way about all the bad things that will happen to those who don't live by Gods word.
Brevet lyder slik (avskrift utført av Arild Nybø):
En Miil fra Sanct Michaels Bierg, boede Mand som heder Just; denne Mand haver talet med GUds Engel, hvilken var klar som en Lue, saa at han ikke kunde see paa han for klarhed Skyld hvorover Manden faldt ned av Forskrækkelse; Men Engelen sagde til ham: Frygt dig ikke! Dig skal intet skade; Men gaae til Præsten og levere ham dette Brev, og siig til hannem: At GUd ikke kand have roe for de Fortryktes Suk og Raab Skyld, thi de faaer ikke være i Fred på Jorden, som de skal ligge udi, baade for de svære Synder som gaae i Svang, og den store Hofmodighed som Menneskene daglig lever i. Dette samme Brev var skrevet med forgyldte Bogstaver, og lyder som efterfølger:
Giv Agt på dette brev:
Den som vanhelliger Sabbaten, han er forkastet, som Skriften siger: Thi raader jeg Eder, at I ikke arbeider om Søndagen, enten på Eders eget eller andres Arbeide, men at I flittig gaae i Kirke, baade Gamle og Unge, for at høre GUds Ord med Andagt. I haver 6 dage i Ugen til at giøre Eders Arbeide paa; Sabbaten skal I holde reen og hellig: Den, som ikke det giør, skal blive straffede, baade Gamle og Unge. I skal ikke smuke Eders Ansikt eller kruuse Eders Haar, og dermed bedrive Hoffart, som HErren selv i sit hellige Ord har forbudet. Afbeder hver hos GUd Eders Synder, paa det de maae Eder forlades; Bedriver ikke Ondt i mit Navn, thi jeg haver skabt Eder af Intet, og jeg kan gjøre Eder til Intet igien. Ærer Eders Foræeldre med Ord og Gierninger, sa skal I have Lykke og Velsignelse baade her og hisset. I skal ikke slaae ihiel; I skal ikke bedrive Hoer; I skal ikke Stiele; I skal ikke sige halft Vidnesbyrd, men tale Sandhed; I skal ikke begiere eders Næstes Gods, 2C (?). Hver den som ikke troer GUds Ord, han bliver fordømt; men hvem som troer det, skal have Løn og Velsignelse af GUd. Hvo dette Brev haver i sit Huus, og ikke aabenbarer disse GUds Befalinger, den er ingen ret Christen; men hvo som lever derefter, om de end havde saa mange Synder som Sand i Havet, Løv og Græs på Jorden, samt Stierner paa Himmelen, skal de alle ved en sand Troe paa Eders Forløser forlades Eder; men den, som ikke troer, skal ikke undgaae Døden. Og dersom I ikke omvender Eder, saa skal I vorde evig fordømt. GUd skal spørge Eder paa den sidste Dag, da kand I ikke svare hannem Eet til Tusinde for Eders mange Synder.
Hvo dette Brev haver i sit Huus, eller hos sig, og giør derefter, hannem skal da Jorden og Veiret ikke skade, men alltid bevares for Ild og Vand, ja ham skal vederfares alt Godt. Holder GUds Bud, som Han haver givet Eder, og aflægger Hofærdighed, Fraadserie og Drukkenskab, GUds Ords Foragt og Bespottelse. Havde de GUdsfrygtiges Bøn og Raab ikke været, saa havde der ikke kommet Regn paa Jorden i lang Tid; med dersom I ikke omvender Eder, da skal Verden snart forgaae. Der skal blive saadan Krig og Blods Utgydelse, at den eene intet kan kiende den anden. Der skal blive saa stor Hunder og Elendighed, at en Moder skal æde sit eget barn. Ja, der skal blive sådan Sygdom og Pestilentse, at den, som lægger sit frisk og sund om Aftenen, skal om Morgenen være død. Der skal blive saa stor Jammer og Elendighed, at Menneskerne skal raabe: Hvor finde vi Trøst, vi Arme og Elendige, som ikke har omvendt os fra vores Synd og Ondskab? Men dersom I omvender Eder, saa skal I fornemme, at et Menneske paa Hundrede Aar skal ansees for Tredsindtyve Aar. Eders Næring skal forøges, Sorg og Bedrøvelse skal forminskes, siger HErren Eders GUd. Det Menneske er forbandet, som ikke lever efter dette Brev;
Men den, som giør derefter, den skal blomstre af Velsignelse, det er aabenbaret.
Kiøbenhavn Aar 1770, trykt hos J. R. Thiele.
Les om tilsvarande "himmelbreve" hos Thisted Museum (PDF).
Himmelbrev - utdrag frå tekst av av Knut L. Espelid:
Himmelbrevet er enkeltblads trykk med tresnitt-illustrasjoner, ofte i farger. Det gir seg ut for å være skrevet av Gud selv og bragt til jorden av engelen Michael. Brevet forekommer i mange varianter, men dets budskap er stort sett det samme: man skal helligholdesøndagen og følge Guds bud. Den som tror på brevet vil gå lykke og velsignelse.
Himmelbrevene kan spores tilbake til tidlig middelalder. Til grunn for dem ligger apokryfe evangelier og troen på ar Gud åpenbarer seg for menneskene gjennem skriftelige meddelelser. Som litteratur utgjør de en interessant gren av den felles-europeiske folkelitteratur.
I Danmark-Norge hadde brevene lenge vært kjent, men det første dansk- trykte brev, en oversettelse fra tysk, kom først i København i 1720. Billedet viser en senere utgave av dette brev.
Les meir om himmelbrev hos Universitetet i Bergen og hos Aust-Agder Kulturhistoriske senter.
Om trykkeriet:
Thiele, københavnsk bogtrykkerslægt. Johan Rudolph T. (1736-1815) indvandrede fra Tyskland til Danmark og oprettede i 1770 et bogtrykkeri i København. Ved devalueringen i 1813 mistede han sin formue, og sønnen Hans Henrik T. (1787-1839) måtte føre firmaet videre under vanskelige forhold, der dog bedredes, da der i 1831 kom et samarbejde i gang med Nationalbanken. Tredje generation, brødrene Just T. (1823-1876) og Andreas T. (1825-1907), overtog firmaet i 1846. De indførte en hurtigpresse i 1849 og anvendte dampkraft fra 1853. I 1860 overgik det meste af Nationalbankens arbejde til firmaet, som desuden trykte de danske frimærker fra 1851 og stempelmærker fra 1861. I 1874 fik firmaet tillige leverancen af pengesedler til Finland. I 1901 overtog Just Thieles svigersøn Søren Wedege (1858-1933) virksomheden. Efterhånden som staten selv overtog fremstillingen af de forskellige tryksager, gik firmaet tilbage og måtte i 1926 træde i likvidation. (Klikk her for kjelde.)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1930
Fotograf / Photographer: Aadahl & Eide Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Diverse Foto. F22994
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1930:
Gudrun Bonesvoll, Borghikd Juul, Ruth Aalstedt, Helen Vwanvik, Solveig Dyrdahl, Elinor Berg, Edel Mikle, Randi Hiorth, Marit Sletta, Nancy Molden, Elida Huggdal, Gunhild Søbstad, Karen Horghagen, Johan Valseth, Arvid Vådan, Nils Lian, Kåre Kristiansen, Bjørn Stensdal, Ottar Vold, Jens Eggen, Harry Claussen
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1916
Fotograf / Photographer: Falck & Eide Skjevlos Atelier Trondheim
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22973
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1916:
Elias Hansen, Arne Vaadan, Georg Mjøsund, Bernt Iversen, Karl berggren, Meyer Kibsgaard, Reidun Hoem, Beate Solberg, Margot Okstad, Kaja Holm, Marie Jakobsn, Eline Syrstad, Magda Guttormsen, Hjørdis Haagensen, Alfred Vanvik, Arne Ferstad, Sivert Sylfest, Agnes Simonsen, Anette Hess, Gunhild Kaasen, Dagrun Lund, Birgitte Øien, Oskar Sandberg.
Lærer og senere Bestyrer Arnt Bonesvoll og Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1923
Fotograf / Photographer: Aadahl & Eide Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22980
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1923:
Harald Bonesvold, Paul Almås, Trygve Leinum, Ottar Hognes, Einar Hollum, Reidun Årø, Borghild Solem, Ingeborg Lien, Sigri Hollum, Synnøve Hansen, Reidun Hansen, Borghild Eggen, Gudrun Berg, Rut Åkerholm, Olav Slind, Ole Solem, Trygve Magnussen, Torvald Høyem, Sverre Holstad, Georg Kulvik, Inger Alstad, Reidun Dalhaug.
Bestyrer Arnt Bonesvold (Bonesvoll undertegner både Bonesvoll og Bonesvold)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1909
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22966
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1909:
Sofie Moksnes, Olga Vanvik, Hildur Vold, Anna Vigen, Jenny Rosmel, Olga Johansen, Anna Solem, Elise Hansen, Anna Kjevik, Anna Johansen, Astrid Hansen, Arild Braek, Karl Kleveeland, Konrad Storler, Magnar Kleveland, Peder Brandhaug, Karl Kristiansen, Albert Aas, Jens Øien. Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927). Ansatte lærerinner i denne perioden: Maren Kibsgaard og Kristen Grøttum.
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1915
Fotograf / Photographer: Skjevlos Fotografiske Atelier Falck & Eide, Trondheim
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22972
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1915:
Brynhilkd Aalmo, Ingeborg Kolstad, Ingerid Broch, Ingeborg Hollum, Gudrun Gellein, Jørgine Okkenhaug , Eline Gisvold, Borghild Solem, Ragna Lien, Johan Ramberg, Anders Haagensli, Olav Moksnes, Jenny Dahl, Gudrun Øien, Wilhelm Hartvigsen, Aksel Asphaug, Birger Solberg, Malene Berg, Alma Melvold, Ingeleiv Lorentsen, Randi Kjevik, Peder Aas.
Lærer, senere Bestyrer Arnt Bonesvoll og Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1917
Fotograf / Photographer: Falck & Eide Skjevlos Atelier Trondheim
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22974
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1917:
Johanne Kleveland, Aslkaug Reitan, Marit Sylfest, Julie Olsen, Margot Øien, Olaug Kolstad, Ingrid Juul, Birger Dahl, Nils Solem, John Aalmo, Gustav Brandhaug, Olav Hoem, Johan jørnaas, Ola Finstad, Kristian Væraas, Olaf Haagensli, Reidar Brandhaug, Vilhelm Haagensli, Hilmar Kulvik, Ivar Hollum, Halvdan Grønning, Konrad Hartvigsen, Kjerstin Rlnning, petra Berg, Astri Vanvik
Foto 1917 og 18 er det samme. Begge årskulls navn er skrevet inn. (Mangler bilde for ett av de to årskull)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1920
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22977
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1920:
Reidar Dahl, Ole Hallum, Einar Juul, Odd Pedersen, Egil Hågensli, Reidar Vanvik, Karl Okkenhaug, Margido Værås, Olav Alstad, Erling Brandhaug, Kåre Alter, Olaug Aalmo, Emma Vigtil, Matilde Lund Gudrun Hågensli, Ingejrd Berntsen, Ole Slind, Ole Berg, Dagny Magnussen, Karen Dalhaug.
Førstelærer og Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1913
Fotograf / Photographer: Skjevlos Fotogr. Atelier Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22970
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1913:
Karen Vaadan, Hilma Alstad, Beret Pedersen, Anna Nervik, Odd Vold, Martin Alver, Einar Braek, Birger Larsen,
Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1911
Fotograf / Photographer: Skjevlos Fotogr. Atelier Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22968
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1911:
Olga Ness, Johanna Vanvik, Marie Vaadan, Klara Væraas, Marie Aas, Marie Hess, Johannes Alver, Johan Rosmæl, Arne Jakobsen, Olav Sundt, Olav Gisvold, Reidar Moksnes, Ludvik Kulvik, Arne Kjøsnes, Ole Øien.
Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1912
Fotograf / Photographer: Skjevlos Fotogr. Atelier Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22969
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1912:
Kjellaug Moksness, Gudrun Hallum, Olga Vigen, Margot Dalhaug, aksel Kleveland, Olav Lysbakken, Leiv Gellein, Bjarne Haagenesen, Johan Vanvik, Henny Haagensli, Gudrun Sundt, Margrete Grande, Petra Olsen, Emilie Tjessen, Oline Grønning.
Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1922
Fotograf / Photographer: Aadahl & Eide Trondhjem
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22979
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1922:
Halvor Solum, Einar Lauglo, Trygve Kolstad, Olav Kleveland, Ragna Aalmo, Ingrid Fenstad, Jørgine Jule, Anna Kleveland,, Gunvor Larsen, Dagmar Pedersen, Gudrun og Dagmar Vigtil (Tvillinger) fra Leinstranda, Reidun Hågensli, Magnild Hallum, Ruth Sundt, Borghild Aarø, Klara Lien.
Bestyrer O. J. Aalmo
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1919
Fotograf / Photographer: Falck & Eide Skjevlos Atelier Trondheim
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22976
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1919:
Torleif Bjørnaas, Olive Mjøsund, Kristian Reitan, Martin Magnussen, Anna Hindrum, Gunnar Kjærstad ,Elise Eriksen, Anna Vangsmo, Sara Kjevik, Johannes Lund, Hans Aspahaug, Bjarne Solem, Jenny Syrstad, Ida Aas, Borhild Gellein, Harriet Bye, Jenny Øien.
Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1906
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22963
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1906:
Einar Nilsen, Aksel Haagensli, Emil Hansen, Edvard Rosmel, Karl Feght, Johannes Haugan, Jon Grande, Karl Vanvik, Amanda Alver, Oline Øien, Marit Halset, Anna Arnesen. Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927).
Ifølge boken Byåsen skole - en skole i vekst - 1803-1963 var følgende lærerinner ansatt i 1906: Ansatte lærerinner i denne perioden:
Maren Kibsgaard og Kristen Grøttum.
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1918
Fotograf / Photographer: Falck & Eide Skjevlos Atelier Trondheim
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22975
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1918:
Harald Moksnes, Kristian Rosmæl, Eystein Lynum, Arne Kolstad, Peder Selnes, Johan Vold, Ragnild Ramberg, Martin Sundt, Oskar Aaldstedt, Alf Pedersen, Lovise Okkenhaug, Gjertrud Hallum, Mari Lysbakken, Bergljot Stavseth, Ragnhild Petersen, Alfrida Hess, Kjerstin Kulvik, Petra Svarva, Marie Petersen, Harald Aas, Arnulf Gellein, Dagbny Dahlhaug, Einar Wigtil, Thorleif Raphaug, Pauline Dalen, Leif Vik.
Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1927
Fotograf / Photographer: Schrøder Trondhejm
Sted / Place: Trondheim
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22982
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1927:
Olav Berg, Kristian Kolstad, Ingvar Hallum, Olav Dalhaug, Gunnar Søbstad, Jens Iversen, Tormod Lykke, Johan Magnussen, Else Aalmo, Signe Brandhaug, Aud Linge, Borghild Dyrdal, Gudrun Kulvik, Ragnar Småvoik, Ester Larsen, Anna Berg, Margaret Øverli, Asbjørg Andresen.
Bestyrer J. Aalmo
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1907
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22964
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1907:
Kristine Haugen, Ane Vigen, Borghild Johansen, Ottine Solberg, Marta Jakobsen, Astrid Skoglund, Edard Haagensen, Jon Braek, Johan Skjøstad, Ole Dahl, Johan Pedersen, Nikal Stenestø, Petra Melvold, Ragnhild Hansen, Erin Aas. Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902-1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1914
Fotograf / Photographer: Falck Skjevlos Eftfg Trondhejm
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22971
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1914:
Agnes Kleveland, Olga Pedersen, Karoline Okkenhaug, Signe Selnes, Ragnar Lysbakken, Ingeborg Ellefsen, Oga Kjakobsen, Ragnhild Dalhaug, Gunnar Stavset, Petter Aas, Bjarne Veæraas, Inga Kulvik, Sigrid Slind, Nikoline Nilsen, Ragna Sylfest, Anders Skjærvold, Hilmar Haagensli, Johan Hansen, Olga Vasdal, Aasmund Hovdal.
Bestyrer O. J Aalmo
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1908
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22965
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1908:
Olga Jensen, Margit Alver, Gudrun Haagensli, Bergljot Vold, Helga Lorntsen, Anne Kirkaune, Erik Dalhaug, Einar Halset, Peter Haugan, Jenny Okkenhaug, Peder Slind, Bernt Melandsjø, Ole Olsen, Oskar Hartvigsen. Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1921
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22978
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1921:
Astri Petetersen, Nora Magnussen, Margit Ramberg, Edit Skog, Hjørdis Reitan, Solveig Taftø, Petrine Kulvik, Karen Kristiansen, Jon Vådan, Birger Leinum, Henry Jule, Trygve Hansen, Gjermund Adreassen, Magnus Ålstedt, åkon Moksnes, Arne Hoem, Ragna Harladsen, Olaug Kolstad.
Bestyrer Arnt Bonesvoll.
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1910
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Byåsen, Trondheim (før 1964 i Strinda kommune)
WikiStrinda: Byåsen skole
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22967
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1910:
Gurine Mjøsund, Olga Ramberg, Ingeborg Dahl, Simon Væraas, Haakon Pedersen, Sofie Okkenhaug, Marta Hærem, Haakon Vanvik, Gudrun Lund, Aslaug Kristiansen, Aase Hartvigsen, Hildur Sandmo, Nora Kirkaune, Beate Lorntsen, Eliaas Hagen, Anna Hagen, Ingebrigt Norvik, Harald Hess, Ole Sollieng, Irene Lorentsen. Lærer Arnt Bonesvold, Bestyrer Oleus Jonsen Aalmo (ansatt 1902 - 1927)
Format: Litografi (etter radering av Joh. Nordhagen)
Utgivelsesår / Published: ca. 1914 (Vore Høvdinger 44)
Utgiver / Publisher: F. Bruns Bokhandels Forlag, Trondhjem
Wikipedia: Torkel Halvorsen Aschehoug (1822-1909)
Salmonsens konversationsleksikon: Torkel Halvorsen Aschehoug (1822-1909)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Ila skole, Va - F9404
Fra Salmonsens konversationsleksikon:
Aschehoug [’askəhä^ug], Torkel Halvorsen, norsk Retslærd, Socialøkonom og Politiker, f. 27. Juni 1822 paa Id Præstegaard, Smaalenene, d. 20. Jan. 1909 i Kria. Under Sygelighed og trange Kaar kæmpede han sig frem til jur. Embedseksamen, som han fik 1844. Hans Specialstudium var allerede dengang Socialøkonomi og Statistik, og i disse Fag blev han fra 1. Jan. 1846 ansat som Universitetsstipendiat. To Aar efter gik han imidlertid ind i Finansdepartementet, hvor han 1852 blev Bureauchef. Skønt han saaledes havde en sjælden hurtig Fremgang paa den admin. Løbebane, svingede han tilbage til Univ., hvor han 1852 blev Lektor, 1862 Prof. i Lovkyndighed, ved Prof. A. M. Schweigaard’s Død (1870) tillige i Statsøkonomi og Statistik, hvilke sidste Videnskaber fra 1886 udelukkende blev hans Fag.
A. var bleven en Arbejdskraft af Rang, og han fik efterhaanden en Mængde offentlige, admin. Hverv og Opdrag. Han sad som Medlem, undertiden som Formand, i et stort Antal kgl. Kommissioner og Komiteer til Forberedelse af nye Love (saaledes angaaende Husmandsvæsenet 1850, Pensionsvæsenet 1852, Fattigvæsenet paa Landet 1853, Maltafgiften 1857, Skattevæsenet 1859, Formuesforholdet i Ægteskab 1871, den skandinaviske Møntenhed 1872, Penge-, Mønt- og Bankvæsenet 1872), hvorhos han var Medlem af den »anden Unionskomité« 1865-67, Toldkommissionen af 1880 og Handelstraktatkomiteen af 1882; desuden var han 1851-60 Sekretær, 1865-70 Bestyrelsesmedlem i »Selskabet for Norges Vel«, 1861-72 Medlem af Tilsynskomiteen for Aas Landbrugshøjskole, 1865-71 Medlem af Hovedbanens, 1872-74 af Enkekassens, 1874-85 af Hypotekbankens Direktion. Og ved Siden af al denne mangeartede praktiske Virksomhed fik han en lang Aarrække Tid til at deltage i det politiske Liv baade i Stortinget og i Pressen og til at udarbejde en Rk. videnskabelige Værker og Afh., der ved omfattende, førstehaands Undersøgelser og Arkivstudier lagde nyt Land ind under norsk Retsvidenskab og Historie.
Paa Stortingene 1868-82 sad A. som Repræsentant for Hovedstaden, og han efterfulgte Schweigaard som det konservative Partis Fører i dets værste Trængselstid. Som sit Partis ledende Mand fik han bl. a. den haabløse Opgave at levere det parlamentariske Defensorat for den Betænkning, han selv som Medlem af den anden Unionskomité havde afgivet »Om Unionskomiteens Udkast til ny Foreningsakt« (1870) ved Forslagets Behandling i Stortinget 1871, hvor det blev forkastet med 92 mod 17 Stemmer, et Nederlag han tog sig meget nær. Ved Valgene 1882 frabad A. sig Genvalg og gik dermed ud af den aktive Politik for senere udelukkende at ofre sig for sin Gerning som Universitetslærer og Videnskabsmand.
Han havde dengang allerede udgivet sit retsvidenskabelige Hovedværk, den monumentale og banebrydende Fortolkning af »Norges offentlige Ret«. Værkets første Afdeling, »Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814« (1866), fik Bet., navnlig ved den Diskussion det fremkaldte, idet bl. a. J. E. Sars’ epokegørende »Udsigt over den norske historie« (1873 flg.) kan siges at tage sit Udgangspunkt i en kritisk Imødegaaelse af den af A. hævdede Opfattelse af Norges hist. Udvikling, og saavel i sin Helhedsbetragtning som paa mange enkelte Punkter er at opfatte som et Korrektiv og Modbillede til de af A. hævdede Synsmaader. Værkets anden og langt omfangsrigere Afdeling giver en udtømmende Fremstilling af »Norges nuv. Statsforfatning« (3 Bd, 1874-81; 2. delvis omarbejdede Udg. 1891-93) og vidner udmærket om Forf.’s Lærdom, Fortolkningskunst, Klarhed og Objektivitet; det vakte Opmærksomhed ogsaa uden for Landets Grænser, og som et Vidnesbyrd om, hvor højt det blev vurderet, blev A. for dette Arbejde 1875 tilkendt den Ørsted’ske Prismedaille i Guld.
Kortere Haandbøger af beslægtet Indhold leverede A. i »Den nordiske Statsret« (1885), der udgør et Bd af »Nordisk Retsencyklopædi«, i hvis Redaktion han tog Del, og i »Das Staatsrecht der vereinigten Königreiche Schweden und Norwegen« (1886), der udgør en Del (Bd IV, 2. Del) al Marquardsen’s »Handbuch des öffentlichen Rechts«. Betydelige Afsnit af A.’s Værker over Statsret er vistnok efter Unionens Opløsning 1905 som Ledetraad i gældende Ret Forældelsen hjemfaldne, men som grundig juridisk-statsretslig Fortolkning af og hist. Kommentar til Norges og delvis de to andre skandinaviske Landes Forfatning i den svensk-norske Forenings Tid vil de altid bevare et højt videnskabeligt Værd. Et interessant Supplement til A.’s statsretslige Arbejder er hans store Monografi om »De norske Communers Retsforfatning før 1837« (1897).
Overordentlig virksom var A. tillige som Socialøkonom. I talrige større og mindre Afh., spredte i Tidsskrifter og Dagspresse, havde han fra Ungdommen af under sin lange Løbebane som Universitetslærer og offentlig Mand behandlet de forskelligste Emner i Socialvidenskab, Statistik og økonomisk Historie og herigennem, erhvervet Navn som Norges første Socialøkonom. Sit Ry som saadan skulde han imidlertid mod sit Livs Aften yderligere befæste og give international Udbredelse ved sit store, fortræffelige Kompendium i »Socialøkonomik« (4 Bd, 1903-1909; 2. Udg., revideret af P. T. Aarum 1910-14), et Værk der paa hver Side vidner ikke blot om Forf.’s imponerende Lærdom og aldrig svigtende kritiske Evne, men ogsaa om hans mærkelig moderne Grundsyn, der - med Bevarelse af den fulde Selvstændighed - nærmest kan karakteriseres som en betinget Tilslutning til den saakaldte østerrigske Skole, særlig dens Værdilære.
Som Videnskabsmand havde A. for øvrigt sin Opmærksomhed rettet mod det hist. og relative, det ad Udviklingens Vej tilblevne. I udpræget Grad en matter of fact-man havde han kun ringe Sans for abstrakte Spekulationer; hans Interesser var overvejende knyttet til de konkrete praktiske Spørgsmaal, saavel hvor det gjaldt Retsordning og Forfatning, som det økonomiske Liv. A. var Medlem af Kria Videnskabsselskab siden dets Grundlæggelse 1857 og af adskillige inden- og udenlandske lærde Selskaber og Foreninger, bl. a. af »Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog«, i hvilket siden 1814 kun 5 Nordmænd har været optaget, og af l’Institut de France. Desuden var han Æresdoktor ved Univ. i Lund (1868) og Königsberg (1892).
K. V. H.
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1925
Fotograf / Photographer: Ukjent
Sted / Place: Trondheim
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22981
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1925:
Sigri Bonesvoll, Karen Hårstad, Solveig Brandhaug, Inger Dyrdal, Valgjerd Linge, Elise Røvik, Brynhild Iversen,
Format: Fotopositiv
Dato / Date: 1929
Fotograf / Photographer: Falck & Eide Skjevlos Atelier Trondheim
Sted / Place: Trondheim
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim
Arkivreferanse / Archive reference: Byåsen Skole Ua Foto, Avgangsklasser 1906-1929. F22983
Merknad:
Ifølge Afgangs Vidnesbyrd protokoll for Byåsen skole 1902-1964 ble følgende elever uteksaminert i 1929:
Torleif Vågø, Asbjørn Husby, Arne Kjøsnes, Alf Løhre, Trygve Brandhaug, Anders Skogø, Gunnar Iversen, Bjørn Bjørnsen, Olai Kvam, Karl Svendsen, Ragnar Svaleng, Olga Opland, Jenny Utler, Hjørdis Otter, Astri Leistad, Anna Vanvik, Bergljot Andersen, Gunhild Haugen.
Bestyrer Arnt Bonesvoll
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værkerne:
Bergerne fra Holstebro.
Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
12 Himmelstiger
Fra 1998 af Bjørn Nørgaard. 12 styk otte og ti meter høje lyssøjler i støbejern ved Nørreport. En gave til byen fra jernstøberiet Valdemar Birn A/S. Der er lys på fem af de 12 søljer, men alle er forsynet med glaskupler, der skal reflektere det eksisterende lys fra biler, solen, stjernerne og månen.
12-tallet er et meget symbolladet tal: Der er 12 måneder i året, der er 12 tegn i dyrekredsen og der var 12 stammer i det gamle Israel. 12-tallet forener det guddommelige 3-tal, treenigheden, med det jordiske 4-tal, de 4 elementer, de 4 verdenshjørner osv. Søjlerne er opbygget af det samme element, og kunne, i princippet, have fortsat uendeligt.
Tjekkisk TV interviewer vores gæst på et loft med børnetegninger der først er blevet fundet for et par år siden. Vi besøger loftet på fast tur fra Prag til Theresienstadt: pavel-helge.dk/ture/theresienstadt/
Denne port blev genfundet i 2005 da den stedlige kaserne blev nedlagt og offentligheden fik adgang. Her findes mange vidnesbyrd fra fanger der gik til arbejde i grøntsagsmarker: pavel-helge.dk/ture/theresienstadt/
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
Dette billede er en af mine favoritter fra #påskeoase 2015! Påskeoase er en kristen teen-ung lejr, som afholdes på #rudehøj efterskole. Jeg er med i lederteamet for lejren, og har bl.a. Ansvar for rumindretning/visuel udtryk. I Eventlokalet var loftet dækket af 150 pærer, som gav en fantastisk stemning i rummet.
Ideen havde jeg haft noget tid, og oplevede at Gud ville bruge det som en opmuntring til lejrdeltagerne.
Forestil dig at du repræsenterer en af de mange pærer som spreder Guds lys i verden. Nogen gange kan man godt føle sig ene og forladt i kampen. Som lille pærer lyser man ikke ret meget. Men når man kigger på alle lysene samlet, så giver det et mægtigt lyshav!
Så når du står derude i verden, og kæmper for Guds plan, så husk på dette billede. Du er ikke alene!
#skyfullofstars #godscreation #andyouareapartofit #vidnesbyrd
18 Likes on Instagram
Dette skulle angiveligt være verdens ældste forstening af en dino, og et af de afgørende vidnesbyrd på at vore fugle nedstammer fra dinosaurerne.
På VisitHolstebros hjemmeside står der om værket: Skulpturen er en gave til Holstebro fra Ny Carlsbergfondet. 12 holstebroer blev inviteret til at stå model til kunstværket. De blev fotograferet og afstøbt i gips. Herefter modellerede Bjørn Nørgaard dem om og ændrede på deres kroppe, så ingen ville kunne genkende sig selv. Figurerne blev støbt i bronze, monteret på 3 store, 3-kantede sten, der står på 3 glatslebne 5-kantede granitsøjler med lys og springvand i midten.
De 12 figurer er en nutidig udgave af Jesu 12 disciple og skal bringe vidnesbyrd til fremtiden om vor tid. Deres deformerede kroppe er en vision over hvad vi i dag er i stand til at gøre ved mennesket ved f.eks. genmanipulation. Skulpturen er lavet som en parafrase over skulpturgruppen "Borgerne fra Calais" fra 1886 lavet af den franske billedhugger Auguste Rodin.
Søndagen er lig med kirke og fællesskab for mig.
Idag havde min præst, Ruben, selskab af Johannes som bl.a. leder 'Kaliber' skolen i Aarhus Valgmenighed.
Johannes er nærmest et omvandrende leksikon af vidnesbyrd. Hans familie har Eks. En åben madklub hver 14.dag, hvor de får lov at velsigne med deres mad og fællesskab. Det er vidnesbyrd om folk der oplever fællesskab, får praktisk hjælp i hverdagen - og enlige som får en ny familie at være en del af. Der er altid et vidnesbyrd at høre om, når jeg møder Johannes - for han deler frimodigt ud af dem☺️ 'Vidnesbyrd' er skudt i gang med et brag!
Det har været spændende og udfordrende - men også sundt, at sætte fokus på vidnesbyrd fra hverdagen.
Nu glæder jeg mig til at læse jeres vidnesbyrd😉
Kh
@johannefrisgrd
#aarhusvalgmenighed #passioneredemennesker #inspirerende #vidnesbyrd
26 Likes on Instagram