Copenhague, Danemark: Trinitatis-Kirke
Hvor meget af kirkens første inventar havde karakter af foreløbige løsninger, så galdt det ikke orglet. Det blev derimod betragtet som et af byens fineste. Det blev bygget af Hans Christof Frietzsch fra Hamborg, hvis første disposition omfattede 42 stemmer, men det blev ændret, efter hans ankomst til København, til 40 stemmer med en mere traditionel klang end i det første forslag. Arbejdet begyndte i slutningen af 1656, men orglet var først færdigt midt i 1660, da arbejdet blandt andet besværliggjordes af Københavns belejring. Orglet blev repareret i 1683 og repareret og udvidet i 1710.
I 1731 byggede Lambert Daniel Kastens et nyt orgel til kirken med 39 stemmer, med en lignende klangopbygning som hans instrument i Holmens Kirke. Det er Kastens orgelfacade, som ses i kirken i dag - dog havde Kastens orgel ikke noget rygpositiv, det er kommet til senere (se nedenfor). Orglet gennemgik større reparationer ved forskellige orgelbyggere i 1757 (hvor facaden første gang blev stafferet), 1792, muligvis i 1826 og endelig ved kirkens hovedrestaurering i 1834-35. Fra 1862 var værket ikke længere brugbart, og kirken måtte klare sig med et lejet instrument frem til 1870.
I 1870 blev der indhentet tilbud på en nyt orgel fra Daniel Köhne og Knud Olsen. Man valgte Knud Olsens forslag, og han byggede et værk med 36 stemmer bag Kastens facade, som blev malet og forgyldt. Facadepiberne blev udskiftet med 102 stumme og 21 klingende piber. Værket havde tre manualer og to pedalværker, men dog kun ét pedalklaviatur. Orglet blev ombygget i 1915 af I. Starup, og blev brugt frem til 1956.
Kirkens nuværende orgel er bygget af Marcussen og Søn i 1956. Det havde til at begynde med 50 stemmer og det er til dette instrument at rygpositivet blev sat op. Det rigsvåben, der tidligere sad midt på orgelbalustraden, er blevet indarbejdet i rygpositivets facade, som er tegnet af Thomas Havning, der som nævnt også tegnede døbefonten fra samme år. I 1977 blev orglet ombygget til 53 stemmer, fordelt på tre manualer og pedal, af Poul-Gerhard Andersen. (Wikipedia)