Back to album

A5061_03497Andreas Sophus Emil Hoffgaard

Andreas Sophus Emil Hoffgaard blev født den 17. oktober 1851 i Fåborg som søn af tobaksfabrikant Hans Sophus Hoffgaard og hustru Marie Dorthea Frederikke Emilie Lassen.

Han blevgift i Fåborg Kirke den 14. november 1879 med Anne Elisabeth Caroline Christine Sander.

Fra 1879 til 1890 ejede de gården Grøftebjerg i Vissenbjerg og han står opført som proprietær i folketællingerne fra 1880 og 1890.

Den 4. november 1891 fik Hoffgaard borgerskab som fotograf i Kolding og i 1891 blev han blev medlem af Dansk Fotografisk Forening. Siden vandt han i 1897 en sølvmedalje i Kolding.

Hoffgaards fotografiske atelier lå i Jernbanegade 4 i årene 1891 til 1903. I april 1903 overtog Hedvig Ludvigsen Hoffgaards atelier.

I 1908 blev Hoffgaard ansat af byrådet som sekretær for ligningskommissionen. En stilling han stadig havde i 1916, hvor han boede på Søvej 228b i Kolding.

I 1920 boede Hoffgaard som pensionist med sin hustru på Islands Brygge fra maj 1920 til 1921.

Hustruen Anna døde imidlertid den 21. august 1920 af en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård, og Hoffgaard fraflyttede København i november 1921.

Hoffgaard døde fire år senere den 19. november 1925 i Lillerød - 74 år gammel - og blev begravet på Vestre Kirkegård - antageligt ved siden af sin hustru.

425 views
0 faves
0 comments
Uploaded on April 4, 2018