Danmarks Rockmuseum slår efter planen dørene op i 2015. Indtil da har museet oprettet denne Flickr-konto, så du kan se nogle af de genstande, museet ejer samt læse de historier, der knytter sig dertil.

 

Alle ting er en lille brik i den danske rock- og populærmusiks historie, og vi har i overført betydning forsøgt at lægge brikkerne så korrekt i puslespillet som muligt. Det er dog ikke altid nemt at finde alle informationer, og du er derfor meget velkommen til at kommentere på genstandene, hvis du har informationer at supplere med.

 

Ligeledes er du velkommen til at tilføje tags til billederne.

 

Hvis du mener selv at have en del af den danske populærmusiks historie, som du ønsker at donere, skal du skrive til os på: rockmuseum (snabela) roskilde.dk

  

KORT OM DANMARKKS ROCKMUSEUM

Når Danmarks Rockmuseum åbner i 2015, bliver det et rockeksperimentarium, hvor du kan se, høre og mærke den danske populærmusiks historie fra 1950ernes rock’n’roll frem til i dag – med et bud på i morgen.

 

I indspilningsstudiet kan du indspille din egen version af dit yndlingshit. På scenen kan du trykke den af foran et jublende 3D publikum fra Orange Scene. Og historien bliver fortalt gennem den faste udstilling og de aktuelle tematiske særudstillinger. Det er kultur- og samtidshistorie for fuld udblæsning. Fra beat til street.

 

Danmarks Rockmuseum bliver et hus med store udstillinger, lydstudier, interaktive produktionsrum, biograf, koncertsal, bibliotek, arkiv, undervisnings- og forskningsfaciliteter.

 

De to vigtigste områder bliver udstillingsområdet Rockens Rødder (om populærmusikkens historie) og Lydlaboratoriet (hvor du selv kan eksperimentere med musikken).

 

Du kan læse mere om museet på

hjemmesiden www.danmarksrockmuseum.dk/

eller på Facebook

Read more
View all

Photos of Danmarks Rockmuseum

Testimonials

Nothing to show.